Alarmtryk giver næsten kun falske alarmer
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Alarmtryk giver næsten kun falske alarmer

Knap 1.600 gange blev der trykket på et alarmtryk i 2016. Men kun i 26 af tilfældene var der faktisk en brand, da brandfolkene ankom. 'Succesraten' er så lav, at Beredskabsstyrelsen nu anbefaler at størstedelen af Danmarks 220.000 brandtryk fjernes. Foto: Beredskabsstyrelsen

Fire brandbiler blev med det samme sendt af sted, da der en sen nat i februar blev trykket på flere alarmtryk i kælderen på sygehuset i Silkeborg, fortalte Herning Folkeblad dengang. Men efter en lille times gennemsøgning af kælderen kunne brandfolkene konstatere, at der havde været tale om en falsk alarm. Igen-igen-igen.

Langt de fleste gange, der bliver trykket på et af de omkring 220.000 alarmtryk, der hænger på væggene på skoler, institutioner, virksomheder og kontorer i Danmark, er slet ikke brand. Det viser en ny undersøgelse, som Beredskabsstyrelsen offentliggør i dag.

Foto: Beredskabsstyrelsen

Kun brand ved 26 ud af 1.593 alarmer

Sidste år blev der således trykket på knapperne 1.593 gange. Men kun i 26 tilfælde var der faktisk en brand, der skulle slukkes, da brandfolkene ankom. Det svarer til 1,6 procent af alarmerne. I 79,2 procent af tilfældene blev alarmerne aktiveret ved en fejl – fordi nogen stødte ind i dem eksempelvis – og i 19,2 procent af tilfældene var der tale om decideret falske alarmer som på sygehuset i Silkeborg, hvor ukendte gerningsmænd aktiverede alarmerne.

Læs også: Automatiske brandalarmer fulde af fejl

Ifølge Beredskabsstyrelsens skøn kostede de mange forgæves kørsler omkring otte millioner kroner. Desuden øger falske og blinde alarmer risikoen for, at folk ikke vil reagere, den dag der kommer en rigtig brand, fordi de blevet vænnet til, at alarmerne kan gå, uden at der reelt er brand.

Fjern de fleste

Styrelsen vil ikke gå så vidt som til at sige, at alarmtrykkene bør pilles ned – men langt de fleste steder ville det ikke have sikkerhedsmæssige konsekvenser at gøre det, og det ville minimere antallet af falske og blinde alarmer, siger Bo Torp Henriksen, der er chef for Beredskabsstyrelsens center for viden og analyse:

»Tiden er løbet fra alarmtryk. Vi har i dag andre måder at alarmere på – eksempelvis mobiltelefoner og automatiske brandmeldeanlæg – som fungerer bedre, og hvor der ikke er den samme risiko for fejl og misbrug.«

Læs også: Falske brandalarmer på slagteri driver brandfolk til vanvid

Han understreger, at der kan være bygninger og lokaler, hvor brandtrykkene stadig giver mening – eksempelvis steder, hvor man arbejder med udstyr eller i et miljø, der gør det svært eller farligt at bruge mobiltelefoner, men langt de fleste steder gør alarmtrykkene ikke længere en positiv forskel.

Mobil er bedre

Beredskabsstyrelsen har således sammenlignet brandudviklingen i 17 brande, hvor alarmen gik via et brandtryk og 35, hvor branden blev indmeldt over en mobiltelefon. Konklusionen er, at der ikke er tegn på, at alarmtryk giver mindre brande.

Læs også: Danish Crown: Fugt udløste blinde brandalarmer

»Derudover er der faktisk den fordel ved at ringe 112, at man kan fortælle, hvad der er sket på stedet. Et alamtryk siger jo ikke noget om, hvor stor branden er, eller om der er brug for ambulancepersonale,« siger Bo Torp Henriksen.

Bygningskrav kan blive ændret

En udfordring for Beredskabsstyrelsens ønske er imidlertid, at bygningsreglementets brandkrav mange steder tolkes, som om der skal være manuelle alarmtryk.

Analysen er derfor sendt til Transport-, Bygge- og Boligstyrelsen, der ifølge Beredskabsstyrelsen vil bruge den som input til at skrive nye vejledninger til brandkravene i den næste udgave af bygningsreglementet, BR18, der træder i kraft 30. juni 2018 efter en overgangsperiode på et halvt år.

Hvor mange af de 26 rigtige alarmer blev fulgt op af alarm via telefon?

Eller ville de 26 alarmer være blevet sænket væsentligt uden alarmtryk?

26 tilfælde, er ikke flere end at en detailanalyse af de enkelte situationer burde være overskuelig.

  • 4
  • 0

Prisen er 8.000.000 for 27 brande. Det giver 300.000 kr per rigtig alarm. En brand skal ikke udvikle sig ret meget før den laver skader for større beløb.

Det er selvfølgeligt demotiverende for brandfolk at skulle rende til falske alarmer i tide og utide.

  • 3
  • 0