I denne uge har der igen været fokus på problemet med den omfattende sojaimport til dansk foder, der lægger beslag på enorme landområder i Sydamerika.
Målsætningen er, at Danmark gør sig uafhængig af import af protein til dyrefoder. Derfor arbejdes der på højtryk hos planteforædlerne for at skabe græs med højere protein-indhold, som kan erstatte soja-foderet. Nu melder så alge-eksperterne sig til tjeneste på landjorden.
Normalt er algeproduktion marint. Men hvis alt går vel, vil danske kyllinger som et forsøg om et par år spise foder med proteiner fra mikroalger dyrket på en mark i Sydjylland.
Læs også: Stærkt voksende kødforbrug er en tikkende bombe under klimaet
»Projektet kan lave rigtig meget protein på en bæredygtig måde. Hvis det går godt, kan vi lave 15 til 20 ton protein pr. hektar. Det betyder alt andet lige, at hvis der var biogasanlæg nok – og det er der ikke i dag – kunne vi forsyne hele Danmark med nok protein på bare 30.000 hektar. Det er ikke ret meget,« siger Claus Felby, professor i biomasse på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Sidestrømmen vokser
Forskere og industri er gået sammen om et projekt, Remapp, hvor de vil udnytte sidestrømmen med overskud af CO2 og afgasset gylle med masser af næring i. Gyllen stammer fra NGF Nature Energys biogasanlæg i Holsted i Sydjylland.
Læs også: Eksperternes bud: Sådan skal landbruget håndtere tørke og skybrud
I projektet etablerer de et anlæg på 800 m2, hvor man ved hjælp af sidestrøm dyrker mikroalger i lange rør eller poser. Når algerne er klar til høst, tapper man dem af og udskiller proteinerne, der så kan tilsættes foderprodukter.
»Det er en rigtig god udnyttelse af jorden, for sidestrømmen er enorm, og der kommer til stadighed mere af den, fordi vi kildesorterer affald i biologisk restaffald, der kommer ind i biogasanlæg,« fortæller Jesper Aaslyng, projektleder og centerchef for AgroTech på Teknologisk Institut.
I dag ender biomassen på markerne, men markerne kommer ikke til at lide nød, mener forskerne.
»Vi har regnet på, at selv om vi skal i gang med det her i pæn stor stil, vil der stadigvæk være næringsstoffer nok, som bliver ført tilbage til landbruget,« siger han.
En brøkdel af sidestrømmen
Teknologisk Institut har haft algebiolog Malene Olsen i gang med at finde den rette algeblanding i flere år med naturligt forekommende alger i den danske natur, og man er nu sikker på metoden.
Læs også: Regeringen slår et slag for bedre udnyttelse af biomassen
»Vi har prøvet det af i tre år i lille skala, hvor vi ikke var forbundet til et biogasanlæg, men hvor flydende CO2 og gyllen kom ind via forskellige pumper. Nu skal processen opskaleres, så sidestrømmen kører direkte fra biogasanlægget og over i produktionen,« siger Jesper Aaslyng.
I første omgang bliver der dog tale om et mindre forsøg, hvor man kun anvender en brøkdel af sidestrømmen.
For biogasanlægget i Holsted producerer 13 millioner m3 biogas årligt, og næringsstoffer og CO2 fra en produktion af den størrelse kan give cirka 4.700 ton algeprotein årligt, hvilket svarer til en værdi på cirka 20 millioner kroner.
»Skulle vi have udnyttet hele potentialet i Holsted, så skulle vi have anlagt en produktion på 275 hektar. Vi vil i projektet derfor kun udnytte en minimal del af det mulige. Ideen er så, at Nature Energy efter projektet udvider produktion, når vi har vist, at det virker i halvstor skala,« siger Jesper Aaslyng.
Enzymer bryder algernes cellevæg
Produktionsprocessen inddrager også Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, hvor Claus Felby og hans team tager over, når algerne bliver høstet fra de lange rør. Algerne har en hård cellevæg, som skal nedbryde med enzymer, og det er Felby og hans folk eksperter i.
Læs også: Årets bedste forskningsresultat er opdagelsen af den omvendte fotosyntese
»Man centrifugerer algemassen til en pasta, som man arbejder videre med gennem enzymer, som slår algerne lidt i stykker. Så tørrer man dem, og så har man et foderprotein-produkt, der kan tilsættes kyllingefoder,« forklarer Claus Felby.
Det lyder simpelt, men det er det selvfølgelig ikke helt. Og selve processen skal udvikles, men man har ifølge Felby rimelig godt tjek på, hvilke enzymer der skal til.
»Meget af den teknologi vi tidligere har udviklet til biobrændstoffer, kan vi overføre med de samme principper. Så det er også et spinoff, at teknologierne flyder sammen,« siger Claus Felby.
Lader algerne gøre som de vil
Projektet løber i fire år, og har et samlet budget på 26 millioner kroner, hvor Innovationsfonden bidrager med de 18 millioner kroner.
Læs også: Flydende farm med 40 malkekøer er på vej til Rotterdam
Parterne mener selv, at de griber proteinproduktionen an på en smartere måde end tidligere algeprojekter, hvor man har forsøgt at få alger til at gøre noget bestemt.
»Her lader vi algerne gøre det, som de er rigtig gode til – nemlig at producere protein på den måde, som de vil, så de sprøjter proteiner ud. Så det er et slags ’Keep It Simple Stupid'-projekt, hvor vi i stedet for at gøre det alt for avanceret arbejder med biologien i stedet for imod den. På den måde kan man lave rigtig meget protein på ikke ret meget plads,« siger Claus Felby.
Cirka 50 procent af algerne er protein, og algeproduktionen kan stort set finde sted året rundt. Der vil måske være et par måneder, hvor man under de meget simple former ikke kan dyrke alger i rørene uden at sætte lidt varme på.
»Men algerne er meget robuste. Og det er ret fascinerende, at algerne virkelig er tilpasset vores klimatiske forhold,« siger Claus Felby.
