Agurken, der er for god til at være sand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Agurken, der er for god til at være sand

Illustration: Anders Nybø/Sahara Forest Project

I Aqaba er solen solist. Den har himlen helt for sig selv og kan uhindret male klipperne i varierende rødlige nuancer, når den står op, og når den går ned. Det er ikke usædvanligt, at der kan gå et helt år uden gæsteoptræden fra en regnsky, og det gør Aqaba i det sydlige Jordan til et af de tørreste steder på kloden.

Når man har passeret lufthavnen i Aqaba og fortsætter nordpå gennem Araba-dalen, er der ikke anden vegetation end nogle stædige, vindblæste akacietræer. Ørkenen strækker sig ud i alle retninger med sine nøgne klipper, og ud over bilerne på hovedvejen er den eneste bevægelse i landskabet en grupper kameler.

Midt på den gullige slette, lidt nord for lufthaven, står et drivhus, og inde i drivhuset går en norsk inge­niør, der forsøger at redde verden, rundt. Eller sådan vil han ikke selv sige det, for han er en beskeden mand fra Stavanger, der ynder at understrege, at alt, hvad han gør, bygger på gammelkendte metoder. Men der er store visioner bag de agurkeplanter, der gror i lange, lige rækker i drivhuset.

Kan Frank Utsola bevise, at han i ørkensandet med brug af grøn energi og havvand kan dyrke agurker, som er konkurrencedygtige på markedsvilkår, vil det være et betydeligt fremskridt i kampen for at håndtere de globale klimaforandringer.

Ingeniøren arbejder for pionerprojektet Sahara Forest Project, der – som navnet siger – vil gøre ørkenen grøn. Træer, blomster og grøntsager skal vokse op af sandet verden over og sikre et bæredygtigt alternativ til traditionelt landbrug. Bag ideen står både aktivister, forskere og forretningsmænd, og de har allerede gennem et pilotprojekt i Qatar bevist, at de er i stand til at dyrke agurker i 40 graders ørkenhede.

Den virkelige prøve står i Jordan

Nu er deres specialdesignede drivhus blevet rykket til det sydlige Jordan, hvor det skal stå sin virkelige prøve. Kan prisen på ørkenagurken nå så langt ned, at der er økonomi i at sætte tusindvis af disse drivhuse op i ørkenområder over hele verden?

»Vi er nødt til at få mest muligt ud af hver eneste kvadratmeter og hver eneste af vores 1.920 planter,« forklarer Frank Utsola, der er daglig leder af anlægget i Aqaba, som blev officielt indviet i september.

Sammen med en zimbabwisk landbrugskonsulent justerer han hele tiden på drivhuset, som var han ved at fintune en sportsvogn.

»Samspillet skal fungere helt optimalt, hvis vi skal lykkes med det her. Derfor er hver dag et nyt eksperiment,« siger ingeniøren.

I ørkenen er hver en dråbe vand kostbar, så Frank Utsola forsøger hele tiden at tilpasse luftfugtighed, temperatur og træk for at spare endnu en milliliter vand pr. plante. Sahara Forest Project har allerede bragt vandforbruget ned på under det halve af, hvad der anvendes i et normalt drivhus i Europa.

Da de er helt afhængige af solenergi, er det også nødvendigt at minimere energiforbruget mest muligt. Ifølge Frank Utsola er han nu nået til et punkt, hvor den største strømforbruger ikke er selve drivhuset, men airconditionanlægget på hans kontor.

Bæredygtighed som forretning

60 forskere fra hele verden har været involveret i at udvikle Sahara Forest Project, som grundlæggende handler om maksimalt at udnytte tre gratis ressourcer, som der er rigeligt af på kloden – havvand, sollys og varme – for dermed at kunne gøre det rentabelt at dyrke frugt og grøntsager der, hvor der er masser af ubenyttet landjord – nemlig i ørkenen.

Konceptet er ikke kun unikt, fordi havvandet udelukkende bliver afsaltet ved brug af solkraft, men også fordi vandet bruges til at holde temperaturen stabil i drivhuset. Det sker ved i drivhusets ene ende at lade den tørre ørkenvind blæse gennem en hullet papvæg, som konstant overrisles med havvand, hvilket gør den indtrængende luft fugtig og væsentligt koldere end udenfor.

Dette naturlige kølesystem anvender kun meget lidt elektricitet, men er i stand til midt om sommeren at sænke temperaturen inde i drivhuset fra 40 til 25 grader.

Anlægget skaber et cirkulært system, hvor der stort set ikke er nogen affaldsprodukter. Det lettere saltede restvand fra drivhuset bliver ført udenfor, hvor det bruges til at dyrke mere hårdføre planter. Og til sidst bliver det endelige restprodukt – ren salt – opsamlet og solgt videre.

»Vi er nødt til at få mest muligt ud af hver eneste kvadratmeter og hver eneste af vores 1920 planter,« siger Frank Utsola. Illustration: Rasmus Bøgeskov Larsen

Denne opsætning gør det muligt at drage fuld fordel af ørkenens soloartist og dyrke grøntsager året rundt i drivhuset under næsten optimale vækstbetingelser. Men høsten er også nødt til at være god, hvis det skal kompensere for udgifterne til at få saltvand ind fra havet og trække saltet ud af det.

Så for Sahara Forest Project er bæredygtighed ikke blot et ideal, men en forretningsplan. Jo mere de kan optimere brugen af alle ressourcer, desto mere konkurrencedygtige vil agurkerne blive.

Lige nu er Frank Utsola ved at få et anlæg på 3 hektar op at køre. I løbet af et par år skal det efter planen udvides til de 20 hektar, som vil gøre det muligt at producere grøntsager, der er fuldt konkurrencedygtige på markedsvilkår.

Men udvidelsen kræver, at Sahara Forest Project – som primært er finansieret af den norske stat – kan tiltrække flere investeringer. Og selv om resultaterne i Qatar har været gode, er mange potentielle investorer stadig skeptiske over for bæredygtighed som forretning.

»Det lyder simpelthen for godt, til at være sandt. Derfor er vi nødt til i Jordan at bevise for dem, at det kan lade sig gøre,« siger Frank Utsola.

Emner : Planter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der findes ganske vist salttolerante planter. Da planters vandoptag virker vha. Osmose skal disse planter kompensere for saltet i jorden, hvilket kræver energi der ikke kan allokeres til vækst.
Da dette projekt er afhængig af maksimalt udbytte pr. areal tror jeg ikke det ville kunne betale sig.
Desuden har havvand i den region relativt høj salinitet. Prøv fx at google og sammenligne saliniteten i Middelhavet eller det røde hav, med det brakvand vi har i de indre danske farvande.

  • 2
  • 0

Insekterne og sygdomme kommer helt af sig selv, given lidt tid. Det er en naturlov.


Det er et indtryk man let får.

Selvfølgelig kræver det, at man har kontrol med kontakten til omverdenen, og producerer under kontrolerede forhold.

De høje temperaturer hjælper gevaldigt, ligesom det er en stor fordel at vandforsyningen er meget salt, hvorfor skadedyr kun vanskeligt tilføres ad naturlig vej.
Sørger man for at have en hvis afstand mellem drivhuse, kan man relativt nemt slå et eventuelt angreb ned, skulle sikkerhedsforanstaltningerne svigte.

  • 1
  • 0

Jeg "elsker" disse ambivalente projekter, hvor tingene næsten gøres umulige at få succes med. Hvorfor dog ikke bare afsalte havvandet til drikkevands kvalitet?
Det kunne da blive en kanonsucces, hvis prisen kunne komme under 5 kr. pr. m3

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten