Ahlers åbner for at sløjfe uddannelsesloftet: Nu er der flertal
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ahlers åbner for at sløjfe uddannelsesloftet: Nu er der flertal

Illustration: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelsesloftet blev indført i 2016 for at forhindre studerende, der har afsluttet en videregående uddannelse, i at starte på en ny. Aftalen blev indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, men har siden da været omdiskuteret. I 2017 blev den justeret, så man efter endt uddannelse kan starte på en ny efter seks år. Og nu har et flertal samlet sig rundt om Socialdemokratiet, der helt vil afskaffe uddannelsesloftet.


Nu lyder meldingen fra Venstre, at de også er villige til at afskaffe det uddannelsesloft, som partiet selv indførte.

»Med de udmeldinger der er kommet, så kan vi jo konstatere, at der er et politisk flertal for at stoppe det. Og det er vi sådan set med på, men så skal vi også have en diskussion af, hvordan vi finansierer det,« udtalte uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) til Ingeniøren efter gårsdagens valgmøde om forskningens fremtid.

Tommy Ahlers fortæller dog, at han kun vil gå med til at afskaffe aftalen, hvis der kommer et fornuftigt bud på finansiering:

»Det må ikke være sådan, at pengene kommer fra uddannelsesområdet. For så skader vi de 99.000 studerende for at give en uddannelse mere til de 1.000. Vi skal huske på, at det kun rammer 1.000 studerende. Det er det, der gør, at vi sparer 300 millioner. Men hvis man kan finde de penge et andet sted, så det ikke rammer andre uddannelser bredt, så vil vi i Venstre gerne tage en diskussion om det.«

Mette Reissmann (S), uddannelsesordfører i Socialdemokratiet, mener dog ikke, at det vil være svært at få finansieringen på plads.

»Indførelsen havde intet med besparelser at gøre. Det havde kun noget at gøre med, at vi akut skulle finde penge til at sikre, at der ikke var et meget højt antal mennesker, der faldt ud af dagpengesystemet. Det er en myte, jeg har mødt flere gange, at det har noget som helst med besparelser at gøre.«

Uddannelsesloftet blev i sin tid indført for at skaffe 308 millioner kroner på uddannelsesområdet, som forligsparterne havde forpligtet sig til at finde i forbindelse med dagpengeaftalen fra 2015.

Svær at forsvare

Tommy Ahlers fortæller, at man i Venstre stadig ser uddannelsesloftet som fornuftigt, men at man samtidig har indset, at det »støjer for meget«.

»Jeg holder fast i, at jeg godt kan forklare uddannelsesloftet – men at det er sværere at forsvare. Forklaringen er jo, at vi stadig har masser af fleksibilitet på uddannelserne. Man kan til hver tid stoppe på sin uddannelse og starte på en hvilken som helst ny uddannelse. Dem, der så har fuldført en uddannelse, dem har vi så bedt om at vente i 6 år, før de starter på en ny. Vi ser det som en meget bedre måde at gøre det på, at man gør det så fleksibelt undervejs i ens uddannelse som muligt,« fortæller Tommy Ahlers og fortsætter:

»Men når det handler om at skulle forsvare ordningen, så er det svært. For de studerende har taget ordningen til sig som et forbud mod at træffe forkerte valg. Der bliver det lidt farligt, og derfor er jeg parat til at diskutere den.«

At flertallet er imod uddannelsesloftet, ses også tydeligt i en undersøgelse, som Ingeniøren har foretaget den 7.-9. maj med svar fra 1.382 respondenter, der hhv. har en naturvidenskabelig eller ingeniørfaglig baggrund.

Her svarer hele 72 procent, at de er for at afskaffe loftet. Kun 15 procent svarer, at de vil beholde det, mens 13 procent hverken er for eller imod. Hvis man ser på respondenternes svar ud fra, hvilket parti de i samme undersøgelse har sagt, de vil stemme på, så er det kun blandt Nye Borgerliges vælgere, at der er flertal for at fastholde uddannelsesloftet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man skal huske at rose folk, der indser, at de har gjort noget rigtigt dumt, og retter op på det.

Så, hermed ros.

/Bo

  • 10
  • 0

Alle vil jo gerne afskaffe uddannelsesloftet i sig selv. Men ændrer billedet sig hvis man tilføjer at det vil koste 20 milliarder kroner som anden velfærd så skal beskæres med?

Uddannelsesloftet blev indført for at øge udbuddet af arbejdskraft. Det samme argument gælder forringelserne af efterlønnen og dagpengeordningen. Det handler om at øge arbejdsudbuddet, hvorefter produktiviteten og dermed skatteprovenuet og i sidste ende velfærden stiger.

  • 3
  • 13

Med andre ord: Stil kvalitetsuddannelse gratis til rådighed for borgerne, men begræns selvfølgelig SU'en til normeret tid på kun én af disse uddannelser.

Jeg har selv haft stor gavn af at læse til civilingeniør på DTU ('84, studietid 6½ år, normeret 5 år). Jeg tog samtidig med ingeniørstudiet første del af en HD på CBS samtidig med at jeg kørte taxa og tog lån for at finansiere dagligdagen.

Anden halvdel af HD'en startede jeg et par år efter, jeg var kommet i 'regulært' ingeniør-arbejde og havde ledelseserfaring som kunne supplere studierne.

Under uddannelsesloftet ville dette ikke kunne have lade sig gøre.

  • 11
  • 1

@Bent

Jeg tror vi taler forbi hinanden.

Jeg er i DEN grad tilhænger af livslang uddannelse som giver oplysning og dannelse til det enkelte menneske, og ikke blot som en investering i 'arbejdsrobotter', der bare skal tjene 'staten' og erhvervslivet.

Når jeg skriver 'samfundet', mener jeg altså ikke blot 'erhvervslivet' !!

Men at give en karensperiode på 6 år mellem hver uddannelse lyder altså uklogt. I hvert fald hvis man selv er i stand til at forsørge sig selv, mens man videreuddanner sig.

  • 8
  • 2

Når brandfolk bliver taget i at slukke brande de selv har påsat, bliver de normalt ikke belønnet eller værdsat.

Når Politikere gør det samme er de "blevet klogere" ?

Hvorfor vælger vi dog disse åbentlyst inkompetente mennesker?

  • 9
  • 1

Uddannelsesloftet blev indført for at øge udbuddet af arbejdskraft.


Hvis "man" så gerne vil öge Arbejdslösheden og trykke lön og arbejdsvilkår lige midt i et stort opsving(?), så er der da mange andre, bedre og endda "flere Velafprövede i Dansk Politik"-måder at göre det nummer på!

Vi andre får nemt den grimme, per-definition misundelige, tanke at nu hvor "eliten" og dens forkälede unger har fået "deres" i pose og säk af velfärdssamfundet og derfor nu sidder solidt plantet på fläsket, så skal "stigerne til toppen" absolut sparkes väk under all potentielle konkurrenter om fläsket ... Meget Liberalt og Ansvarligt, forstår man!

  • 2
  • 1

På grund af "Forretningen Danmark", nok cirka den dummeste ide nogen har fået, muligvis näst efter "Shareholder Value".

Resultatet er at Folketinget er blevet kapret af Finansminsteriet som er helt overbevist om at vejen frem er at profit-optimere på "Provenuet" så "Staten" kradser flest mulige penge ind uanset hvad og helst flere hvert år fordi "Väkst på Bubdlinien" og uanset at man ikke besidder fantasien (eller evnerne) til at anvende "Provenuet" bedre, til gavn for alle os som betaler festen. "Den Mulige Politik" er stöbt fast i IT-beton inde i ADAM og DREAM modellerne.

Dette leder til bizarre tilstande som at "man" intet kan göre ved noget som helst som ikke längere har noget fornuftigt formål, for eksempel energiafgifterne. Eller at man er nödt til at sikre en gennemfört elendig offentlig trafik fordi hvis den fungerede så kunne "Provenuet" fra bil-siden riskere at falde.

  • 5
  • 0

Under hvilken regering var det i øvrigt, at regeringen i 2013 indførte 'Fremdriftsrefomen' på studierne, så man havde meget svært ved at have et arbejde ved siden af sit studie?

Nåå jo, det var uddannelsesminister Morten Østergaard (R), støttet af Sophie Carsten Nielsen (R). Læs evt. Berlingske, 2015)

Hvis I mener noget om uddannelsespolitik, så husk at stemme på nogen, I er enige med ;)

  • 2
  • 0

Bent, tak for dit svar.

Nu er jeg selv uddannet civiløkonom fra CBS, og jeg hælder mere til de sidste par afsnit i artiklen fra Berlingske, du henviser til:

Lidt mere lunken er modtagelsen på lønmodtagersiden hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.

Cheføkonom i AE Erik Bjørsted fremhæver, at der i OECDs globale rapport er en række anbefalinger om investeringer i infrastruktur, især inden for det digitale, i transport og grøn energi.

»Det er underligt, at de anbefalinger ikke har fundet vej til kapitlet om Danmark. Her står de sædvanlige linjer om konkurrence og lavere skatter. Den vej har vi prøvet de sidste ti år herhjemme uden de store resultater – bortset fra øget ulighed,« siger Erik Bjørsted.

... og Erik Bjørsted er også uddannet økonom ;)

Vi hælder bare ikke til den neo-liberalistiske økonomitænkning, men mere til f.eks. Thomas Pikkety (fransk økonom ;)

For at vende tilbage til emnet om uddannelse: Besparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand

I Danmark er der brug for en veluddannet arbejdsstyrke. Arbejdsmarkedet har behov for arbejdskraft med en uddannelse i bagagen, og i fremtiden bliver det endnu mere vigtigt, fordi antallet af ufaglærte job bliver mindre og mindre.

  • 3
  • 0