menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Det kan få afgørende konsekvenser for det danske samfund, hvis vi ikke ruster det til kunstig intelligens i de kommende år. Blandt andet skal uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet ændres markant, hvis vores viden ikke skal forældes i løbet af arbejdslivet.
Sådan konkluderede en gruppe eksperter i denne uge i en rapport, som Teknologisk Institut har lavet som grundlag for den såkaldte Sirikommission om kunstig intelligens.
En væsentlig del af rapporten er en række interviews med kommissionsmedlemmer og internationale eksperter om Danmarks muligheder og risici i forbindelse med udviklingen af kunstig intelligens.
Her peger nogle af de anonymiserede internationale eksperter på, at Danmarks tilgang til området skal være 'båret af rettidig omhu'. Det vil ifølge eksperterne kræve to ting af det danske politiske system.
‘Det vil på den ene side kræve, at det politiske system har en forståelse for potentialer og risici forbundet med udviklingen i kunstig intelligens. På den anden side vil det kræve en høj grad af policy-koordinering og prioritering af indsatser på områder som datasikkerhed og data transparens, som er helt central for udviklingen af AI,’ hedder det blandt andet i rapporten.
Den forståelse har det politiske system ikke, mener folketingsmedlem for Radikale, Ida Auken. Hun og Radikale har tidligere foreslået en AI-taskforce i Statsministeriet.
»Min fornemmelse er, at det politiske system slet ikke er i gang. Der er få i hvert parti der har det på dagsordenen. I alle systemer og forvaltninger er der lang vej igen,« vurderer hun.
Som eksempler nævner rapporten navnlig, at uddannelsessektoren skal ændres, så den i højere grad er omskiftelig og geares til at fortsætte uddannelse gennem hele livet frem for at se uddannelse som en aktivitet, der primært ligger i de unge år.
Det er en væsentlig pointe, mener Thomas Terney, der i en årrække har arbejdet med kunstig intelligens og i dag er foredragsholder og konsulent på området.
»I det helt store perspektiv gælder det om at opfinde et uddannelsessystem, der følger én hele livet. Hvis det er sandt, som nogle fremskrivninger viser, at 50 procent af vores job vil forsvinde, så skal halvdelen af os jo omskoles,« påpeger han.
Denne konklusion nikker Ida Auken genkendende til. Der er dog et stykke fra de politiske prioriteter i dag til denne dagsorden, påpeger hun.
»Det er altid svært at vide, om man gør det rigtige for fremtiden, men vi ved, at én ting giver noget, og det er uddannelse og efteruddannelse. Det er den sikreste vej i første omgang,« siger hun.
»Det er en meget vigtig konklusion, når eksempelvis regeringen skærer ned på mulighederne for at efter- og videreuddanne sig. Og uddannelsesloftet er jo en helt forkert retning at gå i denne sammenhæng,« mener Ida Auken.
Hun påpeger dog, at arbejdsmarkedets parter er opmærksomme på problemet, og at statsministeren har været lydhør over for deres pointer.
Rapporten fremhæver 5-8 år som den horisont, det politiske system bør handle inden for. Det lyder meget realistisk i Thomas Terneys ører.
»Det man hører fra de store selskaber i dag er, at der er en omvæltning hastigt på vej, så 5-8 år lyder meget realistisk,« vurderer han og peger blandt andet på det amerikanske valg som et sted, hvor vi allerede begynder at se forandringer.
»Der har Facebooks algoritmer haft indflydelse, men ingen aner hvor meget. Det er et kæmpe problem. Det viser, at vi allerede nu har en ændring af basale strukturer, som politikere skal vågne op og reagere på,« påpeger Thomas Terney.
Det er ud over Ida Auken Ingeniørforeningen IDA der har taget initiativ til kommissionen for et halvt år siden. I kommissionen sidder, foruden initiativtagerne, blandt andre en række direktører i teknologivirksomheder, et par eksperter, formanden for Psykologforeningen og et medlem af etisk råd. Se sammensætningen af kommissionen her.
Der er vel ret beset 2 medlemmer af Det Etiske Råd med i kommisionen eftersom Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, netop er valgt ind.
Er det de politikere der tror at personnumre er sikre til noget som helt der skal være skabe fremtidens visioner om brugen af AI - Det bliver spændende!
Personligt er jeg skeptisk overfor begreber som "anonymiserede internationale eksperter". Kunne de ikke stave til "Singularity University"?
Netop nu ses det vel eksemplificeret perfekt, i den pt eksisterende regering!?
- Eller, måske jeg forveksler med extinct?!
Intelligens kan aldrig nogensinde blive kunstig, det er tydeligt at AI-troende ikke har forstået intelligens, men forveksler intelligens med bevidsthed.
'AI' er et flokhylemantra, en international psykose, De råber det ud, og glemmer at tænke selv.
Hvor mange år er det de fremmeste virksomheder, Google, Apple, Facebook og IBM, har haft til at udvikle deres bud på kunstige intelligenser?. Vi taler årtier! Hvad har man nået på den tid? Stort set ingenting!
Google Translate kan ikke, selv mellem hovedsprogene, hvor der er læringsmateriale nok, levere noget der minder om korrekte oversættelser. Siri kan bringes på muntre vildspor efter ganske få sætninger, som selv en person i den nederste del af intelligensskalaen ville kunne følge. Facebook algoritmer leverer komplet uforståelige resultater, og kan tilsyneladende ikke kende forskel på fantasi og virkelighed (måske er det faktisk lykkedes Facebook at komme tættest på intelligens ;-) ). Watson performer godt, men kun i meget begrænsede domæner, og har vist store problemer med at arbejde på tværs af disse.
Det farligste ved kunstig intelligens er den manglende menneskelige forståelse for mulighederne og de praktiske anvendelser af teknologien. Teknologien i sig selv er håbløs ubrugelig og ganske ufarlig.
... famous last words...
Der sker faktisk ret meget. Algoritmer idag er noget vildere end de var for 5 år siden. De lærer hurtigere og bedre, og det er bemærkelsesværdigt at det er mere i algoritmerne end i hardwaren, at der sker store ting.
Meget af det er dog stadig på det eksperimentielle stadie.
Det er her vi er lige nu, men det er altså maskinlæring, ikke reel AI, som kan bevæge sig frit mellem forskellige arbejdsdomæner og evt. kombinere dem.
Maskinlæring fungerer derfor udemærket, når man arbejder i meget veldefinerede domæner. At Google Translate eller Siri ikke fungerer, siger vist mere om projektmagerne bag end om maskinlæring generelt.
Det er igen en sammenblanding af maskinlæring og reel kunstig intelligens. Maskinlæring tror jeg ganske rigtigt ikke kan blive særlig farligt. Det skal fungere i et overordnet system, hvor det er det overordnede system, der kan blive farligt.
Teknologien er iøvrigt slet ikke ubrugelig. Det kan man se på Watson's succes med at lave kræftbehandlinger, Tesla's selvkørende biler, og Alpha Go, der kan slå en menneskelig mesterspiller.
Mit marerit er at disse beregningsmaskiner, som dem der nu handler aktier, breder sig som beslutningstagere ud over det hele.
I København er der smarte folk som har produkter der kun kan sælges til folk fra provinsen. Lad os nu ikke blive provinsielle og helt glemme en sund skepsis. Mig bekendt er den stærkeste intelligens den som de store magter udøver over de mindre. Den er ikke kunstig, men ganske naturlig. Opsplitning og magtudøvelse. Har eksisteret siden tidernes morgen.
Måske, men jeg tvivler. Frygten for kunstig intelligens er baseret udelukkende på amerikanske manuskriptforfattere, et par milliardærer hvis virksomheder kun overlever på massiv statsstøtte, og en aldrende popfysiker med hang til opmærksomhed.
Det eneste rigtig succesfulde projekt der kan peges på er IBMs Watson, og i praksis ved vi ikke, hvor meget Watson i virkeligheden er understøttet af menneskelig intelligens.
Alene behovet for at opdele området i ML og AI er en falliterklæring i sig selv. Hvorfor forskellen? Har man indset at man (igen) har lovet for meget af AI?
Jeg kan anbefale at læse mere op på emnet, fordi AI og maskinlæring er bestemt ikke det samme.
Det er lidt som at delområder af matematik er calculus og algebra, og at det skulle være en falliterklæring.
Hvor har de det mon fra? De har jo læst op på emnet.
ML og AI er vel præcis lige så forskellige som Global Warming og Climate Change. Det er blot en ændring af navnet, i erkendelse af, at AI aldrig kommer nogen vegne, men at der alligevel ligger en del gevinster at høste på området, hvis bare man kan holde hypen, og dermed finansieringen oppe. Stort set alle de algoritmer som i dag udgør ML, er identiske med, eller videreudvikling af, de algoritmer som drev anden bølge af AI tilbage i 90'erne.
AI, eller såkaldt 'kunstig intelligens', befinder sig helt nede på bunden af overtroens mørke-kammer, det er kun troende, der seriøst opererer med AI.
Det er den mørkeste overtro, at intelligens er kunstig, intelligens er intelligens, har altid været intelligens, og vil altid være intelligens. intelligens er ikke hukommelse, og hukommelse er ikke intelligens.
Automatik er ikke intelligens, og intelligens er ikke automatik.
Om automatik er organisk eller mekanisk, ændrer ikke ved at det er automatik, automatik vil altid være automatik, ligesom hukommelse altid vil være hukommelse, og intelligens altid vil være intelligens.
Intelligens kan udvikles i det uendelige, den eneste grænse, er intellingens' egen-grænse, at det er intelligens, og ikke noget andet.
Udviklingen går i retning af programmeret bevidsthed, der ikke er 'kunstig' men programmeret.
Automatik, Intelligens og Hukommelse, er nogle af de faktorer der gør bevidsthed mulig, hvis man forestiller sig, at kunne tage en af dem ud, så ville bevidsthed ikke kunne fungere, være mulig.
Det er evige faktorer, Vi opererer med, og kunstige i egentlig forstand, bliver de aldrig.
... at tale om kunstig intelligens i det politiske system, burde man måske starte med i det hele taget at indføre almindelig intelligens i det!