Airbus-fly med 'ultra-rækkevidde' klar til brug i år

En af de synlige ændringer på A350-900ULR er wingletsene. Illustration: Singapore Airlines

A350 XWB Ultra Long Range er ikke flyet for dig, som bliver svedig på ryggen bare ved tanken om at tilbringe mere end et par timer om bord på et fly.

Passagerflyet er konstrueret med henblik på at kunne flyve 9.700 nautiske mil (næsten 18.000 kilometer), eller hele 20 timer, nonstop.

Nu er ultrarækkeviddeflyet netop blevet rullet ud fra slutmonteringsfabrikken, som Airbus har på sit hovedkvarter i Toulouse i Frankrig. Her skal det gennem en række tests på jorden, før de to Rolls-Royce Trent XWB-motorer hægtes på under vingerne, og det kan flyve for første gang.

Mere brændstof, mere effektivt

Den øgede rækkevidde i forhold til standard A350-900 opnås delvist ved nogle aerodynamiske forbedringer, såsom forlængede 'winglets' (opadbøjede vingetipper), og et modificeret brændstofsystem, som skal gøre det muligt at fragte 24.000 liter ekstra brændstof (17 procents øgning) uden at montere flere brændstoftanke. Maksimal startvægt (MTOW) er 280 ton.

Singapore Airlines er lanceringskunde på ULR-versionen og skal sætte den i drift senere i år på ruter til og fra USA. Blandt andet bliver det et comeback for det, som længe var den længste flyrute uden mellemlanding, nemlig mellem Singapore og New York.

Singapore Airlines fløj denne rute frem til 2013 med A340-500 med kun business class. Korteste distance mellom Changi (SIN) og Newark (EWR) er 8.285 nautiske mil (15.344 kilometer), men der flyves en lille omvej for at udnytte jetstrømmene, således at den reelle distance typisk vil være omkring 8.700 nautiske mil (16.112 kilometer) og omkring 18 timer i luften.

Singapore Airlines brugte A340-500 på de to længste nonstop-flyruter i perioden 2004-2013. Denne version fløj første gang i 2002. Illustration: Singapore Airlines

Qantas er ikke tilfreds

På papiret vil A350-900 ULR kunne udføre det meste, som kan tænkes af direkte ruter på kloden. Men også med denne maskine vil der være begrænsninger på passagerkapaciteten. For eksempel lægges der an til, at Singapore må nøjes med 162 sæder fordelt på business og premium class for at flyve nonstop til og fra New York.

Og det er ikke godt nok, mener Qantas-chef Alan Joyce, som sidste år skrev til både Boeing-chef Dennis A. Muilenburg og Airbus-chef Fabrice Brégier og efterlyste passagerfly med større rækkevidde og nyttelast.

Han påpegede, at hverken A350-900ULR eller B777X fra Boeing vil være i stand til at flyve med fuld passagerkapacitet på direkte ruter, hvilket han ønsker sig. For eksempel Sydney-London, Brisbane-Paris og Melbourne-New York.

Det australske flyselskab lancerede i august ‘Project Sunrise’, som kort fortalt går ud på at få fat i nye passagerfly med større rækkevidde inden 2022. Qantas tror, at videreudvikling de kommende år vil gøre det muligt at komme i mål. Og selskabet mener selv, at de har en unik operationel erfaring, som gør dem rustet til at være flyselskabet, som bidrager til at lukke dette hul.

De længste direkte ruter

Det, som ofte regnes for at være verdens længste flyrute ifølge storcirkelberegninger og tid, er Qatar Airways' direkte rute fra Doha til Auckland på New Zealand, som åbnede for et år siden. Distancen mellom DOH og AKL er 7.848 nautiske mil (14.535 kilometer) og flyves med Boeing 777-200LR med en flytid på omkring 18 timer.

Emirates holder til nogle kilometer østpå, og deres direkte rute til Auckland med Airbus A380-800 er dermed lige det kortere. Qantas skal om nogle uger starte på Perth-London med B787-9 - en direkte rute, som er omtrent lige så lang: 7.829 nautiske mil (14.499 kilometer) og tager omkring 17 timer.

Air Indias rute fra Delhi til San Francisco kan ofte være verdens længste: Nogle gange flyver de ikke polarrute, men i stedet omvejen østover over Stillehavet. Det er omkring 1.200 kilometer længere, men 1-3 timer mindre i flyvetid takket være jetstrømmene. Air India opgav selv ruten til 15.140 kilometer (8.175 nautiske mil), da de begyndte at flyve på denne rute for snart halvandet år siden.

A-350-1000

Singapore Airlines er en af de største A350-kunder og har allerede modtaget 21 A350-900 af 67 bestilte. Flyselskabet skal have syv ULR-versioner.

Den allerstørste A350-operatør er Qatar Airways, som har bestilt 76 sådanne langdistancefly, hvoraf 22 indtil videre er blevet leveret. Selskabet skal have 37 af den største version, A350-1000, og modtog det første eksemplar 20. februar. Den er forlænget med syv meter og vil typisk kunne have mindst 40 ekstra passagersæder.

A350 er et wide-body-fly, som kommer til at blive et mere og mere normalt syn i de store lufthavne rundt om i verden fremover.

Indtil videre er der leveret 150 A350-fly til 17 forskellige operatører. Til sammen har Airbus bogført bestillinger på 854 fly fra 45 kunder, inklusive SAS.

Denne artikel er fra tu.no.

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Amsterdam - Manila er også en pænt lang tur, men måske ikke helt så lang. Den blev før fløjet non-stop af KLM, men p.t. laver de et stopover i Taipei - ved ikke hvorfor.

  • 2
  • 0

KLM stoppede oprindelig (i 2012) den direkte flyvning til Manila p.g.a. passager-afgifter indført i Filippinerne og høje brændstofudgifter. Senere fastholdt de stoppet i Taipei, tilsyneladende fordi det gav bedre økonomi i ruten.

  • 0
  • 0

Umiddelbart ville jeg tro (er ikke ingeniør) at det må give bedre brændstoføkonomi at flyve non-stop fra A til Z da man derved slipper for et eller flere løft.

Er der brændstof-økonomiske grunde til at vælge mellemlandinger, eller er det et spørgsmål om hvorvidt der er passagerer nok til at fylde et fly fra A til Z?

Jeg kan godt se det fornuftige i at lave en mellemlanding i M hvis man ikke kan fylde flyet fra A til Z, men kan fylde flyet fra A til M og igen fra M til Z.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten