I aftes blev reglerne for netneutralitet rullet tilbage
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

I aftes blev reglerne for netneutralitet rullet tilbage

Illustration: FCC

Natten til fredag, dansk tid, stemte den amerikanske telemyndighed FCC for at tilbagerulle et sæt regler, som havde til formål at styrke den såkaldte netneutralitet i USA.

Det skete efter mange måneders kraftig modstand fra interesseorganisationer, tech-virksomheder og privatpersoner.

Afgørelsen er et foreløbigt punktum for en debat, som har kørt siden begyndelsen af maj, hvor formanden for FCC, Ajit Pai, annoncerede, at man ville omgøre de regler, som i 2015 blev stadfæstet af Obama-administrationen.

Historien kort

I 2010 indførte FCC 'The Open Internet Order' som blandt andet forbød internetudbyderne at regulere trafikken til og fra hjemmesider. Dette blev dog omgjort i 2014 i en retssag mellem internetgiganten Verizon og FCC med det argument, at udbyderne ikke var defineret som 'common carriers'.

Netop det blev de så i 2015 hvor reglerne, som eksplicit forbød internetudbyderne at blokere, regulere eller modtage betaling/goder for at prioritere nogle services – heriblandt deres egne – trådte i kraft.

Og det er klassificeringen 'common carriers', som i aftes blev omgjort med tre ud af fem stemmer i FCC.

Det vil i praksis sige, at udbydelsen af internet nu igen er en 'service', og kommer til at blive reguleret ud fra de givne markedsvilkår af myndigheden Federal Trade Commission – FTC.

Motorveje og fast lanes

En af de mest udbredte bekymringer, man i den sidste tid har kunnet høre fra fortalerne for netneutraliteten, har været, at etableringen af såkaldte 'fast lanes' – at tilbyde højere hastighed til nogle sider frem for andre – vil være en konsekvens af, at internettet nu ikke længere er en forsyningsvare.

Ifølge Mikkel Nonboe, forbundssekretær i it-fagforbundet Prosa, blev netneutralitetsreglerne fastlagt i 2015 som svar på, at internetudbyderne ville regulere internethastigheden gennem 'throttling' og motorveje:

»Dengang satte vi en prop i ved at lovgive om, at denne praksis ikke var tilladt. Det er den prop, internetudbyderne er kommet langt med at fjerne nu,« siger Mikkel Nonboe.

»Det er nogle utroligt stærke kræfter, som vi er oppe imod her. I sidste ende frygter vi, at det kan betyde en skævvridning af konkurrencen, hvor de store softwarevirksomheder får fordele over for de mindre, som kan få det svært « siger han.

»I sidste ende kan vi ramme monopollignende tilstande.«

'Konkurrencemyndighederne er bedst'

John Strand, teleanalytiker ved Strand Consult, er omvendt positiv over for, at det nu bliver FTC's ansvar at regulere internetudbyderne.

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at konkurrencemyndigheden (FTC, red.) er de bedste til at sikre forbrugernes interesser,« siger han.

Han mener, at diskussionen i høj grad har hvilet på manglende fakta:

»De her motorveje, som folk taler om, eksisterer allerede, og de er ikke regulerede. Det er sådan, at nogle sider går ud og siger til internetudbyderne, at de vil stille deres servere med deres indhold ind i internetudbydernes net, så kunderne får bedre adgang til deres service,« siger John Strand, og henviser til DR's indkøb af såkaldte CDN'er, som giver hurtigere adgang til deres tjenester.

Vil se på de europæiske forhold

Hos brancheorganisationen Teleindustrien i Danmark så man gerne, at EU lod sig inspirere af USA i spørgsmålet om netneutralitet.

»Vi mener, at det her er en oplagt mulighed for at se, om EU's netneutralitetsregler er til mere skade end gavn. Hvis jeg gerne vil se Ramasjang i høj kvalitet, så bør jeg også være i stand til at købe det,« siger Jakob Willer, direktør i brancheorganisationen Teleindustrien.

»De vil indføre nogle transparensmekanismer, som giver konkurrencemyndighederne mulighed for at gribe ind, hvis nogen misbruger deres magtposition til at skævvride markedet. Derudover hører det med til diskussionen, at internettet er vokset op med de regler, som USA nu er gået tilbage til,« siger han.

Blandede meninger fra FTC

Fra udmeldinger fra FTC fremgår det, at organet er uenigt med sig selv om, hvorvidt det er positivt at få magten over internetudbyderne tilbage i favnen.

Den republikanske Maureen K. Ohlhausen, der er fungerende formand, siger blandt andet:

»FTC er parat til at genoptage sin rolle som bredbåndets politimand, hvor den kraftigt har beskyttet privatlivet og sikkerheden for forbrugerdata og udfordret bredbåndsudbyderne, som ikke har levet op til sine løfter til forbrugerne,« lyder det i en udmelding.

Hos det demokratiske kommissionsmedlem Terrell McSweeny er humøret dog ikke så højt:

»FTC vil ikke være i stand til at udfylde det hul, som er skabt af FCC's abdicering fra sin autoritet (...),« skriver hun i en udtalelse.

FTC har pt. tre tomme pladser – ud af de fem mulige – før organet er fuldtalligt. Hvordan de sidste pladser besættes, vil med stor sandsynlighed få betydning for, hvordan håndhævelsen af reglerne over for internetudbyderne i sidste ende vil komme til at fungere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Til dem, der ikke helt forstår hvad det her handler om, et eksempel med postevand:

  • Hvis du tapper 1L vand fra din vandhane, og drikker det, koster vandet 1kr.
  • Hvis du tapper 1L vand fra din vandhane, og bruger det til at vande din potteplante, koster vandet 500kr.

Der er ikke flere udgifter forbundet ved at levere potteplantevandet - Det er det samme vand, der løber i de samme rør, i det samme system.
Hvis du syntes dette eksempel lyder fuldstændig grotesk urealistisk - Så har du fanget PRÆCIS hvorfor dette er et problem.

(og til spørgsmålet omkring CDN'er: Det svarer til, at virksomheder (for egen regning) etablerer en pumpestation nærmere dit hus, for hurtigere at levere vand deres vand til dig. De bruger stadigvæk de eksisterende vandkabler.)

  • 13
  • 0

Hvis der er nogen der gerne vil betale 500kr for en liter vand til sin potte plante (eller blot 20kr for en halv liter i en plastikflaske), hvorfor så ikke sælge det?
Det bliver vel kun et problem hvis der lige pludselig ikke er noget vand at drikke men kun potteplantevand.? Så jeg forstår ikke helt hvad problemet reelt er mht internettet.

Betyder det at man med sin fiber forbindelse ikke kan tilgå de sider man vil uden at det bliver meget langsomt. Eller betyder det at fx google der køber en særlig forbindelse bliver meget hurtigere, men bing er som den plejer? Eller hvad?

  • 1
  • 12

Hvis der er nogen der gerne vil betale 500kr for en liter vand til sin potte plante (eller blot 20kr for en halv liter i en plastikflaske)


Fordi en plastflaske med vand IKKE er en del af postevandsforsyningen. Der kommer ikke plastikflasker, fyldt med vand, ud af din vandhane. (på trods af potentielt mikroplast)
En analogi kunne være at gå ned i en butik og købe en CD i en butik - eller downloade (og betale) den via internettet.

Betyder det at man med sin fiber forbindelse ikke kan tilgå de sider man vil uden at det bliver meget langsomt. Eller betyder det at fx google der køber en særlig forbindelse bliver meget hurtigere, men bing er som den plejer? Eller hvad?


Din første pointe rammer hovedet på sømmet. Den amerikanske lovgivning lægger op til, at man ikke må tilbyde "langsommere" internet på nogle sider, men kun gøre andre hurtigere. Men i sidste ende er det jo bare et spørgsmål om, hvordan man sætter sit regnestykke op.

Derudover har teleselskaber (som f.eks. TDC) en interesse i, at gøre konkurrenterne langsommere. F.eks. ville TDC Play have stor gavn af at gøre Netflix' videoer langsommere - Det vil sandsynligvis betyde, at flere ville benytte sig af TDC play, og skade den direkte konkurrence.
(dette er ikke et forsøg på at svine TDC til, det var bare det første eksempel, der poppede ind i hovedet på mig)

  • 10
  • 0

Derudover har teleselskaber (som f.eks. TDC) en interesse i, at gøre konkurrenterne langsommere. F.eks. ville TDC Play have stor gavn af at gøre Netflix' videoer langsommere - Det vil sandsynligvis betyde, at flere ville benytte sig af TDC play, og skade den direkte konkurrence.
(dette er ikke et forsøg på at svine TDC til, det var bare det første eksempel, der poppede ind i hovedet på mig)


I den forbindelse undrer udtalelsen fra Jakob Willer mig rigtig meget:
»Vi mener, at det her er en oplagt mulighed for at se, om EU's netneutralitetsregler er til mere skade end gavn. Hvis jeg gerne vil se Ramasjang i høj kvalitet, så bør jeg også være i stand til at købe det,« siger Jakob Willer, direktør i brancheorganisationen Teleindustrien.

Formålet med netneutralitetsregler er vel netop at sikre, at din internetudbyder ikke kan hindre din adgang til at streame Ramasjang fra DR i høj kvalitet, blot fordi det konkurrerer med deres egen streaming-service.

  • 16
  • 0

Vi ejer de blå biler så de må køre 130 (Internet udbyderens egen tjeneste)
De røde og sorte biler må køre 30, og kun i nødsporet. (eks DRs røde biler)
Hvis der er kø i nødsporet, skubber vi alle de sorte biler i grøften. (eks Netflix/Amazon sorte biler)

Det kaldes Quality Of Service og er hamrende nemt at implementere!
Ganske få instruktions linier på en router -> KLONK så kører Netflix som L...RT

  • 13
  • 0

Jeg kan forestille mig forskellige scenarier hvor forskellige websider eller protokoller bliver behandlet forskelligt:
* At nogle ISPere vil tilbyde en basisinternetadgang som kun giver adgang til sponsererede websider (Amazon, Facebook) og så forskellige ekstrapakker til forskellige protokoller (f.eks streaming) eller grupper af websider
* At i primetime når mange gerne vil se streamet TV, så bliver andre båndbreddetunge protokoller neddroslet (f.eks bittorrent).
* At når mange mennesker er samlet til f.eks festivaller, så bliver båndbreddetunge protokoller neddroslet, så mobilmasterne ikke bliver overbelastede
* At teleudbydere vil forhindre skype etc for kunder som ikke har fri tale.

Jeg har lidt svært ved at forstille mig den ovenfornævnte med at en amerikaner kan betale sin ISP extra for at kunne se Ramasjang i høj kvalitet (eller en anden TV-kanal). Hvis man har betalt for en 10 mbit/s forbindelse og TV-udbyderen tilbyder sit TV-program i høj kvalitet, så kan ISPen vel ikke sige at det alligevel kun er en 2 mbit/s forbindelse at man har til rådighed. Mens hvis man har betalt for garanteret 2 mbit/s i primetime og højere udenfor, så var det vel allerede før i orden at man ikke kunne se den høje kvalitet i primetime.

  • 0
  • 5

Hvis der er nogen der gerne vil betale 500kr for en liter vand til sin potte plante (eller blot 20kr for en halv liter i en plastikflaske), hvorfor så ikke sælge det?

Problemet ligger i høj grad i den anden ende. Jeg er en lille nystartet indholdsleverandør som konkurrerer med Disney og Netflix om at lave film til ingeniører. Nu henvender din internetudbyder så sig til mig uden dit vidende, og tilbyder mig en aftale jeg ikke kan afslå: de har fundet ud af at du godt kan lide at se mit indhold, så hvis jeg bare betaler dem $20 om måneden, så kan jeg fortsætte med det privilegium det er at kunne levere indhold til dig. I modsat fald bliver de nødt til at skrue lidt ned for mine bytes, for de fylder så skrækkelig meget i deres net.

Jeg ved ikke om du kan forestille dig hvor skummelt og konkurrenceforvridende den slags hurtigt kan blive?

Hvis du tænker det er et urealistisk eksempel, så prøv at søge på "netflix comcast deal" som var fremme for nogle år siden.

Det bliver ekstra grotesk fordi internetudbyderne i USA i flere tilfælde har lovbeskyttede monopoler.

Det hører med til historien at man godt må lave QoS hvis der er objektive hensyn til, ja, kvaliteten af servicen, f.eks. latency af VoIP. Så man må godt opprioritere VoIP i forhold til videokigning, men så skal det gælde al videokigning, ikke kun Netflix.

  • 12
  • 0

Hvad rager det egentlig os hvad der sker med internet i USA?
I den seneste tid er USA ikke mere et forgangsland og trendsetter.

  • 4
  • 0

Der er mange grunde til det her kan komme til ab betyde noget uden for USA:

  1. Mange af de side som de fleste af os tilgår er på en eller anden måde knyttet til USA, og det betyder alt andet lige at hvis de f.eks Netflix skal til at betale store summer til internet udbyderne i USA, så er det nok alle abonnementer der bliver dyrere og ikke kun dem i USA.

  2. Det vare sikkert ikke længe før udbydere i andre lande vil forsøge sig med "postmodellen".
    Hvis det kinesiske postvæsen kan sende pakker til Danmark for en slik, men det danske postvæsen skal bruge mange ressourcer på at omdele pakken. kan du være helt sikker på at der vil være udbydere der vil sige: Vi skal levere båndbrede ud til kunderne, og vi får kun det kunderne betaler, mens i som er peering partners til Netflix får kassen for at sende problemerne videre til os, den kage vil vi have en bid af.

Så der kan hurtigt være konsekvenser for hele kloden, og ikke bare kunderne i USA.

  • 7
  • 1

Nu taler man om Netflix, men netneutralitetsreglerne blev indført fordi de store teleselskaber skubbede til konkurrenterne på samme trafiklinje.

  • Comcast blokerede hemmeligt P2P services i 2005.

  • AT&T blokerede mellem 2007-2009 VOIP services, deriblandt Skype på iPhone for at promovere deres egen VOIP tjeneste.

  • AT&T, Sprint og Verizon blokerede Google Wallet mellem 2011-2013 på mobiltelefoner.

  • AT&T ville blokere for FaceTime i 2012, hvis man kørte med deres almindelige lavpris-abonnement. Man skulle købe et dyrere "text-and-voice" abonnement.

  • MetroPCS ville i 2011 blokere alle andre streaming services end Youtube på deres 4G netværk.

Der har også været flere netneutralitetsbrud i EU.

Netneutralitet er en spilleregel, som skal sikre alle har en lige chance for at spille bold på den grønne plæne, vi kalder Internettet.

FCC's opgave er at dømme rødt kort, hvis man forsøger at brække benene på modstanderne.

I stedet har FCC nu valgt at dommeren ikke længere skal være til stede under spillet, og republikanerne har søgt at ændre reglerne, så de rigeste spillere på det ene hold må tage skydevåben med til kampen.

  • 8
  • 0

Formålet med netneutralitetsregler er vel netop at sikre, at din internetudbyder ikke kan hindre din adgang til at streame Ramasjang fra DR i høj kvalitet, blot fordi det konkurrerer med deres egen streaming-service.

Lige præcis. Hvis jeg har købt en forbindelse på 10 Mb, og Ramasjang fra DR i høj kvalitet kun tager 2 MB, så vil jeg sgu kunne se Ramasjang i høj kvalitet eller hvad hulen det ellers kunne falde mig ind at, uden at det rager min internetudbyder, hvad det er jeg bruger min båndbredde på. Han skal bare levere den tjeneste jeg betaler ham for; nemlig bit gennem nettet.

Men Det her er selvfølgelig internetudbyderens våde drøm. At kunne gøre som mobilselskaberne og tage forskelle pris for bitpakkerne alt efter hvad indholdet er. Er det en SMS uha uha, så koster hver bit 100 gange så meget som hvis det havde været en del af en netside (de smarte bruger selvfølgelig en APP til at sende beskeder og tale igennem).

Tænk som internetudbyder at kunne strikke alle mulige uigennemskuelige pakker sammen, på samme måde som kabelTV-udbyderne gør det idag, ved at differentiere mellem om det er bit med tale, video, internet sider eller hvad ved jeg der løber gennem nettet. Så kan vi få den store pakke, der giver god hastighed for både NetFlix og 3 Polske og 4 Ungarske streamingtjenster. Desværre kan vi ikke tilbyde et tillæg med NetFlix alene, det er vi meget kede af.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten