Al naturgas til opvarmning skal være udfaset i 2035 - men »nødvendige værktøjer« mangler

Ny politisk aftale skal sikre, at naturgas i 400.000 danske er udfaset i 2035. Illustration: Ukendt

Der er pres på udfasningen af naturgas og med en ny politisk aftale fra i lørdags, er der lagt planer for, hvordan 400.000 boliger, der i dag opvarme med naturgas, inden for en årrække konverteres til fjernvarme.

Ud over, at al naturgas til boligopvarmning skal være væk i 2035, så indeholder aftalen også en ambition om at firedoble produktionen af sol- og vindenergi på land samt mulighed for femdobling af havvindmøllestrøm.

Den politiske aftale, der er indgået mellem regeringen og Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne, er en forlængelse af regeringens energiudspil fra april måned.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, forudser, at Danmark i fremtiden bliver et “grønt kraftværk for hele Europa”.

Aftalen får mange roser med på vejen. Brian Vad Mathiesen, som er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, kalder den i Politiken for en "en ekstremt ambitiøs aftale" og partner i Ea Energianalyse, Hans-Henrik Lindboe siger sammesteds, at aftalen er " nybrud i forhold til det tempo, energiomlægningen tidligere er foregået i".

Manglende fokus på komponenter og økonomisk støtte

Men hos Dansk Fjernvarme er der også torne i den nye aftale. Blandt andet den manglende fokus på forsyningen af komponenter og mangel på arbejdskraft:

»Det sætter sig også i priserne, der gør det sværere at udrulle grøn fjernvarme. Den udfordring mener vi ikke, at den nye politiske aftale tager højde for,« siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme i en kommentar til aftalen.

Han mener også, at der mangler økonomisk hjælp til de boligejere, der ønsker at udskifte deres gasfyr med grøn fjernvarme:

»Vi er bekymrede for, at der ikke er politisk vilje til at give fjernvarmeselskaberne de nødvendige værktøjer, der skal gøre ambitionerne til virkelighed. Der mangler økonomisk hjælp til de boligejere, der ønsker at udskifte deres gasfyr med grøn fjernvarme. Der mangler sikkerhed for de store investeringer fjernvarmeselskaberne skal foretage, hvilket kunne have været afhjulpet med en ja-tak-ordning med automatisk bindende tilslutning til fjernvarmen, sådan som flere partier ellers har foreslået,« siger Kim Mortensen.

I aftalen understreger erhvervsminister Simon Kollerup dog, at “aftalen nu gør det nemmere og billigere for danske boligejere at komme af med deres olie- eller gasfyr og i stedet skifte til f.eks. fjernvarme eller en varmepumpe”.

Der er dog også positive takter i aftalen, skriver Dansk Fjernevarme. Kim Mortensen er blandt andet godt tilfreds med, at to tidligere politiske aftaler om økonomisk regulering med indtægtsrammer og benchmarking nu endegyldigt er kasseret. De er nu blevet erstattet af et prisloft på forbrugerpriserne på fjernvarme, som sættes ud fra en individuel VE-varmeforsyningsløsning, for eksempel en varmepumpe:

»Det er en stor sejr for os. Selvfølgelig skal vi nu se, hvordan den kommende prisregulering kommer til at se ud. Men jeg har svært ved at se, at det ikke skulle være et bedre alternativ til tidligere tiders snak om tung og bureaukratisk økonomisk regulering, hvor vi skal bruge al vores tid på at sidde og udfylde regneark til statens konsulenter,« siger Kim Mortensen.

Læs også: Krigen og krise: Silkeborg finder alternativer til naturgas og smider gasturbine på porten

Læs også: Her er de største udfordringer for regeringens nye grønne plan

Læs også: Bjørn Godske: Putins aggression kan accelerere Europas grønne omstilling

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er massivt spild af penge! Fokuser på øgning fa biogas i stedet. Vi bor et sted uden udsigt til fjernevarme - og har i de seneste 5 år betalt ekstra for at få biogas (men betaler stadig CO2 afgift..)

Det vil på mellemlang og lang sigt være langt bedre invetsering. Industrien skal bruge biogas, så produktione nskal alligevel forøges kraftigt. Så betyder supplerende forsyning til privat opvamrning næppe det store.

  • 19
  • 4

De danske politikeres farvel til naturgas er symbolpolitik og inkompetence når det er værst!

For klimaet er en global udfordring og det ville være et kæmpe fremskridt for klimaet hvis verden kunne erstatte de forurenende brændsler man bruger idag med naturgas. Det satser mange lande på så man skader faktisk klimaet ved at begrænse brugen af naturgas før man har noget bedre, og i global sammenhæng er det ligegyldigt om Danmark bruger en smule mere eller mindre naturgas!

Det rigtige at gøre er naturligvis at få genstartet vor egen produktion af naturgas fra Nordsøen i en fart i stedet for at melde et luftigt mål i 2035 ud! Og forresten, hvad med Baltic Pipe som bliver færdig til foråret, skal den så lukke snart igen? Det hænger overhovedet ikke sammen!

Problemets kerne er at gassen er den rigtige løsning, det er derfor Europa bruger så meget gas, det er det reneste og mest klimavenlige af de fossile brændsler og det er let at have med at gøre!

Fejlen var bare at vi købte gassen af en forbryderisk diktator i stedet for at udnytte vore egne rigelige forekomster!

Men i stedet for at vedgå nødvendigheden af at bruge gas så pralede politikerne af grøn omstilling med vindmøller og solceller og når det ikke rigtig forslog noget så købte man gassen af Putin ved bagdøren i håb om at ingen så det! Så vejen ud af den kattepine er ikke mere sol og vind, men at se at få gang vore egne gasfelter!

Det hører med at man ikke i EU ville udvinde skifergas ved fracking, nu er man så nødt til at købe gas fra USA der netop er udvundet på den måde!

  • 29
  • 19

fjernvarme selskaberne. har ret i mangel på arbejdskraft. et andet probelem.

kan blive mangel på komponenter.

skåltale holderne,må ned på jorden.

priotere opgaverne.

produktion af grøn energi til dækning af det som naturligvis måtte udgå putin eller ej.

som i alle projekter. vurdere man løsninger,ressurcer, risikoer. så illusioner,placeres på rette sted. prøve det dan og co. måske i bliver kloger.

  • 2
  • 11

Det hører med at man ikke i EU ville udvinde skifergas ved fracking

selv UK er muligvis på vej til at blive klogere?:

Net Zero Watch is today launching a campaign to ensure science is put at the heart of the British Geological Survey’s review into shale gas extraction, demanding the Government uses this opportunity to unlock national and local benefits, and enhance Britain’s energy security.

24 prominent parliamentarians including Sir Iain Duncan Smith MP, Esther McVey MP, and the former Minister of State at the Cabinet Office, Lord Frost, have signed up to the campaign. This is along with the leadership team of the parliamentary Net Zero Scrutiny Group, Craig Mackinlay MP and Steve Baker MP.

The campaign cites evidence produced by the Royal Society, the UK Unconventional Hydrocarbons project, and the UK’s independent regulator the North Sea Transition Authority – all of which state that fracking can be conducted safely and with minimal disruption.

In light of the conflict in Ukraine, the Secretary of State for BEIS announced in April that a review would be conducted by the British Geological Survey (BGS) into the moratorium that currently prohibits shale gas fracking: Review of the geological science of shale gas fracturing - GOV.UK (www.gov.uk)

https://mailchi.mp/4bcaa84041aa/unlock-the...

  • 7
  • 9

selv UK er muligvis på vej til at blive klogere?

ser ud til at kunne gå ret hurtigt:

A British Geological Survey paper examining the safety of drilling for energy is expected on Business Secretary Kwasi Kwarteng’s desk.

He said he would “consider the next steps” — but insisted he would only give it the go-ahead if locals backed it

In a speech yesterday he vowed Britain should “use all the tools at our disposal to ensure our energy security”.

And he said that when Russian tanks rolled into Eastern Ukraine it focused minds on to generating “the fossil fuels we need here at home”.

Mr Kwarteng said: “It’s an imperative, it’s not a mere option. We have always been clear that shale gas could be part of our future energy mix.

https://www.thesun.co.uk/news/18986256/fra...

  • 4
  • 7

Her i Birkerød er der for få dage siden varslet udvidelse af fjernvarmenettet. Der skal dog først lige etableres 18 "lokale varmeforsyning enheder." Men ikke et ord i planen om hvor denne lokale varme skal komme fra! Udover at den skal være grøn. Hvordan gør man lige det? Halvdelen af Rudersdals fjernvarmenet er gasfyret, så hvad hjælper det lige.

  • 19
  • 0

"Der mangler økonomisk hjælp til de boligejere, der ønsker at udskifte deres gasfyr med grøn fjernvarme"

Ja det ku de li. Hvis man sidder længe nok på hænderne i danmark, kommer der altid en støtteordning forbi,så kan naboen der har vist rettidig omhu og selv investeret surt tjente penge i tidsvarende opvarmning, også betale udskiftning af klamphuggerens fossilbrænder , smid afgifter på istedet så det bliver for dyrt at lade være. Solidaritet kan altså overdrives.

  • 17
  • 8

Bemærk, at aftalen (og dermed også artiklen) ikke handler om udfasning af al naturgas. Den handler om at udfase naturgas til opvarmning af 400.000 boliger.

Jeg kan godt læse 🙂

Det ændrer blot ikke på at man forsøger at dække over at man har været med blåøjet og været med til at begå dette århundres værste politiske fejltagelse (indtil nu) ved at lægge en velfungerende opvarmningform for had!

Vel at mærke en opvarmningsform som brugerne har været glade for og som mange af os ikke ser nogen fornuft i at ofre 100.000 på at udskifte med noget ringere!

Meget kan naturligvis nå at ske inden 2035, det første fingerpeg får vi allerede 1. juli om det lykkes at skabe flertal i EU parlamentet for at sabotere EU'a fremtidige politik for anvendelse af naturgas og atomkraft?

  • 14
  • 10

Politikere der også er realister, mangler totalt.

Ellers havde de forlængst indrømmet, at der ikke findes nogle hurtige løsninger. Politikerne i dag lever et afsondret liv på de (a)sociale medier, hvor de nemme point tæller.

  • 17
  • 3

Lad os nu lige se om vælgerne i disse husstande er så grønne, at de vil smide 100.000 kr efter "naturgas nej tak" projektet.

Jeg vil gerne videregive min inspiration i form af forslag til næste IDA-valg, hvor både en "Naturgas ja tak" og en "Naturgas nej tak" kan stille op.

  • 10
  • 4

Ja det ku de li. Hvis man sidder længe nok på hænderne i danmark, kommer der altid en støtteordning forbi,så kan naboen der har vist rettidig omhu og selv investeret surt tjente penge i tidsvarende opvarmning, også betale udskiftning af klamphuggerens fossilbrænder , smid afgifter på istedet så det bliver for dyrt at lade være. Solidaritet kan altså overdrives.

Det er nok næppe parcelhusejerne der har drevet det grønne cirkus.

Lad istedet fjernvarmekunderne betale. De bor fortrinsvis i byerne, der som bekendt hælder til den røde side, og de slipper også for at det ene og andet skal flås ud af vores villaer.

De skal ikke have i pose og sæk

  • 9
  • 13

Bemærk, at aftalen (og dermed også artiklen) ikke handler om udfasning af al naturgas. Den handler om at udfase naturgas til opvarmning af 400.000 boliger.

Fra KEFM's hjemmeside:

"Ambitionen er, at al gas i Danmark skal være grønt i 2030, og at der fra 2035 ikke er boliger, der opvarmes med gas."

ca 25% danmarks samlede gasforbrug leveres via vores biogas produktion ca 25% af gas forbruget er husholdninger.

Trylle rylle....

Hermed laves et regneark, der printes et certifikat og vupti så er Naturgas til opvarmning af boliger udfaset.

Sværere behøver øvelsen altså ikke.

Fra KEFM's hjemmeside:

"Ambitionen er, at al gas i Danmark skal være grønt i 2030, og at der fra 2035 ikke er boliger, der opvarmes med gas."

Sandheden er som den plejer: Den Eurpæiske gas er blandet så meget sammen at det er tosset at erklære andet end at der produceres en vis mængde biogas.

Herefter kan regnearks drengene slås om hvem der har købt flest certifikater og dermed retten til at kalde sig mest grøn.

At ambitionen er at forbrugerne skal påduttes til at købe noget andet end gas til opvarmning er fint nok. Men eftersom dele af erhvervslivet også bruger gas til relativt lave temperaturer, der kunne klares af en god VP, så bør de dele af erhvervslivet påduttes fravalg af gas efter helt samme model som private.

  • 5
  • 4

Giv os monopol, er hvad Kim Mortensen reelt siger:

Citat:

"Men hos Dansk Fjernvarme er der også torne i den nye aftale. Blandt andet den manglende fokus på forsyningen af komponenter og mangel på arbejdskraft:

»Det sætter sig også i priserne, der gør det sværere at udrulle grøn fjernvarme. Den udfordring mener vi ikke, at den nye politiske aftale tager højde for,« siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme i en kommentar til aftalen.

Han mener også, at der mangler økonomisk hjælp til de boligejere, der ønsker at udskifte deres gasfyr med grøn fjernvarme:

»Vi er bekymrede for, at der ikke er politisk vilje til at give fjernvarmeselskaberne de nødvendige værktøjer, der skal gøre ambitionerne til virkelighed. Der mangler økonomisk hjælp til de boligejere, der ønsker at udskifte deres gasfyr med grøn fjernvarme. Der mangler sikkerhed for de store investeringer fjernvarmeselskaberne skal foretage, hvilket kunne have været afhjulpet med en ja-tak-ordning med automatisk bindende tilslutning til fjernvarmen"

Hvis man skal have særlige regler og love, for at fremme sin forretning. Så er forretningen ikke noget noget der ikke hører til i et moderne samfund.

  • 14
  • 5

Blah, blah, blah...grøn fjernvarme...blah, blah, blah...grøn fjernvarme...blah, blah, blah...grøn fjernvarme......

Prøver Dansk Fjernvarme en ny hjernevaskningstaktik, siden de på det seneste har formuleret det på den måde?

Men selvfølgelig, der er jo ingen grund til at kalde en skovl en skovl, så menigmand efterlades med den viden at fjernvarme kan være grøn, men ikke nødvendigvis er det, så hellere lave en smuk italesættelse baseret på forventning til virkning af gentagelse.

  • 13
  • 6

Selve grund ideen med udfasning er super god. Desværre følger der et hav af tekniske problemer med, de kan listes op med et enkelt begreb "Økonomien". Derimod findes der alternativ løsning til udfasning, som er langt mere økonomisk fordelagtigt og billigere samt hurtigere tilmed. Ved et kik indad vi kan finde byer / kommuner fra før kommunal reform 2007 der allerede havde egen produktion af gas, el, og fjernvarme. Denne egen produktion gjord at de var foran tiden, de har et gennem testet anlæg der har været alle børnesygdomme igennem. Kort sagt, bliver denne teknik anvent på samtlige kommunale rensningsanlæg, da kan importen på gas blive sænket med minimum 26,5 % og bidrage med en reduktion på CO2 og metan udledning med mere end 80 %

  • 1
  • 3

Men selvfølgelig, der er jo ingen grund til at kalde en skovl en skovl, så menigmand efterlades med den viden at fjernvarme kan være grøn, men ikke nødvendigvis er det,

Fjernvarme er en død and. El produktion skal over på vind og sol, som ikke giver spildvarme. Vores fabrikker ligger i Kina, så spildvarme derfra kræver forbandet lange rør. Med mindre at en fabriks spildvarme, er opstået som procesvarme, skal fabrikken selv genanvende den. Affalds forbrænding giver ingen varme efterhonden som vi lærer at genanvende affald. Varmepumper og fossil afbrænding har ikke større virkningsgrad på et fjernvarmeværk end i en privatbolig, men betydeligt større ledningstab.

  • 5
  • 11

Fjernvarme er en død and. El produktion skal over på vind og sol, som ikke giver spildvarme.

@Jørgen

Prøv igen. https://solvarmedata.dk eller https://varmepumpedata.dk

Varmepumper og fossil afbrænding har ikke større virkningsgrad på et fjernvarmeværk end i en privatbolig, men betydeligt større ledningstab.

Jo, større varmepumper på f.eks. overskudsvarme fra datacentre eller renseanlæg har betydelig bedre virkningsgrad en mindre individuelle varmepumper.

  • 9
  • 8

Husstands varmepumper kunne sikkert også øge virkningsgraden ved at hive varme ud af husets spildevand.Tilbage står altså, at det er datacentrene der berettiger til navnet grøn fjernvarme.

Jakob i # 21 har ganske ret i, at store industri-varmepumper har højere virkningsgrad end små individuelle varmepumper, men fordelen ædes delvis op i et tabsplaget rørnet og fjernvarme-varmepumpen skal have back up, fra for eksempel en elkedel og der skal også lige en lagertank indover. Nu er investeringen i fjernvarmesystemet langt højere end hvad en individuell " frånlufts-varmepumpe" koster, der nettop gør brug af spildvarmen i ventilations-afkastluften og så kan en sådan ventilationsvarmepumpe endda levere eftertragtet komfortkøl, som er et must for nutidens komforthungrende borgere. Da man nu har mere luft i økonomien, med en individuell varmepumpe, så er det oplagt med nogle solcellepaneler på taget og så kan man med god samvittighed gøre brug af komfortkøling i sommerheden. :-)

  • 8
  • 3

Fjernvarme er en død and.

Ret skal være ret.

Fjernvarmen har en fordel i forbindelse varmelagring, hvor de nemt kan lave varmtvandslagre med mange kubikmeter pr kunde.

Hvor vi individuelt opvarmede nemt rammer et loft på 1m3, nogle få 2m3, men nogle huse er lavet så både 5 og 10m3 godt kan etableres

Fjernvarmen er også godt der hvor der brændes ting af med samproduktion, optimalt er der hvor der er hurtig regulering på indfyringen.

Så kan de tilbyde gratis fjernkøling til visse virksomheder, dog dyrt betalt af fjernvarmekunderne.

Derfra går det ret lodret ned af bakke.

  • 4
  • 1

Vores fantastiske dronning, vores dygtige politi, han bliver en god konge, grøn fjernvarme.

Når noget er sagt tilstrækkeligt mange gange, formaster ingen sig til så meget som at tænke anderledes.

  • 8
  • 1

Veks bryster sig af at leverer grøn fjernvarme. Noget af deres varme kommer fra afbrænding af olivenkerner. Lige præcis hvor grøn den slags impoteret restaffald er, er svært at sige, men man kan vel hævde at den er olivengrøn.

  • 4
  • 3

Jeg kan få fjernvarme. Jeg brugte penge på at ungå tvangsfjenvarme, og jeg har ikke tænkt mig at frivillig at koble mig på fjernvarme. Fjernvarme er fint ved overskudsvarme, men ellers er det helt skudt i hovedet.

Kæmpe varme tab i rør, kæmpe investering (som tørres af på forbrugerne over tid) og slet ikke så grønt, som man ofte gør det til.

Jeg kan lave billigere varme på en varmepumpe, og hænger ikke på en fælles regning.

  • 7
  • 4

Overskudsvarme har altid en større virkningsgrad. Men meget lidt fjernvarme er lavet på overskudsvarme.

Ikke alt fjernvarme er lavet ens, men alt fjernvarme har et stort tab ud til forbrugerne.

  • 5
  • 3

Jeg kan lave billigere varme på en varmepumpe, og hænger ikke på en fælles regning.

En af mine bekendte heroppe, stod til at skift fjernvarmeunit og efter at have været tvangskunde hos den lokale fjernvarme i vist nok 30 år, så er han endelig sluppet fri og har i stedet for at reinvestere i et fjernvarmeunit og fortsætte med dyr fjernvarme, så har han valgt en ventilationsvarmepumpe.

Jeg har nyligt været i kontakt med ham og han er yderst tilfreds med varmepumpen, fordi komfort og indeklima er blevet så meget bedre. Fjernvarmen heroppe koster 85 øre/kWh og el til varmepumpen koster 145 øre/kWh, så der er også en økonomisk gevinst, som så bliver så meget bedre når solcellerne kommer op på taget til næste sommer og en elbil er også lige på trapperne.

  • 5
  • 3

"Der mangler økonomisk hjælp til de boligejere, der ønsker at udskifte deres gasfyr med grøn fjernvarme"

Ja det ku de li. Hvis man sidder længe nok på hænderne...

Så.. så.. ;) lunken-vand-mafiaen vejre igen morgenluft, så hvorfor ikke presse citronen, nu hvor krammeraterne kommer til lommerne. Det er da forventeligt.

Men bl.a. den her udtalelse..

Der mangler sikkerhed for de store investeringer fjernvarmeselskaberne skal foretage, hvilket kunne have været afhjulpet med en ja-tak-ordning med automatisk bindende tilslutning til fjernvarmen,..

🙄 den er altså lige fræk nok. Læg mærke til datoen..[18. nov 2013] https://ing.dk/artikel/smaa-varmepumper-sl...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten