Aktivister boarder Cairns boreplatform
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aktivister boarder Cairns boreplatform

Ved daggry sejlede aktivister fra Greenpeace i gummibåde forbi det danske inspektionsskib Vædderen og politiets fartøjer.

Herefter klatrede de op på indersiden af boreplatformen, hvor de med reb fastgjorde nogle mindre telte, som de nu befinder sig i, oplyser Greenpeace.

Hos Grønlands Kommando, bekræfter man udviklingen. Fra inspektionsskibet er der sat to gummibåde i vandet, der ligger mellem benene på boreplatformen, fortæller orlogskaptajn Michael Hjort til ing.dk.

Greenpeace-aktivister boardede tirsdag morgen boreriggen Stena Don. Illustration: Will Rose

»Aktivisterne har fået at vide, at det, de gør, er ulovligt. Men vi står klar til at redde dem, hvis de falder i. Vandet er jo hundekoldt,« siger Michael Hjort.

Aktivisterne har med aktionen brudt sikkerhedszonen omkring platformen på 500 meter. Det betyder, at boringerne stopper.

Hvorvidt aktivisterne skal fjernes, bliver en politimæssig vurdering. Det var ved halv otte-tiden grønlandsk tid endnu ikke afklaret, oplyser Grønlands Politi.

Klatrerne har forsyninger til flere dage og kan derfor potentielt forsinke boringerne nok til, at Cairn Energy får svært ved at nå at gøre deres arbejde færdigt inden slutningen af september, hvor muligheden for at bore forsvinder.

I den mellemliggende periode vil Greenpeace arbejde på at få indført et globalt forbud imod farlige offshoreboringer som dem, Cairn Energy i øjeblikket udfører i Diskobugten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De har 3-5 min før de ikke selv kan gøre noget mere i det vand... sørg dog for at sejl så langt væk de når at ligge der mindst 5 min og gerne 6-7 min så oplever de at det er dumt at bryde lovgivningen og har omkostninger også...

  • 0
  • 0

at se den "humane" holdning, der er til disse lovbrydende aktivister. :o((
[/ironi]

Skal vi også til at skyde dem, der kører for hurtigt på motorvejen ??

  • 0
  • 0

at se den "humane" holdning, der er til disse lovbrydende aktivister. :o((
[/ironi]

Skal vi også til at skyde dem, der kører for hurtigt på motorvejen ??

For min skyld ingen alarm. Jeg finder det heller ikke utænkeligt, at de personer (diverse ovenstående kommentarer), der synes, at vi bare skal skyde kriminelle, ikke også føler sig hævet over færdselsloven.

På trods af at de gør noget ulovligt, støtter jeg aktivisterne fuldt ud i deres handlinger. Og ja, det er åndssvagt at have søværnet ude ved platformen, hvis de ikke kan gøre noget på samme måde som det er fuldstændig idiotisk at den platform befinder sig der i første omgang.

Én ting er at vi risikerer en miljøkatastrofe af dimensioner lig den i den mexikanske golf, en anden er at vi bliver ved med at skyde så meget energi i at hive mere olie op i stedet for at bruge den på vedvarende alternativer. I sidste ende handler det kun om at fylde oliebaronernes lommer - altså med penge og ikke olie.

  • Emil
  • 0
  • 0

Der er ikke meget kritik af projektet der er kommet frem i det offentlige rum. Råstofdirektoratet i Grønland har ca. 3 måneders erfaring og de har godkendt et boreprogram på 2.000 sider, som de ikke har forudsætninger for at forstå konsekvensen af. Man kan læse i avisen og på nettet at de stiller verdens skrappeste krav osv, men det lyder som et ”klip og lim” projekt (fra NORSOK) mere end en grundig evaluering af de risici der foreligger. Cairn har jo heller ikke meget erfaring i arktiske farvand så hvis tingene begynder at gå galt, hvem har kontrollen?

mvh

Sigurd

  • 0
  • 0

Olien er et råstof, som hele vores civilasition efterhånden er indrettet til at køre på, ja nærmest eksistere af. Vi har vel efetrhånden 100 års erfaring i udvinding, forædling og forbrænding af "det sorte guld". Lad os indse, at vi som klode betragtet først skal have suget de sidste dråber op, før vi for alvor begynder at kigge os om efter noget nyt.
Grønlænderne er som folk meget interesserede i at bore efter olien. At greenpeace så endnu en gang blander sig med deres frelsthed og utålelige bedreviden på andres vegne, kan man bl.a.læse reaktioner på, på Facebook: "Grønlændere mod Greenpeace"

  • 0
  • 0

Vi har ikke 100 års erfaring, Cairn har ikke 100 års erfaring og Råstofdirektoratet har heller ikke 100 års erfaring. Hvis man skule bruge det argument, så var BP Deepwater Horizon ikke sket, Exxon Valdez var heller ikke sket. Der man har 100 års erfaring er i at bore 1.000 meter dybe landboringer i Texas og Pennsylvania og det har intet med vest for Grønland at gøre.

mvh

Sigurd

  • 0
  • 0

Vi har ikke 100 års erfaring, Cairn har ikke 100 års erfaring og Råstofdirektoratet har heller ikke 100 års erfaring. Hvis man skule bruge det argument, så var BP Deepwater Horizon ikke sket, Exxon Valdez var heller ikke sket. Der man har 100 års erfaring er i at bore 1.000 meter dybe landboringer i Texas og Pennsylvania og det har intet med vest for Grønland at gøre.

mvh

Sigurd

Nej men skulle vi ikke bruge hovedet lidt? Prøv feks. med dette argument: At bore på dybt vand i et arktisk område er direkte snot dumt og ubegavet når vi lige har været vidne til verdens største olie katastrofe, vi ikke engang er fuldt klar over konsekvenserne af, kun at vi har været utroligt heldige at den foregik i golfen hvor det varmere klima tillader en stor vækst af de olie nedbrydelige bakterier, hvilket ikke er tilfældet i et arktisk område. Hvis der går noget galt i et arktisk område, så er vi prisgivet til at naturen takler problemet for os, hvilket er tvivlsomt.

Stupiditet er tilsyneladene hvad man efterhånden kan læse i kommentarerne herinde, det er snart værre end EB.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten