Aksels automatiske rensegris får styr på svovlbrinte

Aksel Kirkeby på vej ned i spildevandspumpestationen. I baggrunden det ekstra mellemstykke og røret med rensegrisafsenderen. Illustration: Michael Rothenborg

Før i tiden, når der opstod svovlbrinte i spildevandsledninger efter pumpestationer i Svendborg, rykkede to mand ud til den nærmeste station, lukkede systemet ned, skilte rørene ad og puttede en svamp ind manuelt.

»Med rensegrisen her foregår det helt automatisk,« siger Aksel Kirkeby, projektleder i det lokale forsyningsselskab Vand og Affald – og idémand bag rensegrisen.

Vi står med ham og driftsleder Kim Poulsen fra Svendborg Motorværksted nede i en spildevandspumpestation ved en skov lidt vest for Svendborg. Det var her, at der førhen måtte to mand ud og putte en lille svamp ind. Nu er der sat et lille horisontalt mellemstykke ind i manifoldrøret efter pumperne – med et rør med rensegrisafsender og et vertikalt placeret magasin med otte svampe klar.

Når der kommer et signal om, at der er for meget svovlbrinte, drænes systemet tørt ved hjælp af fjernbetjening. Det vertikale magasin åbner sig, og rensegrisen – en svamp – falder ned.

»Så skubbes den frem af vandstrømmen, som den normale spildevandspumpe danner,« fortæller Aksel Kirkeby, der har arbejdet 26 år i spildevandsbranchen.

Svampen er i dette tilfælde 115 mm i diameter, og rørsystemet er 100 mm, så den får al skidtet med. Den ender på en rist i den nærmeste samlebrønd – også kaldet en oppumpningsbrønd – cirka 750 meter i retning af Svendborg, og her kan Kim Poulsen så samle den op. Og genbruge den.

Svovlbrinteproblemet stiger

Svovlbrinte kan være farligt for mennesker, det tærer kloakledninger, metaller og el-systemer, mørner gummiet på el-ledningers isolering, hæmmer processerne på renseanlæg, og det giver lugtgener for omgivelserne.

Og svovlbrinteproblematikken stiger i disse år. Dels pga. øget centralisering af spildevandsrensningen, der betyder, at spildevandet transporteres langt i tryksatte systemer og pumpeledninger. Dels som følge af den stadig mere udbredte separatkloakering i forbindelse med klimatilpasning – det giver længere opholdstid i rørene.

Det oplevede Vand og Affald, efter at man i 2000 etablerede nye kloaksystemer på Drejø og Skarø. Der bor relativt få mennesker på de to øer, og spildevandsmængden er derfor ret lille.

»Pumpestationer og trykledninger blev fra starten optimeret for at få så lav opholdstid som muligt, og der blev desuden indbygget manuel rensegrisafsender og en stor kemikalietank til CAN (CaNO3) for at modvirke svovlbrintedannelse,« fortæller Aksel Kirkeby.

Men der opstod alligevel store problemer med svovlbrinte og lugtgener på begge øer og ved oppumpningsbrønden på Fyn, hvor ledningerne kom i land.

»Det fik mig til at tænke, at det kunne være smart med en automatisk rensegris, så vi kunne spare de mange ture ud til øerne – og i stedet fjernbetjene det hele via vores SRO-anlæg. Det ville også være bedre og billigere end kemikalier,« fortæller Aksel Kirkeby.

Sparer pumpeenergi, arbejdstimer og kemikalier

I 2016 blev trykledningen fra Drejø til Skarø tilstoppet med kalkskaller, og en oprensning af ledningen tog otte uger og kostede halvanden million kroner.

Det var så at sige dråben, der fik bægeret til at flyde over. Vand og Affald satte gang i et udviklingsarbejde sammen med Svendborg Motorværksted og Sikringscenter Syd i Ribe.

»Energi- og miljømæssigt er automatiske rensegrise bedre end de eksisterende metoder, da de glider gennem ledningerne uden brug af ekstra pumpeenergi, og vi samtidig sparer arbejdstimer til afsendelse af rensegrise – og vi sparer miljøet for kemi,« siger Aksel Kirkeby.

Løsningen er nu CE-mærket og patentanmeldt og bliver tilbudt den øvrige branche og deres cirka 30.000 spildevandspumpestationer landet over.

Ifølge Aksel Kirkeby og de andre parter i projektet giver rensningen en kapacitetsforøgelse på cirka 30 pct., reduktion i modtryk på 15-20 procent, og en besparelse på el til pumpning på omkring 20 procent. Og ved rensning af trykledninger for forøget ruhed fra 0,1 til 3 mm på grund af udfældninger, kan pumpetrykket reduceres til omkring halvdelen.

Størst gevinst i små ledninger

WaterTech har bedt om en ekstern vurdering fra Asbjørn Haaning Nielsen, lektor og sektionsleder på Sektionen for Vand og Miljø på Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet.

»Gevinsten vil være størst i små ledninger,« vurderer han og tilføjer, at regneeksemplerne ovenfor afhænger af diameteren og hastigheden under pumpning.

»Bortset fra det virker tallene meget realistiske,« siger Asbjørn Haaning Nielsen.

Han fremhæver, at det ved lang opholdstid i spildevandsledninger er »meget svært og dyrt at kontrollere svovlbrinte med kemi-dosering, da der skal tilsættes store mængder af eksempelvis nitrat for at undertrykke iltfrie forhold.«

Overordnet set vurderer forskeren, at den automatiske rensegris er »en rigtig god idé.«

Nedlagte renseanlæg forøger problemer

Ude i pumpestationen i skoven forklarer Aksel Kirkeby og Kim Poulsen, at svampen går i stå i ledningen, hver gang pumpen stopper. Men den glider videre uden problemer, hver gang pumpen starter igen.

»Så vi har ikke oplevet, at den nye løsning giver propper eller andre problemer. Bare man er opmærksom på, at der måske skal pumpes flere gange,« siger Aksel Kirkeby.

Ved denne pumpestation tager det typisk cirka to døgn for en rensegris at bevæge sig gennem den 750 meterlange spildevands-trykledning, og af hensyn til arbejdsmiljø og øget sikkerhed har Vand og Affald udviklet en rist – en såkaldt svampefanger – så man kan hente svampen op af brønden uden at skulle kravle ned. Løsningen skal også etableres på Skarø og Drejø.

Aksel Kirkeby fremhæver, at problemerne med tilstopninger, svovlbrinte og tæringer formentlig vil blive endnu større i fremtiden, efterhånden som der nedlægges flere renseanlæg rundt omkring i Danmark, og anlæg ændres til pumpestationer, som pumper spildevandet til større renseanlæg gennem lange trykledninger.

»Allerede i dag er der tryksatte spildevandsledninger på op til 15-16 kilometers længde, og fremover kan der komme endnu større svovlbrinte-mængder, hvis man ikke renser rørene effektivt og regelmæssigt.«