Alarmklokkerne ringer: Udbredt antibiotika-resistens i Europa
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Alarmklokkerne ringer: Udbredt antibiotika-resistens i Europa

Illustration: Iryna Imago / Bigstock

»Rapporten vi udgiver i dag bør få alarmklokkerne til at ringe ...igen. Den viser, at vi er på vej ind i en fremtid, hvor almindelige infektioner bliver sværere – og nogle gange umulige at behandle.«

Sådan lyder advarslen fra EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis på baggrund af en ny rapport fra EU’s fødevaremyndighed Efsa, der har hentet tal fra det europæiske center for sygdomsforebyggelse og kontrol (ECDC).

Rapporten har fokus på bakterier i fødevarer og viser, at resistens overfor antibiotika bliver stadig mere udbredt i Europa, hvor resistente bakterier menes at være skyld i 25.000 dødsfald årligt i EU. Det gælder for eksempel for sygdomme som salmonella og campylobacter.

»Vi ser en bekymrende situation, men det er ikke uventet. Vi har i årevis set salmonella og campylobacter være resistent over for flere typer antibiotika,« siger Ute Wolff Sönksen fra Statens Serum Institut, der arbejder med overvågningen i Danmark, den såkaldte DANMAP.

Alarmklokkerne ringer – i Sydeuropa

Ligesom sine kollegaer på DTU Fødevareinstituttet, ser hun et gammelt mønster gentage sig i dette års rapport; forskellen på nord og syd. For eksempel er der for første gang målt for de såkaldte ESBL-producerende bakterier, der er resistente overfor en bred vifte af antibiotika, og her så man – ikke uventet, bemærker forskerne – høje niveauer i sydeuropæiske lande med stor fjerkræproduktion.

»Alarmklokkerne ringer i særlig grad for Sydeuropa, men ikke heroppe i Nordeuropa, hvor rapporten faktisk viser, at tiltag mod resistens virker. Flere lande i Sydeuropa har en langt mere liberal holdning til brug af antibiotika i dyr end i for eksempel Danmark. Det slår igennem i tallene, der viser udbredt resistens i netop de lande,« siger specialkonsulent i DTU Fødevareinstituttet, Helle Bisgaard Korsgaard.

Læs også: Ny rapport fra Efsa: Antibiotikaresistens fortsætter himmelflugten

I flere lande er antibiotika af typen fluoroquinoloner, såsom ciprofloxacin, nu helt ubrugelig over for campylobacter og på EU-plan er multiresistens overfor salmonella i mennesker nu oppe på 28,3 procent. I forbindelse med rapporten har Efsa lavet et virtuelt værktøj, hvor man kan sammenligne antibiotikaresistens på tværs af de enkelte lande. Værktøjet kan prøves her.

Dansk tradition holder antibiotika-våbnet skarpt

Ute Wolff Sönksen hæfter sig også ved, at der er fundet en ny type salmonella, den såkaldte Salmonella Kentucky, i flere lande – men hun minder om, at rapporten også har en god nyhed med sig.

»I de lande, hvor der er iværksat indsatser for at begrænse antibiotikaresistens, ser vi også resistens bliver mindre. Så indsatserne virker,« siger hun og minder om, at vi i Danmark ikke har store problemer med rapportens to mest fremhævede fødevarebakterier, salmonella og campylobacter:

»Vi har jo tradition for ikke at behandle fødevarebårne infektioner, hverken salmonella eller campylobacter, når der ‘kun’ er tale om diarre. På den måde holder vi antibiotikaforbruget nede, og på hospitalerne har vi stadig en bred vifte af antibiotika til behandling, hvis det bliver kritisk,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg syntes der kunne være en bedre adskillelese i artiklen mellem brug af antibiotika i dyr - eller mennesker.

Men lad os lige se på brug af antibiotika i dyr i Danmark (når det nu bliver nævnt i artiklen).

Selv Ing.dk mener der er for meget:
https://ing.dk/artikel/danske-svin-faar-st...

Og så har der været noget ballade omkring MRSA og fakta tjek:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatje...
https://www.dr.dk/nyheder/politik/central-...

Alt for ofte har vi tal manipulation når vi sammenligner:
https://lf.dk/aktuelt/nyheder/2018/oktober...
Her bliver der kun kigget på "top 10" i EU. Når man kigger på 30 lande, ser det anderledes ud. Hvis vi kigger på tallene:
https://www.ema.europa.eu/documents/report...
Side 28-29 viser "mg/PCU":
Min: 4.7 (Iceland: Penicillin mest)
Median: 57
Average: 124.6
Max: 453.4 (Cyprus: Tetracycline mest)
Danmark: 47 (Tetracycline + Penicillin mest)

»Vi har jo tradition for ikke at behandle fødevarebårne infektioner, hverken salmonella eller campylobacter, når der ‘kun’ er tale om diarre" - dette gælder kun for mennesker i DK.

Men i landbruget derimod foregår det med flokmedicinering - hvis én enkel gris har diarré, får hele flokken antibiotika i foderet:
https://ing.dk/artikel/hver-dag-faar-40000...

Jeg vil hellere sige, i Danmark er vi ikke de værste i EU - men det kan nok gøres bedre med:
1) Reduktion af foderets proteinindhold.
2) Øgning i fravænningsalder.
3) Optimering af miljøets hygiejnestatus for de fravænnede grise.'
https://ing.dk/artikel/smaagrise-faar-fem-...

Desuden også:
4) udrydde MRSA i avls-toppen
https://ing.dk/artikel/minister-genindkald...

  • 6
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten