Airbus flyver elektrisk fly uden pilot i 53 sekunder

Illustration: Airbus

Innovationsvirksomheden A3, der er ejet af Airbus, har gennemført sin første succesfulde test af det selvflyvende fly Vahana.

Det skete 31. januar kl. 8.52 i Pendleton i staten Oregon i USA, hvor flyet fløj i op til fem meters højde i 53 sekunder.

Dagen efter blev en lignende test gennemført

»I dag fejrer vi et stort fremskridt for luftfartsinnovation. På under to år er Vahana gået fra at være en koncept-sketch på en serviet til et fuldskala selvflyvende fly, der har gennemført sin første succesfulde tur,« siger Zach Lovering, project executive for Vahana, i en pressemeddelelse.

Vahana er tænkt som en flyvende taxi, der skal transportere mennesker og gods, blandt andet i storbyer.

Målet er, at prisen for en tur med Vahana skal være den samme, som det koster at tage en taxi.

Læs også: Airbus vil lave flyvende taxa

Flyet er elektrisk og har VTOL-egenskaber (Vertical Take-Off and Landing), der betyder, at flyet kan starte og lande lodret.

Hvornår Vahana-flyvet er klar til kommercielle flyveture er endnu uvist.

Airbus er også i gang med projektet CityAirbus, der også er et VTOL-fly. Planen er at der gennemføres fuldskala test af CityAirbus i 2018, som kan sættes i drift i 2023.

Airbus' ærkerival Boeing, købte i 2017 Aurora Flight Sciences, der arbejder sammen med Uber om pilotløse fly.

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"I dag fejrer vi et stort fremskridt for luftfartsinnovation".

Ja det er højere og længere end Ellehammer og så uden pilot og passagerer, men der skal mere til at imponere mig.

  • 11
  • 3

I artiklen: "Det elektriske Vahana-fly fra Airbus har fløjet uden pilot i fem meters højde i 53 sekunder. ", "I dag fejrer vi et stort fremskridt for luftfartsinnovation."

Tillykke med det, men er 53 sekunders flyvning er ikke meget for et elektrisk fly i 2018.

Volocopter er da kommet meget længere med elektrisk helikopter til person transport. I 2016 test med og uden passager:

https://www.youtube.com/watch?v=w1UXRkCsyKg

https://www.youtube.com/watch?v=BZiJcQN5NRM

  • 3
  • 0

Der er stor forskel på et fly og en helikopter. En volocopter er vel nærmest en stor drone. Hvor Airbus har lavet et VTOL fly, der kan starte og lande lodret som en helikopter og flyve som et fly vandet, hvilket vil give højere topfart og større rækkevidde.

  • 3
  • 0

@Christian Holmen

Der er stor forskel på et fly og en helikopter. En volocopter er vel nærmest en stor drone. Hvor Airbus har lavet et VTOL fly, der kan starte og lande lodret som en helikopter og flyve som et fly vandet, hvilket vil give højere topfart og større rækkevidde.

Har Vahana fløjet som et fly? Har de vist skiftet fra helikopter til fly?

Nej. De fløj i 53 s, i en højde af 5 meter over jorden. Alt hvad de har gjort er at flyve en helikopter drone i ground-effect.

Den eneste grund til at dette blevet en historie er på Ingeniøren er at det foregår i USA. Vi er desværre i en situation hvor Ingeniørens journalister sidder i en selvvalgt Google-boble hvor de kun søger på dansk og engelsk. Google er så "hjælpsom" at bringe dem videre til nyhedsmedier fra USA og Storbritannien. Derfor har Ingeniøren en stor overvægt af historier fra engelsk talende lande, mens nyheder fra europæiske lande er meget underrapporteret. Det er 2018, det er på tide at Ingeniørens journalister bryder ud af Google boble.

  • 9
  • 0

Et citat fra hjemmesiden. Vahana leverages its self-piloted capabilities to operate without a passenger. Following these successful hover flights, the team will turn to additional testing, including transitions and forward flight. Den testes i USA da de har pladsen til det, Europa er endnu ikke klar til selvflyvende droner.

  • 2
  • 2

Denne artikel ligner mest af alt en hurtig afskrivning af en presse meddelelse og journalisten har ikke gidet at bruge 10 minutter på at sætte sig lidt ind i emnet.

Andre er længere fremme end Airbus. F.eks. det tyske Lilium som har et meget spændende fly: https://lilium.com/

Mvh. Steen

  • 2
  • 2

Enig i div. indlæg om søgemaskiners fortræffelighed i at finde ligegyldigheder:-( Havde artiklen været fra 2008 hvor elektriske droner var af nyere dato så OK, men her i 2018 - hvad hulen tænker I på ing.dk.

I disse tider hvor vi taler så meget om spam og fake-news, synes jeg desværre ing.dk bidrager pænt til disse useriøse artiklen der bare fylder op i indbakken - har I virkelig så svært ved at finde relevante og EUROPÆSIKE og Asiasiske emner?

Hvis der kun er 3-4 emner pr. nyhedsbrev, så er det vel sådan, men der skal absolut og konstant fyldes op. I får ofte en venlig sammenligning med EB, SE&HØR etc. og jeg skal da love for I selv bærer brænde til det bål. Andre landes ingeniører kan vel også læse debatterne, om ikke andet via GoogleTranslate, og på denne måde danne sig et indblik i GeorgGearløs standarden hos danske ingeniører - uff.

Jeg er ikke nødvendigvis tilhænger af Janteloven, men det modsatte kan være værre.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten