»Alfahannerne må beslutte, om de vil have kvinderne ind«

Lederne af danske produktionsvirksomheder burde træde ud af fabrikshallen, pudse olien af brilleglassene og for et øjeblik stille skarpt på en branche, de ellers normalt ikke beskæftiger sig synderligt med – nemlig rådgiverbranchen.

Sådan lyder rådet fra branding­ekspert Peter Horn som reaktion på en særkørsel af profilanalysen, der viser, at kvindelige ingeniører giver rådgivervirksomhederne top­karakterer, når de skal vurdere danske ingeniørvirksomheder som arbejdsplads.

Opret dit cv på Jobfinder - og lad arbejdsgiverne komme til dig.

Kvindernes syn på de rådgivende ingeniører er et udtryk for, at branchen er milevidt foran de fleste andre ingeniørbrancher, når det gælder evnen til at tiltrække kvindelige ingeniører, vurderer han.

»Rådgivervirksomhederne har en kultur, der ikke findes mange andre steder i ingeniørfaget,« siger Peter Horn, der har rådgivet både produktions- og rådgivervirksomheder i imagepleje.

Ifølge brandingekspert Peter Horn tiltrækker rådgiverbranchen kvindelige ingeniører, fordi kulturen her er anerkendende over for deres positive bidrag til omsætningen: »Man vælger hjerner frem for køn,« påpeger han. Illustration: NASA

Han peger på, at rådgiverne i højere grad end andre i branchen er kendt for at sætte handling bag begrebet work-life-balance. Fleksible arbejdstider er udbredt, og det værdsættes af det kvindelige ingeniørsegment. Desuden er rådgiverne kendt for et mere kultiveret miljø end hardcore ingeniørmiljøer som for eksempel inden for produktions- og byggeribranchen.

»I disse miljøer er tonen ofte mere rå og nogle gange grænsende til det kønsdiskriminerende. I rådgiverbranchen er det derimod en udbredt opfattelse, at de kvindelige ingeniører bidrager positivt til omsætningen, og at man vælger hjerner frem for køn. Det afspejler sig i måden at omgås kvinderne på,« vurderer Peter Horn, der også er medstifter af organisationen Kvinder i bestyrelser.

Fordomme florerer frit

Det er ikke kun blandt de færdiguddannede kvindelige ingeniører, at rådgiverbranchen scorer højt. Også de kvindelige studerende på landets ingeniørskoler har en forkærlighed for at blive ansat i en rådgivende ingeniørvirksomhed.

It-ingeniørstuderende Dea Steenstrup, der er formand for Hypatia, et netværk for kvindelige ingeniørstuderende på DTU, mener, at det er rådgivernes store kontaktflade til andre virksomheder og faggrupper, der virker tiltrækkende:

»Som kvindelig ingeniørstuderende er skræmmescenariet at komme til at sidde bag det samme skrivebord hver eneste dag med 30 mænd, der ikke har set solen i 100 år. Og det er desværre det billede, som nogle kvindelige ingeniørstuderende har af produktionsvirksomhederne,« fastslår Dea Steenstrup.

Skræmmescenariet er at komme til at sidde bag det samme skrivebord hver dag med 30 mænd, der ikke har set solen i 100 år.Dea Steenstrup, it-ingeniørstuderende

Hun opfordrer virksomheder til at afmystificere branchen ved at komme mere aktivt på banen. Enkelte produktionsvirksomheder er begyndt at bruge Hypatia til at brande sig over for kvindelige ingeniørstuderende gennem events og arrangementer, men mange flere kunne have gavn af det, vurderer hun.

Få styr på hjemmesiden

Hun bakkes op af Christina Just, adm. direktør i konsulentvirksomheden Capax Recruitment, der er specialister i rekruttering af ingeniører. Forståelse for, hvad der tiltrækker kvinder, og evnen til at bruge det aktivt i sin branding er generelt ikke særlig udbredt blandt de klassiske produktionsvirksomheder, vurderer hun.

»Mange af de virksomheder, som ligger langt nede på kvindernes præferenceliste, har hjemmesider, der ikke appellerer til kvindelige ingeniører. De beskriver jobfunktioner, produkter og kunder, men skriver for eksempel intet om, hvordan virksomheden er som arbejdsplads,« påpeger Christina Just.

Læs også: Rådgivende ingeniører har kvindetække

I modsætning dertil fremhæver hun råd­givere som Rambøll og Niras, der på deres hjemmesider har beskrivelser af virksomhedens arbejdskultur, sociale arrangementer og balance mellem job og fritid. Alt sammen forhold, der har betydning, når kvinderne vælger arbejdsplads. Christina Just roser desuden rådgivervirksomhederne for at operere med klare karriere­muligheder allerede tidligt i rekrutteringsfasen.

»Vi ved, at tydelige karriereveje vægtes højt blandt kvindelige ingeniører. Det burde andre ingeniørbrancher lade sig inspirere af,« råder Christina Just.

Men hvorfor skal alle ingeniørbrancher overhovedet tilstræbe en balance mellem kønnene? Ifølge Peter Horn handler det om ikke at gå glip af talentmasse. Der kommer stadig flere kvindelige ingeniører, og kandidatfeltet bliver alt andet lige større, hvis det også indeholder kvindelige kandidater. Det kræver ikke desto mindre, at ambitionen om flere kvindelige ingeniører opstilles som klart defineret mål i den enkelte virksomhed, så tankesættet forandres fra bestyrelse til direktion og hele vejen ned i organisationen, forklarer han.

»Alfahannerne må en gang for alle gøre op med sig selv, om de vil have kvinderne ind. De skal signalere det i deres ledelsesstil, omgangstone og rekruttering. Når først det lykkes at tiltrække de første kvinder, bliver det gradvist nemmere. Hvor der er kvinder, kommer der kvinder,« siger Peter Horn.

Læs magasinet Profil 2014

Illustration: NASA