»Fra Folketinget vedtager nye regler, til den fulde effekt slår igennem, går der i hvert fald 20 år. Så det kan ikke lade sig gøre inden 2027,« konstaterer professor Stiig Markager, Aarhus Universitet.
Ja - og hvis Folketinget er blevet vildledt til at vedtage nogle videnskabeligt problematiske regler, går der længere tid. Måske når man aldrig målet... Derfor gælder det om at få omgjort den fatale analyse om, at det var landbrugets kvælstof, der dræbte hummerne i 1986. Det var det IKKE !
Den paniske situation levnede ikke tid til seriøse overvejelser. Af samme grund blev der ikke involveret egentlig videnskab i diagnosen: En havbiolog ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Gunni Ærtebjerg, der i øvrigt var bror til fiskeren, der landede hummerne, ”skød fra hoften” med en forfejlet diagnose, som ingen i Miljøstyrelsen eller ministeriet evaluerede. Der blev i hast udsendt en pressemeddelelse om, at iltsvindet skyldtes landbrugets udledning af kvælstof. Samme Gunni Ærtebjerg har senere beskrevet (Ingeniøren nr. 12 – 26. marts 1999), hvorledes han nåede frem til sin diagnose: ”Fra Bæltprojektet vidste vi, at primærproduktionen hovedsagelig var kvælstofbegrænset (styret af tilførslen af kvælstof). Det eneste sted i samfundet, hvor der var sket en markant stigning i anvendelsen af kvælstof, var i landbruget.” Diagnosen var lodret forkert, idet kvælstofbegrænsning skyldes stor fosforudledning. Det havde Miljøstyrelsen selv ganske korrekt beskrevet 2 år tidligere i den såkaldte NPo-redegørelse fra 1984.
Hummerne omkom af iltmangel efter udledning af slam fra København (Lynetten) på flere tusinde procent af det tilladte, herunder en mangeårig tilførsel af fosfor til området, hvor det blev genbrugt år efter år. Landbrug var der ikke meget af på de kanter.