Akademikere til ingeniører: Enegang er værst for jer selv

Det går først og fremmest ud over de godt 7.000 offentligt ansatte ingeniører, at IDA melder sig ud af Akademikernes Centralorganisation (AC).

Det mener formanden for organisationen, Sine Sunesen, efter at IDA-formand Lars Bytoft torsdag afleverede sin udmeldelse.

Hun kalder det ærgerligt, at akademikerforbundene ikke længere står sammen om blandt andet at forhandle løn til de offentligt ansatte, men det svækker ikke organisationen, Sine Sunesen:

»IDA er lille på det offentlige område, og det betyder, at ingeniørerne fremover ingen indflydelse får på det offentlige forhandlingsområde,« siger Sine Sunesen.

Hun bygger sin vurdering på »på tilkendegivelser fra samarbejdspartnere over en bred front« om, at at AC hverken mister politisk indflydelse eller indflydelse i forhandlinger med kommuner, regioner og staten på grund af udmeldelsen,

IDA-formand Lars Bytoft sagde i forbindelse med udmeldelsen, at IDA ofte indtager særstandpunkter i AC-fællesskabet, f.eks. i forsknings- og erhvervspolitikken. Den uenighed genkender Sine Sunesen ikke.

»Jeg mangler at få at vide, hvor vi er uenige. Sidste år tog IDA initiativ til at udarbejde en fælles AC-politik på erhvervsområdet, som vi andre tilsluttede os. Derfor er det lidt svært at få øje på brudfladen,« siger AC-formanden.

IDA stiller syv krav om at ændre akademiker-organisationen, som blandt andet betyder, at organisationen fremover udelukkende skal beskæftige sig med overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, og ikke længere sidde i politiske råd og udvalg. Hvis de øvrige AC-organisationer er parat til at imødekomme kravene, så vil IDA melde sig ind igen.

De krav for formanden for juristerne og økonomerne, Djøf, Finn Borch Andersen, ikke lyst til at ofre meget tid på.

» Man kan ikke melde sig ud og stå uden for fællesskabet og kræve en hel masse. Sådan spiller klaveret ikke i de her kredse. IDA's krav er i hvert fald ikke det første, jeg kaster mig over for at undersøge,« siger Finn Borch Andersen.

Heller ikke Sine Sunesen mener, at kravene er at udtryk for, at IDA reelt er interesseret i at komme tilbage i folden.

»Jeg tror, de krav er sat op, fordi Lars Bytoft ved, at de ikke kan imødekommes,« siger hun.

Tilbage i 1981 meldte Lægeforeningen sig ud af AC, men organisationen vendte tilbage cirka fem år senere.

Emner : IDA
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ifølge artiklen arbejder der 7.000 ingeniører i den offentlige sektor, som nu vil blive sat uden for fremtidige overenskomstforhandlingerne.

Men det kan der vel findes en løsning på. I forvejen har IDA arbejdet på at få cand.scient.er over i IDA, så måske skulle ingeniører ansat i ungdomsuddannelserne flytte over i Gymnasieskolernes Lærerforening, og øvrige i Dansk Magisterforening, netop de to AC-foreninger der organiserer cand.scient.er?

  • 0
  • 0

Det er "simpelt" politisk håndværk, at få 5/6 dele af IDA´s medlemmer til at støtte en udmeldelse af AC og demed stille sig usolidariske med 1/6 af medlemmerne, nemlig de medlemmer der er ansat i stat, regioner og kommuner. Efterfølgende kræver det godt politisk håndværk, at få de 5/6 til at forstå, at det kontingent der spares på AC medlemsskabet og sikker lidt mere efterfølgende skal anvende for at servicerer 1/6 af medlemmernes overenskomstforhandlinger for slet ikke at tale om hvad det vil koste IDA, at gennemføre alle de mange lokale lønforhandlinger et godt IDA TR korps i dag gratis gennemfører for IDA´s offentligt ansatte medlemmer. Ida har brændt sit offentlige TR korps godt og grundigt af - er de i øvrigt blevet spurgt om udmeldelsen af AC er en god ide -sikkert ikke -jeg er som AC-FTR ikke blevet spurgt. Jeg har derfor fulgt Per Erik Rønne´s råd og meldt mig ind i en anden af AC´s medlemsorganisationer netop for at kunne gennemføre lokale forhandlinger for den del der fortsat er organiseret i en AC organisation.

Et andet problem for IDA vil blive at få indflydelse i eksterne organer hvor arbejdsmarkedets parter udpeger repræsentanter. Eksempler herpå er Regionale og lokale beskæftigelsråd og regionernes vækstforaer (Vækstforum) mm..

  • 0
  • 0

Lars Bytoft siger i Ingeniøren at IDA kæmper for forskning til gavn for erhvervslivet - mens AC bare snakker forskningsfrihed. Omvendt siger Sine Sunesen at der ikke er forskel på AC og IDA på det erhvervspolitiske område. Kan vi ikke få lidt mere at vide om eventuelle forskelle. Spørgsmålet om forskningsfrihed er et stort spørgsmål hos offentligt ansatte forskere - ikke mindst i en tid, hvor det bliver sværere og sværere at få forskningsbevillinger uden der er medfinansiering fra en virksomhed.

Endvidere ser IDA ud til at ville bruge sin mulige frihed i overenskomstforhandlingerne til at kæmpe for bedre forhold til IDA-chefer i det offentlige - i følge IDA's notat om fordele og ulemper ved at melde sig ud af AC. Jeg vil håbe IDA også vil kæmpe for de medarbejdere der er frustrerede over det manglende demokrati på universiteterne og risikoen for lukkethed og begrænset ytringsfrihed i privatiserede offentlige virksomheder og i offentlige aktieselskaber.

Jeg frygter lidt for ingeniørchauvinisme og -enegang i en tid, hvor det er tydeligt at samfundsmæssige forandringer ikke lykkes ved alene at snakke teknik, men ved at tænke teknologier som systemer, der til stadighed er til forhandling og kræver opbakning fra en bred vifte af aktører. Jeg finder det ikke mindst bekymrende som aktiv i et IDA-fagteknisk selskab, der altid har prioriteret samarbejdet med andre faggrupper højt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten