»AI kan blive det bedste, som er sket for menneskeheden – eller det værste«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

»AI kan blive det bedste, som er sket for menneskeheden – eller det værste«

Illustration: Bjørn Godske

Lissabon: Stephen Hawking toner frem på en videoskærm, og mens 16.000 technørder i en fyldt arena lytter med, udlægger han sine tanker om AI: Enten bliver det det bedste, som er sket for menneskeheden – eller det værste.

Så er tonen sat til årets Web Summit i Lissabon. Over 60.000 deltagere og 2.500 journalister er samlet for at dykke ned i den teknologi, som vil være med til at præge de kommende år. Og én ting er helt sikkert: AI er ikke bare noget, Stephen Hawking interesserer sig for. Det gennemsyrer konferencen.

Stephen Hawking deltog via et videolink og fortalte med sin karakteristiske metalliske stemme, om sit syn på AI. Illustration: Bjørn Godske

Både på mange af de flere hundrede stande, hvor startups forsørger at tiltrække investorer, og på konferencesporene, hvor emner som fremtidens byer, boliger, biler og digitale forretningsmodeller bliver præsenteret. Eller som en dansk deltager sagde, virkede det nærmest lidt gammeldags, hvis der ‘bare’ blev præsenteret en løsning med en app- og en cloudløsning. Hvis du skal have opmærksomhed, så skal der en eller anden form for AI eller machine learning med ind i løsningen.

Politikere skal skabe regler for AI

Men der var også bekymringer for AI, og hvad det kan gøre ved vores samfund og os selv som mennesker, hvilket blandt andre Stephen Hawking nævnte.

Fysikeren Max Tegmark har skrevet bogen ‘Life 3.0: Being Human in the Age of Artificial Intelligence’, og han beskriver AI som at give en børnehave en kasse med håndgranater og efterlyser, at verdens politikere kommer mere på banen:

»Vi hører om alle de gode ting, AI kan gøre for os, men vi står også over for, at AI kan bruges til autonome våbensystemer, som vi måske ikke har kontrol over,« siger han.

Så selv om han er optimist, når det gælder den teknologiske fremtid, så er han også bekymret for at teknologien udvikler sig ude af takt med politikernes opmærksomhed, og især når det gælder AI, er politikerne langt bagud i forhold til udviklingen:

»Politikerne må se at vågne op og skabe nogle regler for AI,« siger han.

Vil AI ændre vores forhold til mennesker?

Aimee van Wynsberghe, der er forsker i etik og teknologi på universitetet i Delft og præsident for the Foundation for Responsible Robotics, er bekymret for, hvordan vores forhold til andre mennesker vil ændre sig, hvis vi får robotter med veludviklet AI. Hun er optaget af spørgsmål som: ‘Må man slå en robot?’ og ‘Må en sex-robot sige nej til sex?’.

»For hvis vi kun interagerer med robotter, der ikke har de samme grænser som vi mennesker, vil vi så have lyst til at være sammen med andre mennesker?« spørger hun.

Og hvad med noget så naturligt, og alligevel ekstremt kompliceret, som venskaber? For ifølge Aimee van Wynsberghe, så vil der naturligt opstå venskaber mellem robotter og mennesker:

»Men venskaber er ikke noget, som bare er nemt. Det kræver tålmodighed og accept af, at din ven også nogle gange kan have det hårdt og lide,« siger hun og efterlyser, at fremtidens robotproducenter tager sådanne spørgsmål alvorligt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først