Aldrende havmølleparker åbner marked for klog nedrivning

Kort før årsskiftet blev den første havmøllepark demonteret – på svensk grund. Parken, som tilhørte Vattenfall, bestod af fem NEG Micon-møller med bare 15 år på bagen. Danske firmaer deltog i operationen. (Foto: Vattenfall)

Verdens ældste havmølle­park skal nu pilles ned – som én af de første. Forskere, rådgivere og selskaber forbereder sig på et milliardmarked.

For knap 25 år siden blev verdens første havmøllepark med bare 11 vindmøller i lilleputstørrelse, 450 kW, rejst ud for Vindeby på Nordvestlolland.

Året var 1991, vindmøllerne var produceret af Bonus, og parken var ejet af Elkraft, samarbejdsorgan for de sjællandske kraftværker.

I sidste uge meddelte så den nuværende ejer, Dong Energy, at man agter at sende de 11 små vindmøller på pension – en beslutning, der åbner markedet for dekommissionering af havmølleparker.

Det er et marked, som det internationale konsulenthus DNV GL sidste år estimerede til at være i størrelsesordenen 1,5-3,75 mio. kroner pr. MW kapacitet, der skal pilles ned.

Den officielle levetid for vindmøller er oftest 25 år, men i praksis afgøres pensionsalderen af en samlet, økonomisk afvejning af komponenternes tekniske levetid, omkostningerne ved dekommissionering – heriblandt muligheden for gensalg – samt den aktuelle elpris.

At kunne forudsige det rette pensionstidspunkt er derfor én af de vigtige opgaver i forbindelse med dekommissioneringsprocessen.

En anden er planlægning og udførelse af selve dekommissioneringen, som skal ske med størst muligt hensyn til miljøet, og hvor vejret, tilgængelige fartøjer, mulighed for lokal behandling af komponenter, farligt affald med videre spiller ind.

Klog dekommissionering

Alle disse elementer kigger et igangværende forsknings- og udviklingsprojekt på under ledelse af Niras og med støtte fra Energistyrelsens EUDP-program. Formålet er at udvikle et støtteværktøj, der kan sikre klog dekommissionering, forklarer projektleder og civilingeniør Johan Finsteen Gjødvad fra Niras.

»Det kræver overblik over hele processen, der omfatter både økonomi, miljø, jura, logistik, genanvendelse og sikkerhed, hvis dekommissioneringen skal ske på det mest optimale tidspunkt og den mest optimale måde,« forklarer han.

Ifølge Johan Finsteen Gjødvad er den største enkeltudfordring ved dekomissioneringen at sikre, at miljøet ikke tager skade – og den største post på budgettet er udgiften til fartøjerne under operationen:

»Set udefra kan man tro, at dekommissionering bare er at gøre det omvendte af, hvad man gjorde, da man byggede parken. Men i virkeligheden er der mange ganske simple ting, der kan få stor betydning for tidsforbruget på en dekommissionering. For eksempel om mølleejerne stadig har løftegrej og tegninger til de pågældende modeller liggende, eller man skal hen og fabrikere nye,« siger han.

Han tilføjer, at ideen med støtteværktøjet også er, at det kan opdateres, efterhånden som man får erfaringer med nedrivnings­opgaverne.

Forskningsprojektet, som hedder Odin-Wind og skal være færdigt i foråret 2017, har også deltagelse af energiselskabet Vattenfall, DTU Wind Energy, Maersk Broker og det britiske ‘Teknologisk Institut’, TWI.

Tal for restlevetiden

DTU Wind Energy bidrager til at fastsætte restlevetiden. I praksis har man arbejdet med data fra Vattenfalls havmøllepark, Horns Rev 1, som blev stillet op i 2002:

»Ved at kombinere vores viden om møllernes styrkemæssige design med driftsdata og data omkring vind og vejr i Horns Rev 1-parkens levetid kan vi fastsætte den resterende levetid. Herunder om der eventuelt er så meget levetid tilbage, at en bestemt komponent eller dele af møllen kan genbruges,« forklarer seniorforsker Kim Branner fra DTU Wind Energy.

Selvom Vindeby er den ældste havmøllepark, så er den rent skrotningsmæssigt allerede blev overhalet af en kun 15 år gammel, svensk havmøllepark, som blev pillet ned ultimo 2015.

Yttre Stengrund-havmølleparken, som ejedes af Vattenfall, bestod af fem stk. danske NEG Micon-møller på hver 2 MW, som det efterhånden var svært at skaffe reservedele til.

Et dansk service-firma, Connected Wind Service, stod for selve demonteringen af de fem vindmøller, som blev færdig inden for tidsplanen trods dårligt vejr:

»Vi har stor erfaring med at servicere netop denne mølletype og havde for eksempel det oprindelige løftegrej,« fortæller projektleder Mikkel Kærgaard fra Connected Wind Service og tilføjer, at man lærte, at grundig planlægning er alfa og omega for, at sådan en opgave lykkes.

Ifølge Niras’ Johan Finsteen Gjødvad stopper udviklingen af forretningsområdet dekommissionering dog ikke ved effektiv nedtagning.

Næste skridt er, at man begynder at tænke dekommissionering ind i designfasen, hvilket Niras allerede er involveret i på to konkrete havmølleprojekter i Frankrig:

Dekommissionering er i dag en del af udbudsbetingelser på de nyeste, danske havmølleparker. Her kræver myndighederne et garantibeløb til dekommissionering, der skal stilles efter 12 års drift.

Kommentarer (22)

Bliver der opsat nye møller som erstatning for de gamle?

Kan man genbruge infrastruktur som transformer og kabel til land?

  • 2
  • 0

Kan man genbruge infrastruktur som transformer og kabel til land?

Baldur - kan jeg dårligt forestille mig, når en moderne 6-8 Mw mølle er mere end de 4.95 Mw, der skrottes.

Serviceomkostninger er en væsentlig del af driften, og derfor koncentrerer man mølleparkerne, så man fra en havn med reservedele, kan servicere så mange som mulig.

Hvis pladsen, hvor de gamle små møller stod, kan bruges i en ny stor vindmøllepark - ja, så kan pladsen genbruges

  • 1
  • 0

Når nu vindmøller fremstilles som grønne og nærmest en frelse for menneskerettigheder og tilmed er støttet ganske voldsomt af staten hvordan kan vi så accepterer at såkaldt "Klog dekommissionering" indeholder at man vil deponere rester fra mølleparken? ( se grafikken)

Der bør være krav om 100% genbrug af alle materialer i vindmøllen og fundamentet at det så koster ja det må jo være en del af driftsomkostningerne ellers må vindmøllerne afregnes med færre øre pr. Kwh og et beløb afsættes til skrotning ganske som A-krafværkerne.
For vi kan vel ikke gå med til at grøn energi i virkeligheden bliver et miljøproblem når de skrottes og som skatteyderne skal bruge (endnu) flere penge på at rydde op efter?

  • 8
  • 26

Når man kigger på hele vindmøllen er det kun komposit-vingerne der ikke har en acceptabel affaldshåndtering. Og det er et problem, jeg er enig i skal løses før vindkraft kan kaldes bæredygtigt.

Visionen om bio-kompositter der efter 25 år blot kan graves ned for at blive til kompost, er absolut værd at forfølge.

Det er i øvrigt en tankegang jeg synes bør gennemsyre hele vores samfund.

  • 13
  • 0

Når man kigger på hele vindmøllen er det kun komposit-vingerne der ikke har en acceptabel affaldshåndtering. Og det er et problem, jeg er enig i skal løses før vindkraft kan kaldes bæredygtigt.


Hvorledes er affaldshåndteringen ikke acceptabel?

Typisk sendes vinger til forbrænding, hvor de indgår som en fossil brændsel, med et energiindhold svarende til en forsvindende lille del ift den vedvarende energi møllen har produceret, inden den blev skrottet.

Tilbage står en lille mængde glasaffald, som næppe udgør nogen egentlig miljøfare, og som kan genbruges (omend urentabelt) i et eller andet omfang.

Det kan sikkert gøres bedre and dette, med nye og mere sofistikerede teknologier og metoder, men det er vel trods alt hverken uacceptabelt eller specielt u-bæredygtigt, som det gøres i dag?

  • 29
  • 2

Hej Søren,

Hvordan beregner du at genbrug af møller er urentabelt ??

For 15 år siden var man også igang med at genbruge vingerne.

Det danske firma Re-Fiber http://www.refiber.com/history.html havde allerede dengan en genial løsning med pyrolyse af vingerne.

Stål går til genbrug og fibrene kan genbruges eller laves om til isolering.

Det geniale ( og fordelen ved ikke at sende det til forbrænding ) er at man får BÅDE isoleringsmaterialer og at overskudsvarmen genbruges (f.eks. fjernvarme )

Alle andre indlæg her på ink.dk om at fibrene bliver til " kludermor " og ikke kan bruges, eller at der er for meget støv i, eller at det bliver for dyrt, må bero på at man ikke ved hvad man skriver om.

  • 6
  • 1

Bliver der opsat nye møller som erstatning for de gamle?

Kan man genbruge infrastruktur som transformer og kabel til land?

De 5 turbiner på Yttre Stengrund er fjernet ned til havbunden. Kablerne optages i løbet af dette år:

http://www.4coffshore.com/windfarms/yttre-...

I princippet kan der opstå en biotop omkring en undervandsstruktur som et vindmøllefundament, hvilket kan ses som nyttigt og bevaringsværdigt, men der er naturligvis også andre hensyn at tage.

  • 2
  • 0

@ Martin Brorsen

Ejer afholder selv alle udgifter for dekommissionering. Det samme er ikke tilfældet for a-kraft.

Selv om det har været gentaget utallige gange, ja så bliver det ikke rigtigt.
Fx Svensk a-kraft har betalt for nedrivning efter 25 år af den forventede levetid der er over det dobbelte.
Men ud over falske "oplysninger" er der meget andet der benyttes for at miskreditere a-kraft.
Se http://wp.me/p1RKWc-Tj

  • 5
  • 6

Selv om det har været gentaget utallige gange, ja så bliver det ikke rigtigt.
Fx Svensk a-kraft har betalt for nedrivning efter 25 år af den forventede levetid der er over det dobbelte.

Selvom det er sandt at netop svenskerne har udvist ansvarlighed, så er det ikke det samme som at de faktisk har afholdt "alle udgifter for dekommissionering". Slutregningen kendes jo af gode grunde ikke for værker der stadig er i drift.

Men når du nu valgte lige præcis Sverige som eksempel, så overvej gerne nogle andre som faktisk er ude af drift. Måske i Japan? Eller hvad med nogle sovjetiske reaktorer, måske Ignalina eller Tjernobyl?

  • 8
  • 3

Det er svært ikke at sprede "gylde" omkring Vindmøller når der ikke findes en eneste total beregning på kr./øre og miljø belastningen, hvis man ikke vil tage en debat hvor alle faktorer er belyste, blandt andet, ekstra infrastruktur, hvad er den ekstra udgift / belastning ved at skulle holde et konventionel forsynings apparat standby for at opretholde forsyningssikkerheden, ja så bliver det bare en masse politisk mudderkastning hvor VNE hippier ikke tror der også er en stor regning/miljø belastning ved "vedvarende energi "

  • 3
  • 20

Det er absolut muligt at lave en acceptabelt affaldshåndtering af vindmølle vinger, men det er nu engang ikke hvad der typisk sker. Det er muligt at brænde resinen væk og blot have glas fiberne tilbage. Men hvis det er billigere og lovligt blot at efterlade dem på en losseplads, så er det typisk det der sker.

På DTU Vindenergi er vi med i et forskningsprojekt der hedder Genvind. (Www.Genvind.net) og her prøver vi netop at finde løsninger der lever op til vugge-til-vugge konceptet.

Men den store udfordring er at finde løsninger der er billigere end blot at smide dem på lossepladsen.

  • 4
  • 1

Klip"
"Men den store udfordring er at finde løsninger der er billigere end blot at smide dem på lossepladsen ".

De findes ikke :)

Men kan man finde metoder, der kan genanvende elementer af mølleaffaldet, så der dog bliver en økonomisk gevinst ved disse, kan man måske decimere den mængde, der skal på lossepladsen:)

  • 1
  • 0

På DTU Vindenergi er vi med i et forskningsprojekt der hedder Genvind. (Www.Genvind.net) og her prøver vi netop at finde løsninger der lever op til vugge-til-vugge konceptet.

Steffen - i en paralleltråd til denne, spurgte jeg om, det ikke var muligt at bruge de shredede vinger direkte i kuepolovnen hos Isover/ Rockwool - resinen som hjælpebrændstof og glasfibrene, der smelter sammen den øvrige glasmængde og genbrugt som isolering?

  • 4
  • 0

Hej Søren,

Hvordan beregner du at genbrug af møller er urentabelt ??


Hej Jesper,
Næh - jeg skrev skam ikke at genbrug af møller er urentabelt. Jeg skrev at genbrug af det tilbageværende glasaffald efter afbrænding af vingerne er urentabel.
.

Det danske firma Re-Fiber http://www.refiber.com/history.htmlhistory... havde allerede dengan en genial løsning med pyrolyse af vingerne.


Erik Grove, som har udviklet teknikken og grundlagt Refiber, har flere gange, bl.a. her på ing.dk, forklaret at det er billigere at deponere eller sende vingerne til forbrænding, end at omdanne dem til isoleringsmateriale med hans metode.

Det er m.a.o. ikke rentabelt med hverken denne eller andre kendte metoder at recycle glasfibermaterialet, som markedet ser ud i dag.

Et lovindgreb eller en tilstrækkeligt stor miljøafgift på glasfiberaffaldet kunne jo ændre på dette, men "problemet" er jo at der ikke kan påvises et miljøproblem eller et primært ressourceproblem, der er tilstrækkeligt stort til at godtgøre de ekstra omkostninger ved de kendte recycling-metoder.

  • 11
  • 0

Nu bliver jeg nok lidt off-topic:

Jeg har svært ved at kalde noget for bæredygtigt, hvis en given aktivitet producerer affaldsbunker der vokser hurtigere end de omsættes/nedbrydes, og det er uanset om vi snakker møllevinger, plastikposer, atomaffald eller hvad som helst vi forbruger i vores samfund.

Der er, som Søren Lund rigtig påpeger, ikke påvist et tilstrækkeligt stort miljø-problem ved at deponere vinger, men hvor ofte har dette argument ikke været brugt, når et produkt var i sin niche fase. Hvis alt går som vi mølle-hippier håber, så vil vindkraft udgøre en ganske betydelig andel af verdens energiproduktion, og så vil der om 20-30 år komme ganske mange møllevinger til at ligge og flyde rundt omkring.

Det jeg efterlyser er, at hvis Vindindustrien skal blive ved med at pudse glorien og påstå at være en bæredygtig branche, så skal vi tage ansvaret på os og lave løsninger, så vi ikke kommer til at lave bjerge af brugte vinger der måske, måske ikke, bliver et miljøproblem for den næste generation.

  • 8
  • 2

Jeg har svært ved at kalde noget for bæredygtigt, hvis en given aktivitet producerer affaldsbunker der vokser hurtigere end de omsættes/nedbrydes...


Det bliver vel heller ikke tilfældet med vindmøllevinger, når de brændes af på affaldsforbrændingen?

Mine indlæg her i tråden, er både spørgende og oplysende, da jeg gerne vil vide lidt mere, både om hvordan affaldet håndteres i dag, og hvad der måtte være uacceptabelt heri (som nogle jo beklager uden at konkretisere).

Jeg har googlet lidt efter det, men er ikke umiddelbart lykkedes med at finde oplysninger om i hvilken form glasset ligger, efter afbrænding af kompositten, men mit naive gæt er at det ligger i nogle klumper af "urent" glas, som i hærdet form ikke afleder miljøfarlige stoffer i nævneværdigt omfang.

Er det korrekt, er det vel bare at anvende det til fyldmateriale ved landvinding eller opfyldning, i lighed med murbrokker o.l.

Ved vedligeholdelse af en vindmøllekapacitet, som genererer hvad der svarer til 42% af det danske elforbrug (som nu), baseret på udskiftning hvert 25. år, skal der bruges i omegnen af 2.000 tons (~1.300 m3) glas til vingefremstilling.

Det svarer til 60-70 vognlæs glasaffald om året, her til lands.

Hvor mange vognlæs bygningsaffald håndterer vi mon pr år i Danmark, til sammenligning, uden ophobede miljøproblemer til følge?

  • 7
  • 0

Glasfibervæv er noget vi beklæder vores vægge med og bruger til at bygge alt muligt mærkeligt. Er anvendelsen til vindmøllevinger ikke kun en lille del af den totale anvendelse? Og i så fald, så er det jo ikke et nyt affaldsprodukt der skal håndteres specielt i forhold til alt det andet glasfiber der kasseres.

  • 3
  • 0

Hej Søren,

jeg er helt enig !

Det skal bestemmes politisk.
i slut 70 erne / starten af 80erne besluttede politikerne " Virksomheder må ikke lede spillevand ud i å/sø og hav. Landmænd må ikke grave tomme gift dunke ned osv "

På baggrund af dette opstod der en del nye virksomheder, som kunne / kan behandle dette affald.

Husk at i mange årtier inden, troede man ikke rigtig på at det var farligt for miljøet!

Fordi at det ikke er " farligt" så er det stadigt forkert BARE at smide dem på lossepladsen, fordi det er nemmest og billigst

Lad os nu vende bøtten og sige " Deponi er IKKE den rigtige måde at komme af med affald på " hvorfor vente til skaden MÅSKE sker.

m.h.t. økonomien:

Hvis det var gratis for folk og virksomheder at kører affald til forbrændingen, så var det IKKE rentabelt for forbrændingen af producere strøm / fjernvarme ( altså at skulle konkurrere med f.eks. flis / halm værker.) nu er det beregnet hvor meget man skal betale, så det BLIVER rentabelt.

Hvis det blev politisk besluttet at møllevinger IKKE må komme på deponi, så skulle jeg nok få Erik Groves pyrolyse ovn til at bliv en god forretning :-)

Har selv talt med Erik Grove for en 4-5 år siden, da jeg gerne vil være med til at udvikle og bygge en full scale ovn.

Selvfølgelig er der andre metoder til at genbruge møllevinger og det kunne være sjovt at være med til at udvikle metoder under hård konkurrence.

  • 2
  • 0