»Rapporten vi udgiver i dag bør få alarmklokkerne til at ringe ...igen. Den viser, at vi er på vej ind i en fremtid, hvor almindelige infektioner bliver sværere – og nogle gange umulige at behandle.«
Sådan lyder advarslen fra EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis på baggrund af en ny rapport fra EU’s fødevaremyndighed Efsa, der har hentet tal fra det europæiske center for sygdomsforebyggelse og kontrol (ECDC).
Rapporten har fokus på bakterier i fødevarer og viser, at resistens overfor antibiotika bliver stadig mere udbredt i Europa, hvor resistente bakterier menes at være skyld i 25.000 dødsfald årligt i EU. Det gælder for eksempel for sygdomme som salmonella og campylobacter.
»Vi ser en bekymrende situation, men det er ikke uventet. Vi har i årevis set salmonella og campylobacter være resistent over for flere typer antibiotika,« siger Ute Wolff Sönksen fra Statens Serum Institut, der arbejder med overvågningen i Danmark, den såkaldte DANMAP.
Alarmklokkerne ringer – i Sydeuropa
Ligesom sine kollegaer på DTU Fødevareinstituttet, ser hun et gammelt mønster gentage sig i dette års rapport; forskellen på nord og syd. For eksempel er der for første gang målt for de såkaldte ESBL-producerende bakterier, der er resistente overfor en bred vifte af antibiotika, og her så man – ikke uventet, bemærker forskerne – høje niveauer i sydeuropæiske lande med stor fjerkræproduktion.
»Alarmklokkerne ringer i særlig grad for Sydeuropa, men ikke heroppe i Nordeuropa, hvor rapporten faktisk viser, at tiltag mod resistens virker. Flere lande i Sydeuropa har en langt mere liberal holdning til brug af antibiotika i dyr end i for eksempel Danmark. Det slår igennem i tallene, der viser udbredt resistens i netop de lande,« siger specialkonsulent i DTU Fødevareinstituttet, Helle Bisgaard Korsgaard.
Læs også: Ny rapport fra Efsa: Antibiotikaresistens fortsætter himmelflugten
I flere lande er antibiotika af typen fluoroquinoloner, såsom ciprofloxacin, nu helt ubrugelig over for campylobacter og på EU-plan er multiresistens overfor salmonella i mennesker nu oppe på 28,3 procent. I forbindelse med rapporten har Efsa lavet et virtuelt værktøj, hvor man kan sammenligne antibiotikaresistens på tværs af de enkelte lande. Værktøjet kan prøves her.
Dansk tradition holder antibiotika-våbnet skarpt
Ute Wolff Sönksen hæfter sig også ved, at der er fundet en ny type salmonella, den såkaldte Salmonella Kentucky, i flere lande – men hun minder om, at rapporten også har en god nyhed med sig.
»I de lande, hvor der er iværksat indsatser for at begrænse antibiotikaresistens, ser vi også resistens bliver mindre. Så indsatserne virker,« siger hun og minder om, at vi i Danmark ikke har store problemer med rapportens to mest fremhævede fødevarebakterier, salmonella og campylobacter:
»Vi har jo tradition for ikke at behandle fødevarebårne infektioner, hverken salmonella eller campylobacter, når der ‘kun’ er tale om diarre. På den måde holder vi antibiotikaforbruget nede, og på hospitalerne har vi stadig en bred vifte af antibiotika til behandling, hvis det bliver kritisk,« siger hun.
