Alcatel skal levere bredbånd til 1 mio. husstande i London

Ordregiveren er den britiske leverandør af bredbåndstjenester, Video Networks Limited.

Udrulningen, der finder sted fra 2. kvartal 2004 skal sikre cirka en million hjem i den britiske hovedstad adgang til blandt andet betalings-tv og internetbaserede tjenester.

Til formålet benytter Alcatel sin nyeste bredbåndsplatform med DSL-teknologi, 7301 ASAM, der leverer op til 170 Gb/s. Det oplyser firmaet i en pressemeddelelse.

DSL er en hurtigere udgave af den mere velkendte ADSL-teknologi, som herhjemme er blevet en af de mest udbredte adgangsveje til internettet.

Ordren har en værdi på 15 millioner euro – godt 110 millioner kroner.