Alge-produktion på land skal erstatte soja
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Alge-produktion på land skal erstatte soja

Her er algereaktoren i gang. Illustration: Teknologisk Institut

I denne uge har der igen været fokus på problemet med den omfattende sojaimport til dansk foder, der lægger beslag på enorme landområder i Sydamerika.

Målsætningen er, at Danmark gør sig uafhængig af import af protein til dyrefoder. Derfor arbejdes der på højtryk hos planteforædlerne for at skabe græs med højere protein-indhold, som kan erstatte soja-foderet. Nu melder så alge-eksperterne sig til tjeneste på landjorden.

Normalt er algeproduktion marint. Men hvis alt går vel, vil danske kyllinger som et forsøg om et par år spise foder med proteiner fra mikroalger dyrket på en mark i Sydjylland.

Læs også: Stærkt voksende kødforbrug er en tikkende bombe under klimaet

»Projektet kan lave rigtig meget protein på en bæredygtig måde. Hvis det går godt, kan vi lave 15 til 20 ton protein pr. hektar. Det betyder alt andet lige, at hvis der var biogasanlæg nok – og det er der ikke i dag – kunne vi forsyne hele Danmark med nok protein på bare 30.000 hektar. Det er ikke ret meget,« siger Claus Felby, professor i biomasse på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Sidestrømmen vokser

Forskere og industri er gået sammen om et projekt, Remapp, hvor de vil udnytte sidestrømmen med overskud af CO2 og afgasset gylle med masser af næring i. Gyllen stammer fra NGF Nature Energys biogasanlæg i Holsted i Sydjylland.

Læs også: Eksperternes bud: Sådan skal landbruget håndtere tørke og skybrud

I projektet etablerer de et anlæg på 800 m2, hvor man ved hjælp af sidestrøm dyrker mikroalger i lange rør eller poser. Når algerne er klar til høst, tapper man dem af og udskiller proteinerne, der så kan tilsættes foderprodukter.

»Det er en rigtig god udnyttelse af jorden, for sidestrømmen er enorm, og der kommer til stadighed mere af den, fordi vi kildesorterer affald i biologisk restaffald, der kommer ind i biogasanlæg,« fortæller Jesper Aaslyng, projektleder og centerchef for AgroTech på Teknologisk Institut.

I dag ender biomassen på markerne, men markerne kommer ikke til at lide nød, mener forskerne.

»Vi har regnet på, at selv om vi skal i gang med det her i pæn stor stil, vil der stadigvæk være næringsstoffer nok, som bliver ført tilbage til landbruget,« siger han.

Produktionsanlægget kommer ikke 100 procent til at se sådan her ud, men det giver ifølge Teknologisk Institut en fornemmelse af, hvordan man tænker sig anlægget med rør/poser. Illustration: Teknologisk Institut

En brøkdel af sidestrømmen

Teknologisk Institut har haft algebiolog Malene Olsen i gang med at finde den rette algeblanding i flere år med naturligt forekommende alger i den danske natur, og man er nu sikker på metoden.

Læs også: Regeringen slår et slag for bedre udnyttelse af biomassen

»Vi har prøvet det af i tre år i lille skala, hvor vi ikke var forbundet til et biogasanlæg, men hvor flydende CO2 og gyllen kom ind via forskellige pumper. Nu skal processen opskaleres, så sidestrømmen kører direkte fra biogasanlægget og over i produktionen,« siger Jesper Aaslyng.

I første omgang bliver der dog tale om et mindre forsøg, hvor man kun anvender en brøkdel af sidestrømmen.

For biogasanlægget i Holsted producerer 13 millioner m3 biogas årligt, og næringsstoffer og CO2 fra en produktion af den størrelse kan give cirka 4.700 ton algeprotein årligt, hvilket svarer til en værdi på cirka 20 millioner kroner.

»Skulle vi have udnyttet hele potentialet i Holsted, så skulle vi have anlagt en produktion på 275 hektar. Vi vil i projektet derfor kun udnytte en minimal del af det mulige. Ideen er så, at Nature Energy efter projektet udvider produktion, når vi har vist, at det virker i halvstor skala,« siger Jesper Aaslyng.

Enzymer bryder algernes cellevæg

Produktionsprocessen inddrager også Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, hvor Claus Felby og hans team tager over, når algerne bliver høstet fra de lange rør. Algerne har en hård cellevæg, som skal nedbryde med enzymer, og det er Felby og hans folk eksperter i.

Læs også: Årets bedste forskningsresultat er opdagelsen af den omvendte fotosyntese

»Man centrifugerer algemassen til en pasta, som man arbejder videre med gennem enzymer, som slår algerne lidt i stykker. Så tørrer man dem, og så har man et foderprotein-produkt, der kan tilsættes kyllingefoder,« forklarer Claus Felby.

Det lyder simpelt, men det er det selvfølgelig ikke helt. Og selve processen skal udvikles, men man har ifølge Felby rimelig godt tjek på, hvilke enzymer der skal til.

»Meget af den teknologi vi tidligere har udviklet til biobrændstoffer, kan vi overføre med de samme principper. Så det er også et spinoff, at teknologierne flyder sammen,« siger Claus Felby.

Her er algemasse, som man har produceret gennem testanlægget på Teknologisk Institut. Illustration: Teknologisk Institut

Lader algerne gøre som de vil

Projektet løber i fire år, og har et samlet budget på 26 millioner kroner, hvor Innovationsfonden bidrager med de 18 millioner kroner.

Læs også: Flydende farm med 40 malkekøer er på vej til Rotterdam

Parterne mener selv, at de griber proteinproduktionen an på en smartere måde end tidligere algeprojekter, hvor man har forsøgt at få alger til at gøre noget bestemt.

»Her lader vi algerne gøre det, som de er rigtig gode til – nemlig at producere protein på den måde, som de vil, så de sprøjter proteiner ud. Så det er et slags ’Keep It Simple Stupid'-projekt, hvor vi i stedet for at gøre det alt for avanceret arbejder med biologien i stedet for imod den. På den måde kan man lave rigtig meget protein på ikke ret meget plads,« siger Claus Felby.

Cirka 50 procent af algerne er protein, og algeproduktionen kan stort set finde sted året rundt. Der vil måske være et par måneder, hvor man under de meget simple former ikke kan dyrke alger i rørene uden at sætte lidt varme på.

»Men algerne er meget robuste. Og det er ret fascinerende, at algerne virkelig er tilpasset vores klimatiske forhold,« siger Claus Felby.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor meget kvælstof, fosfor, salte mm. går der til produktionen af alger?
Hvor meget lys kræves der?
Algerne kan vel ikke umiddelbart bruges til foder, så det skal vel efterbehandles.
Ellers lyder det lovende, hvis prisen kan sammenlignes og foderudnyttelsen bliver afprøvet.

  • 4
  • 4

Så mangler der bare at tilsætte ekstra lys om vinteren når det er mørkt, det kan jo fint gøres med LED vækstbelysning som forsynes med strøm fra vindmøllerne. Vindmøllerne producerer jo masser at energi om vinteren, hvor det blæser meget i Danmark. Bedre end at give strømmen væk til udlandet. Har selv arbejdet med effektiv LED vækstbelysning til algeproduktion, hvor jeg har set at valg af de rigtige bølgelængder har stor betydning for hvor stor massetilvækst du kan opnå.

Mike, SunFlux

  • 7
  • 1

Det lyder jo rigtig lovende.
At kunne opbygge et bio-gas anlæg som modtager sorteret organisk madaffald og leverer bio gas samt protein foder til dyr. Super som Turnkey projekter.
Det kan blive til et eksport eventyr til alle lande i EU. For vi har jo alle de samme behov herfor.
Det kan give nye arbejdspladser. Flot flot.

  • 3
  • 0

...mennesker per årti (næsten) vokser verdens befolkning med; tror man virkelig alger og forskning kan følge med?

Burde vi ingeniører ikke også af og til forklare at vi ikke kan løse alting?

  • 1
  • 5

Så du vil dræbe håbet, kreativiteten, visionerne, innovationen osv. i fødslen?

Hvis alle videnskabsmænd og ingeniører tænkte sådan, så kom man jo aldrig videre, og meget udvikling, viden og opfindelser ville aldrig være blevet fundet eller opfundet, det kan da aldrig være vejen!

  • 10
  • 0

På fotoet ligger algerne i nogle rør. Det første som jeg umiddelbart tænkte på var at alger har det med at sætte sig fast på f.eks. glas. Kan der ikke opstå problemer med at et lag af alger sætter sig på siden af rørene og blokerer for lyset og dermed algevæksten.

  • 1
  • 1

I artiklen fremkommer dette udsagn;

""Det betyder alt andet lige, at hvis der var biogasanlæg nok – og det er der ikke i dag – kunne vi forsyne hele Danmark med nok protein på bare 30.000 hektar. Det er ikke ret meget,« siger Claus Felby, professor i biomasse på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet."""

30000 hektar er 300 kvadrat kilometre !

Mit spørgsmål er så; Hvor stort areal går der så til, at dyrke den soyamængde vi importerer?

  • 2
  • 3

Der importeres ca. 1,5 mio tons soya, udbytte varierer fra 2 til mere end 5 ton/ha. Gennemsnitsudbytte er ca. 3 ton/ha. Overslagsregning giver så ca. 500.000 Ha eller 5.000 kvadratkilometer. Nu er der ikke medtaget eksport af foder med soya og aktuelle tal.
I runde tal lægges der ca. 10 gange større areal.
(En stor del af soya udgør olie, som algerne ikke erstatter)

  • 2
  • 2

Så stiller jeg spørgsmålet. Vi importerer 1,5 million tons soya. Hvor mange tons bliver til soyaolie og hvor mange til soyaskrå ?... Eller er det kun soyaskrå (et affaldsprodukt) vi importerer, eller er det hele både bønner og skaller vi fodrer dyrene med?

  • 2
  • 3

Det kan man nemt komme ud over ved at vælge den rigtige art. I naturen er der en absurd stor diversitet af alger og bakterier der interagerer. I et kunstigt system som dette kan man vælge en alge der ikke er i stand til at sætte sig fast. Og den måde de beskriver det på ved 'at arbejde med og ikke imod biologien' tyder det på at de har gjort noget lignende.

  • 3
  • 0