Algeanlæg skal rense Kalundborg-virksomheders spildevand
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Algeanlæg skal rense Kalundborg-virksomheders spildevand

Hvis alt går efter planen, får Kalundborg Forsynings traditionelle rensningsanlæg til næste forår en ny indbygger - nemlig et fabriksfremstillet mikroalge-renseanlæg.

Anlægget skal over de næste tre år køre test med forskellige typer spildevand fra de lokale industrier - i første omgang Novozymes og Novo Nordisk.

Initiativtager til projektet er Kalundborg Kommune, som har modtaget 7,5 millioner kroner i EU-støtte som del af et større EU-vandprojekt, kaldet E4water, hvori kommunen deltager. Af de 7,5 millioner kroner går hovedparten til etablering af anlægget på stedet.

Alge-renseanlægget i Kalundborg skal bestå af lodrette tanke, som spildevandet cirkulerer igennem. (Foto: Ecoduna) Foto: Ecoduna

Læs også: Se model af Kalundborgs alge-baserede rensningsanlæg

»Mikroalger renser spildevandet og optager samtidig næringsstoffer som fosfor, kvælstof og CO2, som de bruger til at vokse. Den olieholdige alge-biomasse kan bagefter bruges til alt fra biodiesel og fiskeolie til fødevarer, gødning og som råvare til fremstilling af kosmetik,« forklarer projektleder i Kalundborg Kommune Per Møller.

Han kalder ligefrem mikroalger for tredje eller fjerdegenerations biobrændsel, fordi det er en helt ny type biomasse, som gror på det spildevand, som måske ellers ikke ville blive udnyttet. Samtidig kan det rensede vand genanvendes som procesvand i virksomhederne.

Det kommende anlæg bliver sandsynligvis et modulært foto-bioreaktor system, som en østrigsk virksomhed ved navn Ecoduna fremstiller.

Anlægget består - modsat mange andre algeanlæg - ikke af store, flade bassiner, men af en række cirka seks meter høje vertikale plastelementer, som algesuppen skal bevæge sig igennem.

Hver reaktor kan indeholde 4.000 liter algesuppe og vil - når alle 10 reaktorer er forbundet - kunne producere 10-40 kg algetørstof pr. dag. Samlet fylder testanlægget i Kalundborg ikke mere end 320 kvadratmeter.

»Selvom 10-40 kg tørstof måske ikke lyder af meget, så svarer det til, at algerne kan producere 180 ton tørstof pr. hektar pr. år, hvilket er langt mere end de 20-30 ton pr hektar, som dyrkning af jorden i tempererede zoner kan levere,« siger Per Møller.

Han påpeger, at algeproduktionen heller ikke optager værdifuld agerjord, men i princippet kan finde sted i industrikvarterer og andre typer byområder.

Varmen til processen, som foregår ved 20-30 grader celcius, skal komme fra overskudsvarmen fra de samme industrier, som leverer spildevandet.

Visionen for Kalundborg Kommune er at blive center for test og demonstration af mikroalge-processer og udvikling af nye komponenter til processen. Det kunne være teknologi til effektiv oprensning af tørstoffet i algesuppen, hvilket flere virksomheder allerede har meldt ind på at ville arbejde videre med.

Første spadestik til anlægget tages i dag, tirsdag, og anlægget forventes at stå klart 1. maj 2013.

Med risiko for at blive beskyldt for at være en sur, gammel lyseslukker, vil jeg alligevel tænke den tanke højt, at hvad mon det koster? Det ser lidt dyrt ud med de fine reaktorer.

En målestok kan være, hvad det koster at producere mikroalger som fødevarer, hvilket aztekerne faktisk gjorde, og hvilket stadig gøres i mindre/lille målestok, jf. Wikepedia:

"Spirulina was a food source for the Aztecs and other Mesoamericans until the 16th century; the harvest from Lake Texcoco and subsequent sale as cakes were described by one of Cortés' soldiers.The Aztecs called it "techuitlatl"....

The first large-scale spirulina production plant, run by Sosa Texcoco, was established there in the early 1970s. Spirulina has also been traditionally harvested in Chad. It is dried into cakes called dihé, which are used to make broths for meals, and also sold in markets. The spirulina is harvested from small lakes and ponds around Lake Chad."

http://en.wikipedia.org/wiki/Spirulina_(di...

  • 0
  • 0

Lidt om algen:

How does Spirulina grow?

There are four major conditions for growing Spirulina.

Tropical weather    
Strong sunshine    
Pure water resource    
Pollution free environment  

It is not possible to grow Commercial Spirulina culture in a cold or temperate area. Spirulina needs consistent high temperature which helps it’s growth. Spirulina will not grow anywhere that has constant low temperature (under 25 degrees). Under 20c degrees Spirulina will stop reproducing and die in a short time.

Spirulina absorbs sunshine and then creates a reaction in it's cells. When this reaction starts, Spirulina will produce the nutrients in the cell and will convert carbon dioxide into oxygen. Strong sunshine helps Spirulina produce more nutrients.
Spirulina grows in alkaline saline water. Because Spirulina easily absorbs nutrients from water, if the water contains pollution or heavy metals, these will be highly concentrated in the Spirulina cell. If this happens, then this kind of Spirulina is no longer suitable for human consumption.

Det er altså ikke helt problemfrit, heller ikke hvad de skal gro i.

  • 0
  • 0

Lidt om algen:

[quote]How does Spirulina grow?
....

Det er altså ikke helt problemfrit, heller ikke hvad de skal gro i.[/quote]

Nu står der jo ikke noget i artiklen om at det skulle være spirulina algen der skal bruges her, det kunne jo være en af dem vi har naturligt heroppe...
Desværre er producentens hjemmeside nede lige nu, og google cache fungerer ikke så godt:

http://www.ecoduna.com

  • 0
  • 0