Airbus overhaler Boeing

Trods et stagnerende flymarked lykkedes det flyproducenten Airbus at overhale Boeing i 2002. I 2003 ser det ud til at Airbus skal levere omkring 300 fly, hvilket er 15 til 25 mere end konkurrenten Boeing.

Den økonomiske nedgang påvirker flyselskaberne, specielt dem i USA. Airbus holder øje med markedet for at kunne tilpasse sig om nødvendigt. En langtrukken krig mod Irak vil yderligere påvirke markedet.

I 2002 leverede Airbus 303 fly og fik ordre på præcist 300 nye, men fik samtidig 67 afbestillinger. Det svarer til en markedsandel på 54 procent. Ordrerne sidste år indbefatter 235 Airbus A320, 55 A330 og A340 og 10 af det nye kommende jumbofly A380. Den samlede katalogpris udgør 177 milliarder kroner og Airbus betegner resultatet som positivt og bedre end forventet.

Malaysia Airlines blev den 10. kunde til Airbus« nye superfly Airbus A380. Firmaet sidder nu på 54 pct. af flymarkedet. (Modelfoto: Airbus) Illustration: Airbus

Airbus» direktør, Noel Forgeard, forudser, at 2003 vil blive et meget svært år. Efterspørgslen for nye fly forventes at være meget lav på grund af den økonomiske krise. Til forskel fra Boeing, er Airbus ikke tæt knyttet til den markante nedgang for de amerikanske flyselskaber. I 2003 forventer firmaet at skulle levere 50 fly til USA, mod 90 i 2002. I det trængte marked har Airbus alligevel en samlet ordrebeholdning på i alt 800 passager- og fragtfly til USA.

Airbus havde i 2002 et overskud på omkring 10,22 milliarder kroner med en omsætning på 142 milliarder kroner. Antallet af ansatte er stabiliseret til omkring 45.000. Firmaets øjeblikkelige bekymring er Euroens dårlige kurs i forhold til dollaren. Dette kan påvirke firmaets kommende profit, da næsten alle flykontrakter bliver indgået i dollar. Airbus vil ifølge Forgeard, nu forsøge, at få nye aftaler i hus i Euro.

Sidste år blev firmaets priser i gennemsnit hævet med 2,5 procent, og Airbus påpeger, at de store prisnedslag som Boeing påstår firmaet giver, ikke er rigtige. Opstarten af produktionen af det militære transportfly Airbus A400M, der forventes inden for de næste uger, vil også forbedre Airbus økonomiske stilling i 2003.

Airbus næsten 80 milliarder kroner store investering i udviklingsprogram233 nye fly i 2002 og met for det nye superfly, A380, topper i 2003 hvor de fleste af de nye produktionsfaciliteter bliver færdige. De første dele til flyet er allerede under produktion. Omkring 9.000 ansatte arbejde på det nye 555-sæders fly. Ti selskabet har tilsammen afgivet ordre på 103 Airbus A380 fly og optioner på yderligere 50 fly.

Airbus har fået en god start på 2003 med underskrivningen af flere kontrakter, heriblandt fra Malaysia Airlines som har bestilt seks A380 fly. China Airlines har bestilt 12 Airbus A330-300 og Aeroflot 18 A320-fly.