Akrobatisk polymer høster energi fra fugt
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Akrobatisk polymer høster energi fra fugt

Energi er allestedsnærværende, hvis man forstår at hive den ud af fugt. Og det er netop grundtanken bag en ny polymer, som forskere fra det amerikanske universitet MIT har udviklet.

Med to lag tyndfilm, flettet ind i hinanden, har de skabt et nyt materiale, der vrider sig og slår kolbøtter, hvis bare det udsættes for en smule fugt.

Materialet er endda stærkt og kan holde til at krølle sig sammen og folde ud igen og igen. Lagt på en fugtig overflade, kan det slet ikke holde sig i ro, men vil ved kontakt til fugten slå kolbøtter. Hævet fra fugten, vil det igen hurtigt tørre og slappe af.

Lagt på et fugtigt underlag vil polymeren vride sig så kraftigt, at den slår kolbøtter, men så snart en del af polymeren løfter sig fra underlaget vil fugten afgives til luften, og polymeren 'slapper af' igen - klar til en ny omgang. Foto: Ning Zhang

Læs også: Se kunstig 'muskel' slå kolbøtter på fugtigt underlag

»Den skal ikke bruge særligt meget vand. Selv en lille smule fugt er rigeligt,« siger Mingming Ma, postdoc ved MIT's David H. Koch- institut for kræftforskning.

Elektricitet og muskler til robotter

Belægges filmen med endnu et lag piezoelektrisk materiale, kan den generere energi nok til at forsyne mindre elektriske apparater.

»Hvis man eksempelvis har en sensor, som holdes kørende af et batteri, er man nødt til at udskifte det fra tid til anden. Med den her film, kan man høste energi fra et fugtigt miljø, så man ikke behøver skifte batterier,« siger Mingming Ma.

Filmens potentiale som muskel blev testet ved at lade en 25 mg film udføre forskellige løft.

I et forsøg løftede filmen en stabel glasplader med 380 gange filmens masse. Et forsøg gik på den transporterende kraft, altså at mere end bare løfte, og til det forsøg blev filmen fastgjort til sølvstænger med 10 gange sin egen masse, som filmen magtede at flytte rundt med.

Filmen består af to slags polymerer: Til at holde strukturen bruges polypyrrole, som giver materialet en stærk og fleksibel ramme. Den anden polymer, polyol-borate, er en gele, der svulmer op, når den absorberer vand. De er flettet sammen til en polymer med en tykkelse på ned til 20 mikrometer.

Dokumentation

Læs mere hos MIT

Kommentarer (3)

Almindeligt organisk film, som det der bruges i rigtige kameraer, er også meget påvirkeligt af fugt, og vrider sig gerne.

  • 0
  • 0

Kunne det her måske bruges til automatisk drejende solceller? Jeg har en formodning om at der generelt er forskel på mængden af fugt om morgenen, midt på dagen og om aftenen. Det kan måske bruges til at dreje nogle solceller så de peger mere mod solen? Evt. så skal man udnytte temperaturforskellen til at skabe fugten i nogle lukkede rør så musklerne kan trække solcellerne så de peger imod solen?

  • 0
  • 0