menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Teknik- og Miljøudvalg i Københavns Kommune havde så mange ubesvarede spørgsmål til Amager Ressource Centers (ARC) nye ejeraftale, at de ved et møde i mandags måtte udsætte beslutningen om aftalen til næste møde, som er 11. juni.
Tillægsaftalen, som reelt er en redningsplan, man har fundet nødvendig for at redde ARC's økonomi, skulle blandt andet forbedre økonomien, ved at give ARC ansvaret og indtægten for affaldsindsamling til værket – en såkaldt kompetenceoverdragelse. Men Teknik- og Miljøudvalget var ikke overbeviste om, at det var en god ide.
»Vi har behov for at vide, hvorfor ARC tror, at de kan udføre affaldsindsamlingen bedre og billigere end med det nuværende udbud. Da vi oprindeligt udliciterende indsamlingen sparede vi 20 mio. kr.« siger Jakob Næsager (C), medlem af Teknik- og Miljøudvalget.
Den nye tillægsaftale lægger desuden op til, at der skal bygges både et affaldssorteringsanlæg og et biogasanlæg ved ARC. Sorteringsanlægget skal sortere alt det indsamlede affald, og biogasanlægget skal behandle mindst 30.000 ton bioaffald om året.
Medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget havde yderligere spørgsmål, også til denne del af forslaget.
»Vi har behov for at sikre os, at der ikke er andre og bedre muligheder, før vi bygger et sorteringsanlæg til et trecifret mio. beløb,« siger Jakob Næsager.
Radikales medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Mette Annelie Rasmussen, foreslog udsættelsen af beslutningen og stillede spørgsmål til, om man kunne bruge mere biogas i anlægget, til kompetenceoverdragelsen og til importen af biomasse.
»Radikale er meget nervøse for, at den biomasse, vi i fremtiden kommer til at importere, er af ringere kvalitet, og at den skal transporteres længere. Desuden, hvis vi har held til at begrænse mængden af affald, hvad gør vi så med ARC?«, siger Mette Annelie Rasmussen (R), medlem af Teknik- og Miljøudvalget.
Hun stillede også spørgsmål til, om ARC i fremtiden kunne suppleres med geotermi og varmepumper. Sammen med resten af udvalget, mente hun at udsættelsen var nødvendig, for at få de nødvendige oplysninger.
»Vi manglede oplysninger, og det er en meget dyr og svær sag, der er enormt vigtig for København, så vi vil gerne have det bedst mulige beslutningsgrundlag før vi træffer beslutningen. Det havde vi jo desværre ikke, dengang vi købte anlægget,« siger hun.
Den oprindelige målsætning fra 2012 lød på at forbrændingsanlægget på Amager skulle løfte opgaven med at bortskaffe Københavns affald.
»I/S Amagerforbrænding skal, på den økonomisk mest forsvarlige vis, sikre, at et kommende forbrændingsanlægs kapacitet ikke udnyttes med mere end nominelt 60 ton/time.«
Men i den nye tillægsaftale fra 7. maj 2018 var den formulering ændret til:
»Tilladelse til CO2- fortrængende import af affald og biomasse... Bestemmelsen i den oprindelige aftale om maksimalt at udnytte forbrændingskapaciteten med 60 ton/time udgår.«
Allerede i tillægsaftalen fra 2016 blev der givet tilladelse til afbrænding af 440.000 ton affald pr. år (beregnet ved en brændværdi på 10,8 GJ/ton) og til afbrænding af lavkvalitets-biomasse op til teknisk kapacitet (560.000 ton årligt ved gennemsnitlig brændværdi på 10,8 GJ/ton).
Altså betydeligt mere end de 399.000 ton som i den oprindelige aftale måtte afbrændes i 2020.
Den nye ejeraftale skal godkendes af kommunalbestyrelserne i Københavns kommune og de fire andre ejerkommuner.
