Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Albedo-effekten: Skovrejsning i ørkner og på savanner kan have negative klimaeffekter

PLUS.
Skovrejsning på tørre områder som ørken og savanne har ikke nødvendigvis en gavnlig effekt på klimaet. I Sydafrika som på dette billede kan skovrejsning potentielt have en klima-kølende effekt. Illustration: Bigstock/EcoShot

Skovrejsning er at betragte som en moden CO2-lagringsteknologi og dermed et tilgængeligt tiltag for at reducere global opvarmning.

Men selv samme grønne blade, som gør det CO2-indfangende arbejde, risikerer også at bidrage til den uønskede opvarmning af kloden, hvis der rejses skov i eksempelvis ørkenområder.

Den mørkere skov vil nemlig absorbere langt mere af solens energi end en bar ørken, skriver forskere fra The Technion, Israel Institute of Technology i en netop udgivet videnskabelig artikel i Science.

Skiftet i albedo - hvor meget lys en given overflade henholdsvis absorberer og reflekterer - er ifølge artiklen af så stor betydning, at de ønskede klimaeffekter ved skovrejsning stort set udlignes af lokale opvarmningseffekter i bestemte landområder.

Kun begrænset kølende effekt

Disse landområder er såkaldte dryland - altså vandfattige, ofte sandede områder som savanne, græsarealer eller ligefrem ørken, der dækker omkring 40 procent af Jorden.

At plante træer og rejse skove på ellers knap så frodige egne af kloden er ifølge de israelske forskere et klimatiltag, som er på tegnebrættet flere steder verden over.

Det giver på papiret god mening, eftersom der ifølge den nye Science-artikel er omkring 448 millioner hektar af denne type landområder, som egner sig til skovrejsning. Det giver et potentiale til at lagre omkring 32,3 milliarder ton kulstof over de næste 80 år, viser de israelske forskeres beregninger.

Men de sammenligner også den forventede kølende effekt, som CO2-lagring har på klimaet, med den opvarmende effekt, som skovens lavere albedo medfører.

Og her er bagsiden af klimatiltaget, at 22,6 milliarder ton af den kulstof, som kan bindes med de 448 millioner hektars skovrejsning, går til at balancere albedo-effekten.

På den vis svarer den afkølende effekt på klimaet ved skovrejsning på de udpegede drylands kun til en reduktion på én procent af drivhusgasudledningerne i klimascenarier med mellemstore-udledninger og business-as-usual.

Lokale forskelle

Forskerne peger på, at klimaeffekterne er meget stedspecifikke og eksempelvis afhænger af lokale faktorer som beplantning, jordlag, grundfjeld og nedbør.

Derfor kan der være lokationer, der er mere egnede end andre, hvis skovrejsning på klodens store halvtørre områder skal tages i brug som klimaværktøj.

For at sammenligne drylands kloden over har forskerne beregnet difference mellem det mulige lagringspotentiale ved en given lokation og albedo-effekten omregnet til, hvad der svarer til en given udledning af klimagasser. Det såkaldte NESC-tal (Net Equivalent Carbon Stock Change), der måles i enheden ton kulstof per hektar over skovens 80 års levetid.

I den ene ende af spektret er her områder, hvor skovrejsning overordnet set giver en stor klima-afkølende effekt med NESC > 50 ton kulstof per hektar. I den anden findes omvendt områder, hvor skovrejsning vil føre til en generel klima-opvarmende effekt med NESC ≤ -50 ton kulstof per hektar.

Her viser sig en geografisk spredning i potentialerne, så områder som Sydafrika og Australien, der er placeret ved lave breddegrader, kan opnå positive effekter af skovrejsning, mens det omvendte gør sig gældende i områder som Kazakhstan og Mongoliet, som befinder sig ved høje breddegrader.

Begrænsede effekter

Med de store lokale forskelle i potentialerne peger de israelske forskere på, at der er behov for at fokusere eventuel skovrejsning på drylands til områder med høj klima-gavnlig effekt.

Og selv der er der begrænsede effekter at hente ved at plante træer på klodens mere tørre og træ-fattige sletter, hvilket forskerne konkluderende bruger til at understrege det overordnede behov for at reducere klimagasudledningerne markant.

Gå selv på opdagelse i det interaktive kort med klima-potentialerne på tværs af klodens drylands.

Farvede områder på kortet markerer undersøgte dryland og deres klimamæssige potentialer. Blå områder illustrerer drylands, hvor der er et højt køle-potentiale med NESC > 50 ton kulstof per hektar, grønne områder har et lavt køle-potentiale med 0 < NESC ≤ 50, de gule områder har tæt på neutral klima-effekt eller en lav opvarmende effekt med -50 < NESC ≤0, og endelig repræsenterer de røde områder steder, hvor skovrejsning vil have en samlet opvarmende effekt med NESC ≤ -50 Illustration: Rohatyn et al./GIS & DIGITAL MAPPING, TECHNION
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... imens jeg ryster på hovedet.

Nu må det snart holde med at problematisere alt muligt. Overfokus på "kritisk tænkning" har skabt (min holdning) en hel industri af ikke-produktive folk, som føler de hjælper verden ved at problematisere alt muligt.

Det er ikke noget der er så godt, at det ikke er skidt for noget.

Kom igen, når I selv har produceret noget reelt, som ingen negative bivirkninger har!

Det er ikke et problem i sig selv, at jorden bliver varmere. Det er kun et problem, hvis det fører til reducerede/forringede livsbetingelser for mennesker, dyr og planter. Så at klage over en ny skov med planter dyr og vand ikke reflekterer helt så meget sollys som en gold ørken er decideret latterligt!

  • 5
  • 8

Det falder jo fint i tråd med regeringens politik med at fælde alle såkaldte invasive træarter i de kommende "urørte" statsskove og omdanne disse til nye savanner......fortvivlet sarkasme kan forekomme.

  • 0
  • 10

Tallet 32,6 milliarder tons CO2 er sjovt nok næsten præcis mennesket CO2 udslip i 2021, som det så vil tage 80 år at optage.

Måske vi skal skrue lidt ned for CO2 udslippet og op for skovbeplantningen? Så må vi håbe at fordampning fra skovene giver et skydække der kan kompenserer en lille smule for albedo ændringen?

  • 8
  • 2

Så må vi håbe at fordampning fra skovene giver et skydække der kan kompenserer en lille smule for albedo ændringen?

Det er vist desværre ikke muligt på vore breddegrader, men kun i regnskoven: https://www.verdensskove.org/regnskoven/hv... .

Fældning af regnskov er i mine øjne noget af det dummeste, menneskeden nogensinde har foretaget sig, da det ødelægger biodiversiteten og meget vel kan være én af hovedårsagerne til AGW hvis ikke den dominerende. Det er ærlig talt temmelig logisk, at hvis man vil undgå tørke, bliver man nødt til at fordampe noget vand først og helst inden for den pågældende cirkulationscelle (Hadley, Ferrel og Polar), da der er begrænset luftudveksling mellem dem.

Godt nok har løvskov en ganske lav albedo på ca. 13 % og vil derfor alt andet lige varme kloden op i forhold til f.eks. sand; men regnskov fordamper i modsætning til skov på vore breddegrader så enorme mængder vand, at temperaturen i regnskoven holdes nede på omkring 28 grader C, og der genereres kølende skyer med en albedo på 70-80 %, så nettoresultatet bliver køling - plus livgivende regn - og det netop i de områder af kloden, hvor der er mest solindstråling, og en given procentvis ændring derfor har størst effekt. Hvis fordampningen er for lille, får vi i stedet usynlig vanddamp, som er den værste drivhusgas af dem alle pga. mængden.

Iøvrigt gælder nøjagtig det samme for solpaneler, der har en albedo på kun 3-4% savrende til havet. Hvis de skal være temperaturneutrale, burde man ved montering på land supplere med en solreflektor på ca. det halve areal, så den samlede albedo ikke nedsættes.

  • 4
  • 0

Der er mig bekendt ingen der planlægger at opføre solreflektorer i samme skala som Solceller, omend der har været tale om at male tage hvide i nogle lande.

Den energikilde der giver absolut mest plads til skov og natur - atomkraft - er den der mest ihærdigt modarbejdes på verdensplan og især i Danmark.

  • 4
  • 8

Hvis udsagnet har nogen relevans, så må skovfældning og omdannelse til ørken eller savanne altså have en positiv klimaeffekt.

Det strider godt nok mod alt hvad vi er blevet fortalt, men det er vel blot klimavidenskabens udvikling med nye erkendelser.

Hvis det lige vendes endnu engang, så er det vel endnu et bevis på at CO2-udledning er dårligt, fordi det gør Jorden grønnere.

  • 2
  • 9

Hvad tror man egentlig får skoven til at gro? Kulstof i form af CO2 fra atmosfæren, vand og gødning fra jorden og SOLlys til at drive de processer, der er nødvendige for at opbygge de dele, som planten består af.

Hvordan kan det komme bag på nogen?

Så skov opfanger og bruger sollys, hvorfor den naturligvis ikke kan reflektere lige så meget, som ørkner mv. hvor der kun er en meget ringe planteproduktion.

Skov adskiller sig ikke fra dyrket landbrugsjord i forhold til at opsuge solens stråler. Planternes grønne farve er jo netop designet til at opfange lyset optimalt.

Hvis vi vil opspare CO2, skal vi producere fødevarer eller vedmasse. Fødevareren skal vi leve af, veddet kan vi bruge til at erstatte en del af de voldsomt CO2 belastende materialer, som metal, cement, tegl mv. udgør. Den del af træet, som i forbindelse med dyrkning og oparbejdning ikke kan anvendes til andet, kan passende bruges til brændsel.

Vi mennesker har jo nogle basale behov: Mad, husly og varme eller skygge alt efter hvilken breddegrad vi bor på. Og vi udleder CO2 uanset hvad vi foretager os - fra vores udåndingsluft til hele vores forbrug.

Så man kan passende som Huxi Bach spørge om menneskeheden overhovedet er en god idé? Eller er det vores store succes som art, der er det egentlige problem - vi er simpelthen blevet for mange til vores lille klode. Og underligt nok vil alle de andre gerne have de samme goder, som vi har i denne rige del af verden.

Man skal ikke være særlig sortseende for at mene, at vi som art er på vej mod vores undergang - vi er godt igang med at grave vores egen grav!

  • 2
  • 1

Så må vi håbe at fordampning fra skovene giver et skydække der kan kompenserer en lille smule for albedo ændringen?

Ja, det gør det sandsynligvis. Jeg læste for mange år siden (1981) en artikel om regnen i Amazonas. Ved at analysere isotop-sammensætningen af regnen kunne man se at en stigende del af regnen var "recirkuleret" (dvs. vand som ikke var fordampet fra havet, men fra skoven) jo længere man kom ind i skoven (mod Andesbjergene, der virker som en effektiv barriere for vand fra Stillehavet).

Et endnu tidligere russisk projekt undersøgte det gennemsnitlige regnfald i Rusland, opdelt i kvadrater på 10000 kvadratkilometer. Her var der en positiv sammenhæng mellem mængden af skov og regnfaldet. Forfatteren tilskrev det selv den "orografiske" effekt (at træerne skabte turbulenser i luftrummet, som forøgede regnfaldet), men der forklaringen kan måske også her være større fordampning, som igen øger regnfaldet (og skydækket).

Recirkulationseffekten betyder at der strømmer mindre vand ud af det østlige Amazonas (vandet opfanges af træerne og sendes videre ind i landet ved fordampning) og til gengæld er der større skydække og regnfald i den vestlige del. Man kunne sikkert få en tilsvarende effekt ved at tilplante andre større områder.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten