Akustik: Katedraler på dåse
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Akustik: Katedraler på dåse

Bevaring og brug af kulturmindesmærker har pludselig fået en ny klang. Det skyldes en gruppe på DTU, der sammen med andre euro pæiske forskere har sat sig for at genskabe akustikken, som den var engang i gamle byzantinske kirker og moskeer. Projektets engelske titel er "Conservation of the Acoustical Heritage by the Revival and Identification of Sinan's Mosques Acoustics" (Cahrisma). Et af hovedformålene med projektet er virtuel renovering af bygningerne ved hjælp af naturtro lyd- og synsindtryk fra computersimulering. Den danske del af Cahrisma-projektet varetages af docent Jens Holger Rindel på Akustisk Teknologi under Ørsted-DTU.

Kirkeakustik i moske

Hagia Sophia-moskeen i Istanbul er oprindeligt opført i 537 som den største og mægtigste kirke i det byzantinske rige. Kuplen er 31 meter i diameter og hæver sig 55 meter over gulvet. Det store bygværk blev opført på lidt under seks år, blandt andet ved genbrug af monolitiske marmorsøjler fra tidligere græske templer i Grækenland og Ægypten. Hagia Sophia blev moske i 1453 efter tyrkernes erobring af Konstantinopel - og den inspirerede arkitekten Sinan til at bygge blandt andet den store Süleymaniye-moske i Istanbul. Dermed kan man trække en lige linje fra de akustiske forhold i gamle kuppelhvælvede katedraler til dagens moskeer. Akustikken er afgørende for den måde, der skal messes og synges på, hvis tilhørerne skal kunne forstå, hvad der bliver fremført. Dermed har gammel byzantinsk tradition gennem Sinan indirekte påvirket den måde, som moskeerne anvendes på i dag. Alligevel er der forskel på akustikken, og den skyldes forskellig anvendelse af akustiske absorbenter som tæpper og dekorative overflader i kirker og moskeer. I Cahrisma-projektet arbejder forskerne med tre af Sinans nye moskeer og tre af de ombyggede byzantinske kirker.
Lyd fra forskellige epoker

Ved at bygge et kirkerum i computeren og lægge de overflader på, der har været benyttet i bygningen, kan man genskabe akustikken på forskellige tidspunkter i bygningens levetid elektronisk. På den måde kan man høre for eksempel gammel byzantinsk kirkesang, som den må have lydt, da bygningen blev opført. En typisk akustisk simuleringsmodel kan bestå af omkring 2.500 tilnærmede enkeltflader og 4.000-5.000 hjørnepunkter. Modellens overflader benyttes til at beregne impulssvaret for alle betydningsfulde reflektionsveje mellem et rundstrålende kildepunkt og et lyttepunkt. Typisk vil man se kraftige primære refleksioner - efterfulgt af et virvar af senere refleksioner, der følger af de primære.
Også til nybyggeri

Det beregnede impulssvar "foldes" med nyttesignalet i en almindelig pc, det vil sige skaleres for hver enkelt sample i en digital optagelse fra et lyddødt rum af det, som man ønsker at høre i det simulerede rum. Det svarer til at betragte hver enkelt sample som en impuls af en given amplitude, og den digitale optagelse som et impulstog med fast tidsmæssig afstand og varierende amplitude. Den akustiske simuleringsmodel tager udgangspunkt i en almindelig arkitektonisk beskrivelse af rummet, og den kan også skabe en visuel 3D-oplevelse. Den samlede model kan derfor benyttes til at simulere en sammenhængende "audiovisuel restaurering" af en ældre bygning - lige som metoden kan bruges til at forudsige akustikken i nye bygninger. Impulssvaret beregnes retningsafhængigt for begge ører på et standardhovede, og oplevelsen kan derfor blive meget naturtro, når signalet aflyttes i stereo med hovedtelefoner.
Død lyd bliver levende

I stedet for at opbygge en akustisk model baseret på 3D-overflader, kan man udsende en impuls fra en rundstrålende lydgiver i et virkeligt rum, og så registrere det faktiske impulssvar i et lyttepunkt. Herefter beregnes impulssvaret på højre og venstre øre i en given lytteretning. Derved kan vilkårlig lyd optaget i lyddødt rum "auraliseres" i rummet, som om den faktisk havde været optaget dér med det pågældende rums akustik. Man kan sammenligne de simulerede værdier for blandt andet efterklangstid og lydtryksniveau med de faktisk målte. Sammenligningerne har vist, at man kan beregne akustikken i et rum med en nøjagtighed svarende til gennemsnitlig 1 dB. Det program, der anvendes til den akustiske simulering, hedder "Odeon", og er udviklet i Danmark på Ørsted-DTU.

Kommentarer (0)