Airbus dropper lithium-ion-batteri i Dreamliner-konkurrent
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Airbus dropper lithium-ion-batteri i Dreamliner-konkurrent

Illustration: Airbus Concept

Airbus skal ikke nyde noget af den turbulens, som konkurrenten Boeings 787 Dreamliner-fly har været igennem. Derfor erstatter Airbus lithium-ion-batteriet med det mere traditionelle nikkel-kadmium-batteri i A350 XWB.

Det fly er under udvikling og skal være en direkte konkurrent til Dreamliner, når den forventes at komme på markedet i 2014.

»Airbus mener, at dette er den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på fremadrettet i henhold til programmets fuldbyrdelse og A350 XWB's driftsikkerhed,« udtalte Aibus' talskvinde, Mary Anne Greczyn, torsdag aften.

Læs også: Billeder fra batteribrande i Boeing 787 Dreamliner

Læs også: Dreamliners mange mareridt

Utallige fejl på det ambitiøse 787 Dreamliner kulminerede, da det japanske flyselskab All Nipon Airlines måtte nødlande et af sine drømmefly på grund af brand i lithium-ion-batteriet.

Det har ført til at samtlige Dreamlinere på verdensplan er grounded, da det endnu står uklart, hvad der forårsagede branden i batteriet.

Netop den usikkerhed gør, at Airbus nu vælger at udskifte det udskældte batteri med nikkel-kadmium, der er en mere konventionel batteritype og derfor har været benyttet i fly tidligere, lyder det fra Airbus' talskvinde.

A350 XWB-modellen har også været udsat for kritik på grund af forsinkelser i udviklingen, men ifølge Airbus selv skulle skiftet af batteri ikke få indflydelse den nuværende tidsplan.

Ifølge Airbus skal den første flyvning med A350 XWB finde sted i midten af 2013.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lithium er jo mange forskellige ting og istedet for at blive skræmt af den farligste kemi så brug da en af de sikre lithium typer.
De virker ignorante som journalister i de tidlige dage af elbilsrevolutionen.

Toshiba's SCiB celler har nået 90Wh/kg og virker yderst robuste
Men ellers er LiFePO generelt umulig at få til at bryde i brand.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten