Aftenens store asteroide udgør ingen fare. Men de objekter, vi IKKE kan se ...
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aftenens store asteroide udgør ingen fare. Men de objekter, vi IKKE kan se ...

Utallige asteroider og kometer kredser rundt om Solen, og nogle af dem har baner, der bringer dem i nærheden af Jorden. I eftermiddag kl. 17.19 dansk tid vil den cirka 500 meter store asteroide 2004 BL86 fare forbi vores klode i en afstand af 1,2 millioner kilometer, hvilket i astronomisk sammenhæng er en forholdsvis kort afstand - om end asteroiden stadig vil være tre gange længere væk end Månen.

2004 BL86 får opmærksomhed, fordi det er sjældent, at så store asteroider kommer så tæt på Jorden. Faktisk skal vi vente helt til 2027, før noget tilsvarende sker igen. Til den tid passerer den noget større asteroide 1999 AN10 os i en afstand omtrent som til Månen.

Klokken 17.19 dansk tid vil asteroiden 2004 BL86 være tættest på Jorden. (Grafik: Nasa) Illustration: Nasa

Læs også: Nu er den på vej: Rumsonde skal hente materiale fra en asteroide

Jo større asteroider er, desto nemmere er de at få øje på. Det er da også 11 år siden, at den mellemstore 2004 BL86 blev opdaget, og astronomerne har nu et solidt kendskab til dens bane om Solen.

Indtil videre har astronomerne opdaget 12.159 asteroider og kometer, der kommer i nærheden af Jorden, forstået på den måde, at de kommer ind i det indre solsystem. Et nærjordsobjekt - near earth object - er defineret som et objekt, der kommer tættere på Solen end 1,3 gange Jordens middelafstand til Solen.

Men der er mange, mange flere. Forskerne regner med, at der er over en million nærjordsobjekter med en størrelse på 30 meter eller derover. Så store asteroider og kometer går ikke i opløsning i atmosfæren, hvis de rammer Jorden - de når helt ned til overfladen og kan være katastrofale, hvis de slår ned i beboede områder. Her er et par eksempler på størrelser og de konsekvenser, de kan have:

En 40 meter stor meteor af jern og nikkel, der brager ned med en hastighed på 72.000 km/h, frigiver energi som 1.600 atombomber i Hiroshima-størrelse. Resultatet er et krater med en diameter på cirka 1,2 kilometer, så en provinsby som Silkeborg kan blive forvandlet til et hul i jorden. Jorden vil skælve med en styrke på 4,9 på richter-skalaen.

Hvis en sten-asteroide på størrelse med 2004 BL86 rammer ned i Silkeborg, vil en energi svarende til små 200.000 atombomber blive frigivet. Jordskælvet vil måle 6,9 på richter-skalaen. Krateret bliver seks kilometer i diameter, og støv og jordklumper vil drysse ned så langt væk som i København.

En meget stor asteroide med en diameter på 1,75 km vil forvandle hele Silkeborg kommune til et 24 km stort krater, og en lige så stor ildkugle vil udsende så kraftig varmestråling, at der vil gå ild i brændbare materialer i København. Hvis man er udendørs i København, får man tredjegradsforbrændinger. Et jordskælv med en styrke på 8,3 vil rykke godt rundt på møblerne i hele Danmark, og i København vil skure og skorstene styrte sammen. Trykbølgen vil blæse de københavnske vinduer ud, og så vil et cirka ni cm tykt lag udkastet materiale lægge sig over hovedstadsområdet - og resten af Danmark.

Hvis man vil kende konsekvenserne af andre meteornedslag, kan man besøge Purdue-universitetets nedslagsberegner.

Netop derfor forsøger astronomerne da også at finde frem til de objekter, der har kurs mod Jorden. Rumfartsorganisationer har travlt med at udvikle nye teleskoper og radarsystemer, der kan hjælpe med at lokalisere objekterne, så deres baner kan beregnes.

Læs også: Nasa er langt bagud i jagten på farlige asteroider

Ingen af de nærjordsobjekter, der hidtil er fundet, udgør en fare for vores klode - i hvert fald ikke mere end en rent teoretisk fare - men spørgsmålet er, om der gemmer sig en asteroide eller en komet på katastrofekurs derude.

Astronomerne har styr på de fleste af de store asteroider, der kommer tæt på Jorden. Men de fleste mindre asteroider med en diameter på under en halv kilometer er endnu ikke fundet. (Grafik: NASA/JPL-Caltech) Illustration: NASA/JPL-Caltech

Læs også: Nasa sender asteroidefanger i rummet i 2019

Men i aften er der som sagt ro på. Hvis vi skulle være så heldige, at det bliver stjerneklart i nat, skulle det faktisk være muligt at få øje på 2004 BL86 i en stjernekikkert. I nat skal man rette kikkerten mod stjernebilledet Krebsen, og så kan man måske fange asteroiden, mens den bevæger sig over himlen - den vil nok ligne en langsom satellit.

De store teleskoper Arecibo og Goldstone vil også følge asteroiden, så astronomerne kan få meget mere at vide om dens størrelse, form og rotation.

Emner : Asteroider
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men kan man ikke få angivet sprængkraft i megatons i stedet for x antal udefinerbare små atombomber? Det er trods alt ing.dk

  • 5
  • 0

De er ikke udefinerbare. Det er en nyhedsenhed på lige fod med olympiske svømmestadions, fodboldbaner, Empire State Building og alle de andre faste mål der arbejdes efter. Noget du nøjagtigt ved hvor stort er, og som nemt kan ganges op! :)

/Martin

  • 3
  • 0

Af og til tvivler jeg på om det er en god ide at finde disse asteroider.
Så længe vores muligheder for at gøre noget ved dem, eller evakuere folk, så var det måske bedre ikke at vide noget.
Hvilke muligheder har vi i øjeblikket og hvad vil alarmeringstiden være?

  • 0
  • 1

vi kan faktisk allerede gøre meget. Hvis en af de store virkelig ramte Silkeborg , tror du så ikke vi ret hurtig kunne flytte den danske befolking ud af Danmark ? Derudover er det jo ikke sådan at vi ikke kan gøre noget ... vi kan gøre meget hvis vi vil og hvis vi har tid nok...selvom vi ikke har prøve det i nu .. så kender vi de nødvendige fysiske love, der skal bruges til at redde jorden mod de fleste nedslag .. hvis den er stor nok til at vi er nød til at gøre noget og hvis vi har tid. Dog skal vi nok prøve mindste 5 år ... og helst mere lidt efter hvor stor end vi skal gøre noget ved

  • 0
  • 0

Det er nok værd at tænke over, at hvis vi havde et netværk af små rumteleskoper, kan vi opdage asteroider der egentlig først vil true os om hundrede år, og dermed i ro og mag designe missioner til at forhindre kollision med Jorden.

Glem Hollywood filmene, når det kommer til at gøre noget ved dem. Det bør være nok at montere en raketmotor eller et solsejl på asteroiden for fredeligt at bruge et par år på langsomt at skubbe den ud af banen.

Men hvis vi opdager en som allerede vil ramme om nogle uger, ja, så er der intet at gøre.

Rumteleskoperne er efter sigende på vej, og bliver lavet af firmaet Planetary Resources.

  • 3
  • 0

Det er taget til efterretning - jeg skal nok holde mig til SI-enheder fremover. Jeg vil dog ikke love, at de kommer til at stå alene. For mange menneske - sikkert også en del ingeniører - kan det være svært at forholde sig til et tal som 1,3 x 10^16 J i forbindelse med en eksplosion. Så er det trods alt nemmere at se et antal atombombesprængninger for sig.

Mvh
Henrik Bendix
Journalist

  • 5
  • 0

Artiklen nævner at der er et solidt kendskab til asteroidens bane, men anvender alligevel konsekvent den midlertidige betegnelse 2004 BL86. Midlertidige betegnelser er et udtryk for at banen endnu ikke er velbestemt.

Et hurtigt opslag på MPC viser at asteroiden er nummeret (357439), dvs. banen er rent faktisk velbestemt, dvs. observeret under mindst 4 oppositioner (banegennemløb). Den fulde betegnelse for asteroiden er

(357439) 2004 BL86

Nomenklatur af asteroider er i øvrigt et kapitel for sig, nogen vil måske mene at det er i afdelingen for mikroskopiske petitesser, men der er nu engang en årsag til at det er blevet sådan. Læs evt. selv om nomenklaturen hos MPC:

http://www.minorplanetcenter.net/iau/info/...

  • 2
  • 0

Først på aftenen var det helt overskyet, men senere klarede det heldigvis op, så det var muligt at lave optagelser af asteroiden fra vores observatorium.
Her er en lille time lapse: http://tocobs.org/12prem/images/2014_BL86_...
Optagelserne er lavet med en 12,5" f/5 Newtonkikkert, og eksponeringstiden har været 1 sekund. Denne lille bandit bevægede sig overordentlig hurtigt, så selv ved et sekunds eksponeringstid blev den lidt aflang - vi har aldrig oplevet noget lignende.
TOC Observatory homepage: http://tocobs.org

  • 0
  • 0