AI skal åbne kunsten for alle: Lukkede magasiner åbnes på nettet

Rembrandt van Rijn, Christus som tolvårig, 1652, Stregætsning og koldnål 114x213 mm. Brugbare emneord er den gyldne nøgle til SMK Open, men det er også voldsomt tidskrævende for medarbejderne på museet. I stedet blev opgaven klaret med kunstig intelligens (AI), nærmere bestemt objektgenkendelsesværktøjet Microsoft Vision. Udfordringen er, at det ofte er svært at se, hvad abstrakt kunst forestiller – særligt for en algoritme. Det volder nu også problemer med andre værker, som det fremgår af eksemplerne her. Illustration: Statens Museum for Kunst

Statens Museum for Kunst, SMK, er et veritabelt skatkammer, men det er blot 0,7 procent af samlingen, man får at se under et besøg på museet i København. De resterende 250.000 værker er nemlig opmagasineret.

Det skal formidlingsprojektet SMK Open råde bod på. Siden slutningen af november er der åbnet for digital adgang til foreløbig 40.000 af nationalgalleriets mange malerier, skulpturer og andre kunstgenstande på open.smk.dk. Her kan man blive klogere på værkerne og printe sine egne udgaver. Har kunstneren været død i mere end 70 år, kan man endda bruge dem i kommercielt øjemed, fordi ophavsretten er udløbet.

Tidligere var viden om den samme kunstgenstand gemt mange steder, men som led i projektet bliver der ryddet op i gamle data­baser og arkiver, og alt bliver samlet, fortæller Jonas Heide Smith, der er projektejer på SMK Open:

»Hvis man for nogle år siden ville vide, hvilken information SMK havde om et maleri, var det umuligt at finde det hele. Med projektet gør vi kunsten tilgængelig og binder vores viden sammen. Hvis en 11-årig skoledreng i Esbjerg skal skrive stil om et bestemt Hammershøi-maleri, kan han nu finde det hele ét sted.«

Projektet blev sat i gang i 2016, og det var egentlig meningen, at det skulle være afsluttet i år, men projektet fortsætter sandsynligvis frem til 2021:

»Som med alle andre it-projekter er ens første estimater lallende optimistiske, for når man kommer ud i virkeligheden, tager ting uendeligt meget længere tid. Det har vi også måttet sande.«

Sideløbende med projektstarten blev museets it-afdeling outsour­cet til Statens IT, og i samme runde blev it-udviklingsfunktionen nedlagt. Det kom til at koste på tidsbudgettet.

»Hele vores it-setup blev ændret, for det, vi troede, vi skulle bygge på, var væk. Det var en stor omvæltning.«

Nemmere blev det ikke, da SMK Open skulle beslutte, om de ville droppe deres egen pensionsmodne database og i stedet koble sig på Kulturstyrelsens fælles nationale database SARA, som endnu ikke var færdigudviklet:

»Det var lidt et valg mellem pest eller kolera. Vi har bevæget os på underligt gyngende grund, fordi SARA skulle være klar i 2018, men ikke er helt færdig endnu. Det er en meget kompliceret opgave at samle databaserne fra alle statsanerkendte museer ét sted. Ikke mindst fordi alle har udviklet deres egne definitioner og klassifikationer, som nu skal ensrettes.«

Fokus på de stærke sider

Ifølge Jonas Heide Smith er projektet et opgør med ideen om, at ethvert museum med respekt for sig selv skal have egenudviklede websites, apps og interaktive installationer. I stedet er SMK gået en anden vej og har udviklet et API (Applikation Programming Interface).

Det betyder, at interesserede kan indbygge materiale fra SMK Open direkte i deres egne tjenester eller systemer, f.eks. hjemmesider eller apps.

»Når vi vælger at lægge vores data åbent ud til alle, er det i erkendelse af, at museer er vildt dårlige softwareudviklere. Med SMK Open fokuserer vi på det, vi er gode til, nemlig viden og data om kunst.«

Den første app baseret på API’en er allerede klar, museumsappen Vizgu. Med den installeret skal man blot holde sit mobilkamera hen foran et kunstværk, hvis man vil vide mere om det.

Lige siden kameraet blev opfundet, har SMK affotograferet malerier og andre kunstgenstande, men på mange af de nu digitaliserede foto­grafier er rammen kommet med. Den er ret ligegyldig, men at fjerne rammerne billede for billede er ikke bare en gevaldig tidsrøver – det er også kedeligt og monotont arbejde. Det kan man lige så godt kan sætte en computer til, og derfor udviklede man en algoritme, der kan skære det »uvedkommende« fra, fortæller Jonas Heide Smith.

»Vi vil gerne bruge digitale værktøjer, hvor de giver mening, som når ramme og fotografnoter skal fjernes fra 30.000 værkfotos. Det har sparet os mange penge.«

Da kunstværkerne skulle klassificeres, tyede museet også til kunstig intelligens (AI), som var baseret på et manuelt datasæt fra kunstmuseet The Met i New York. Det gik dog ikke helt efter hensigten:

»Maskinen mente f.eks., at et barokværk fra 1670 lignede kubisme (som er fra begyndelsen af 1900-tallet, red.). Det var ikke godt nok, mente vores kunsthistorikere.«

Arne Haugen Sørensen, Den kloge og den mindre kloge, 1976, Akryl på lærred, 70,5x70,5 cm. Emneord ifølge Microsoft Vision. Illustration: Statens Museum for Kunst

Jonas Heide Smith mener, at en sådan fejl opstod, fordi datagrundlaget var for småt, og han påpeger samtidig, at en kunsthistorisk klassifikation ikke kun kan baseres på objektive karakteristika, men også på f.eks. det år et værk er fremstillet.«

Abstrakt kunst forvirrer

SMK valgte derfor at gå en anden og mere brugervenlig vej, hvilket også er helt i tråd med projektets formål, for hvis den føromtalte 11-årige skoledreng fra Esbjerg skal finde et bestemt maleri, vil han nok søge på ord, der beskriver indholdet, lyder rationalet.

»Vi endte med at sende vores 40.000 værkfotos gennem objektgenkendelsesmaskinen Microsoft Vision. Pludselig fik vi menneskevenlige emneord. I stedet for kunsthistoriske betegnelser som »olie på lærred«, står der nu »kirke«, »landskab« eller »solskin.« Det er meget banalt – men også meget bedre end før.«

Endnu en gang sikrede kunstig intelligens, at der blev sparet medarbejdertimer, men træerne vokser ikke ind i himlen. For jo mere abstrakte værkerne bliver, desto sværere er det for algoritmen at sætte de rigtige ord på, fortæller Jonas Heide Smith og henviser til et maleri af Arne Haugen Sørensen fra 1976 med titlen ‘Den kloge og den mindre kloge’.

Efter en tur i objektgenkendelses­algoritmen fik det emneordene ‘akvarium’ og ‘fisk’. Selvom maleriet er åbent for fortolkning, er det nok ikke de to ord, der først falder en ind, når man ser det:

»Algoritmen er meget selvsikker og har høj selvfølelse, også når det gælder abstrakt kunst. Alligevel er det måske ikke helt fair at kritisere den for at se forkert på billedet. Abstrakt kunst er jo heller ikke nemt for mennesker at genkende.«

Microsoft bruger engelske termer, og derfor bliver alle emneordene oversat. Det giver ind imellem anledning til sjove oversættelser, som må luges med menneskehånd.

Cranach d. Ældre, Maria med barnet og den lille Johannes, 1512-1514, Olie på træ, 36,5x27,5 cm. Emneord ifølge Microsoft Vision Illustration: Statens Museum for Kunst

»Vi har rigtig mange malerier med Jomfru Maria og Jesusbarnet. De bliver tagget med det engelsk ord ‘toddler’ (lille barn, red.), som bliver oversat til ‘buksetrold’. Det viser jo ikke særlig meget ydmyghed og andægtighed over for det religiøse,« griner Jonas Heide Smith og tilføjer:

»Så selvfølgelig er der meget oprydning i det, men vi har også ændret lidt på algoritmen, så den skal op på en sikkerhedsmargen på over 60 procent, før den angiver et emneord.«

Lancering af SMK Open indvarsler et paradigmeskifte på nationalgalleriet, hvor brugerne må spille en mere aktiv rolle, fortæller Jonas Heide Smith:

»Tidligere har man haft en idé om, at museets ypperste opgave er at formidle sandheden med stort S, og man ville aldrig have lagt ufærdige data på nettet. I dag siger vi, at det er det bedste bud nu, og at det kun bliver bedre, efterhånden som vi får rettet fejlene. Det er bedre at have tusindvis af øjne til at hjælpe med at finde fejl, som når en bruger f.eks. skriver til os, at et bestemt Marstrand-maleri ser spejlvendt ud for ham.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hver gang man hører om et museum med en masse ting på margasinet, har jeg ønsket at de ville lægge det op. Det er klart at alt ikke kan udstilles fysisk, men virtuelt kan det. Nu kan jeg sidde hjemme og finde skitser til skulpturer i Eventyrhaven i Odense, hvis det er dét jeg vil.

En oprydning i de gamle databaser lyder også som en god idé.

Træls at deadline skred, men det lyder som en større strukturel ændring der kom ind efter estimatet var givet, og den slags kan man ikke tage højde for.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten