I aften drager Indien til Månen igen – nu med laserbevæbnet rover
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

I aften drager Indien til Månen igen – nu med laserbevæbnet rover

Sådan ser roveren ud, som skal inspicere Månens sydpol. Illustration: ISRO

Missionen er blevet udsat grundet en teknisk fejl på raketten, fundet en time før launch. Vi opdaterer med ny dato, når ISRO har en.

I aften – to dage før 50 årsdagen for affyringen af Apollo-11 – sender Indiens rumfartsorganisation ISRO sin Chandrayaan 2-mission til Månen. (Se launchen live fra kl. 23 på ISRO’s hjemmeside - vi prøver også at få den her på siden.)

I modsætningen til 1’eren, som gik i kredsløb om Månen helt tilbage i 2008 og crashede en såkaldt impactor ned på Månens sydpol, er der denne gang planlagt en landing med en rover i samme område.

Sammen med instrumenter på landingsfartøjet skal den sende analyseresultater op til den nye orbiter.

Sådan ser indsnævringen mod Månen ud. Klik på billedet for at gøre det større. Illustration: ISRO

Roveren er udstyret med seks hjul og skal med 1 cm/s trille rundt tæt på Månens sydpol og undersøge den kemiske sammensætning i jorden. Imens suser orbiteren rundt 100 km over Månen og tager billeder til et kommende 3D-kort.

Chandrayaan 2 har – som mange rummissioner – lidt af en historie bag sig. Faktisk skulle den have været afsted for seks år siden med en indisk rover og orbiter samt et russisk landingsfartøj.

Læs også: Indien kæmper for at komme til Mars før Kina

Opdagede vandmolekyler

Inderne var klar med rover og orbiter, mens russerne tilsyneladende hang lidt i bremsen med landingsfartøjet, og efter at have udskudt missionen til 2016 trak de sig til sidst helt ud.

Men inderne opgav ikke og begyndte selv at udvikle landingsfartøjet, som altså nu står klar med planlagt landing på Månen den 6. september.

Her skal den bl.a. undersøge de forekomster af vand, som den første Chandrayaan-mission så tegn på, da dens ’Moon Impact Probe’ tog et kontrolleret styrt ned på overfladen med 6100 km/t.

Inden den hårde landing nåede probens massespektrometer at opfange tegn på vand, og allerede efter offentliggørelsen tilbage i 2009 sagde ISRO’s præsident G. Madhavan Nair, at vand derfor også ville komme med på listen over opgaver til Chandrayaan-2.

Siden har fire nye præsidenter for organisationen været igennem møllen, indtil det nu bliver Kailasavadivoo Sivan, der kan sende den indiske rover afsted.

Læs også: Indiske Chandrayaan-1 er gået i kredsløb om Månen

Rover med laser

Orbiteren vejer 2.379 kg. Illustration: ISRO

Orbiteren får bl.a. et IR-spektrometer med for at kunne suse rundt og undersøge vandforekomsterne nærmere, men den medbringer også et XRF-instrument, der måler på røngtenfluorescens for at se efter magnesium, aluminium, silicium og andre grundstoffer.

Og så har den et hi-res-kamera med, som kan hjælpe med at finde det helt rigtige sted at lande for roveren.

Landingsfartøjet, som vejer 1.471 kg. Illustration: ISRO

Landingsfartøjet, som har fået navnet Vikram (tapperhed, red.), er bl.a. udstyret med sensorer, som skal hjælpe med at analysere på temperaturer og termiske egenskaber ved Månens overflade. Desuden et seismometer, som bl.a. skal måle på måneskælv.

Roveren vejer 27 kg. Illustration: ISRO

Og så er der roveren, Pragyaan (klogskab, red.). Den er udstyret med et instrument, der udsender røntgenstråler og radioaktive højenergi-alfapartikler (Curium-244) for at se nærmere på månestenenes indhold af f.eks. aluminium, calcium og jern.

Desuden er roveren udstyret med en laser, den kan fyre af mod punkter i omgivelserne for at måle på strålingen fra henfaldet.

Læs også: Ny teori: Vand siver ud fra Månens indre

Kina tog bagsiden

Månens sydpol er stadig et forholdsvist uudforsket område, som inderne ser ud til at satse benhårdt på.

En anden del af Månen, som vi ikke ved så meget om, er bagsiden – og den har Kina foreløbig sat sig på med Chang’e-missionerne.

I januar 2019 landede de et fartøj på bagsiden af Månen efter at have skudt en kommunikations-satellit i kredsløb, så billeder og andre data havde mulighed for at nå Jorden.

Den mission regner Kina allerede med at følge op på i december i år med Chang’e 5, som skal samle prøver op og sende tilbage til Jorden – dog fra forsiden af Månen denne gang.

Læs også: Indien: Om syv år sender vi selv mennesker i rummet

Israels bud crashede

Amerikanske Moon Express har også meldt ud, at de har et landingsfartøj på bedding, der måske bliver sendt afsted i år.

Fartøjet var en del af Googles Lunar XPrize-konkurrence, der udlovede 20 mio. dollar til det første private fartøj, der landede og bevægede sig på Månen.

Ingen nåede deadline, men flere var så langt, at de har fundet mulighed for at komme afsted alligevel – herunder altså Moon Express, som dog ikke har offentliggjort en konkret launch-dato endnu.

En anden X Prize-deltager, SpaceIL, fik allerede sit fartøj Beresheet til Månen i april i år, men desværre crashede det under landingen. Så Israel er godt nok nået Månen, men det var så også foreløbig det.

Dog gav Google alligevel 1 mio. dollar til SpaceIL som trøstepræmie.

Emner : Månen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for update. Jeg holder øje med, hvornår launchen nu bliver. Skriv endelig herunder, hvis I spotter en dato. Bh. Mie, ing.dk.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten