Aftale om super-missil afgjorde Norges valg af kampfly
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aftale om super-missil afgjorde Norges valg af kampfly

Hensynet til den norske forsvarsvirksomhed Kongsberg blev tungen på den berømte vægtskål, da den norske regering sent onsdag aften fik grønt lys fra Stortinget til at begynde anskaffelsen af op til 52 F-35 kampfly.

I et brev fra den amerikanske forsvarsminister Leon Panetta til den norske forsvarsminister Espen Bath Eide, fik Norge amerikanernes støtte til at integrere et norskudviklet missil til F-35 kampflyet. Missilet kaldes JSM, Joint Strike Missile, og er udviklet af Kongsberg-gruppen.

Magasinet Flight International kunne allerede i september sidste år fortælle, at det endelige norske ok til milliardindkøbet afhang af, om man kunne få en garanti fra amerikanerne til at missilet ville blive integreret og dermed færdigudviklet.

Læs også: Se jagerfly jagte norsk supermissil på 400 kg

Norge har allerede investeret over en milliard dollars i at omdanne missilet til et luftbårent våbensystem, der skal integreres i Blok 4 software i F-35. Målet er at foretage de første testflyvninger i 2016.

Supermissil på 370 kilo

Joint Strike Missile (JSM) er en videreudvikling af det såkaldte Naval Strike Missile (NSM), der kan flyve i lav højde og manøvrere uden om forhindringer i blandt andet den norske skærgård.

For at tilpasse JSM til F.35 kampflyet har Kongsberg skrumpet missilets længde fra 3,96 meter til 3,70 meter og vægten fra 407 kg til 370 kg. Til gengæld er missilets rækkevidde nu øget fra 185 km til 240 km.

JSM og NSM bærer begge på sprænghoveder, der er udviklet af den europæiske flyproducent EADS og KDA og er langt kraftigere end de nuværende sprænghoveder på Penguin-missilerne.

Ud over en brændstoftank og en jetmotor indeholder missilet også et lastrum, der kan indeholde overvågningsudstyr og dermed omdanne missilet til et overvågningsfly.

Alle foreløbige test af NSM har dog ikke været vellykkede. I 2008 var norske og amerikanske eksperter nødt til at sprænge et missil til en værdi af knap 2,5 millioner kroner i luften, da det ikke flyttede sig en tomme under en stort anlagt prøveflyvning. Undersøgelser pegede på, at der var problemer med startmotoren.

Norge får de første fly om tre år

I Norge anslår Forsvarsministeriet det internationale ordrepotentiale til mellem 19 og 24 milliarder kroner og oplyser samtidig, at F-35 vil koste Norge 59 milliarder kroner.

»Dette har været en vigtig præmis for andre lande til at deltage i integrationen. Det åbner for at flere lande vil kunne anskaffe JSM, som udgør et af de vigtigste tiltag i norske industriel deltagelse,« siger forsvarsminister Espen Barth Eide i en meddelelse.

Norge vil købe 52 kampfly og har allerede besluttet at købe fire fly fra den første og ufærdige produktionslinje til at stå for den første træning og indfasning i det norske luftvåben. Køb af to af de fly rykkes nu frem til 2015, oplyser ministeriet.

»Dette er en milepæl i det norske F-35 program. Dagen i dag markerer indledningen af den største anskaffelse,« siger Espen Barth Eide.

Dokumentation

Kongsberg om missilet
Meddelelse fra Forsvarsministeriet
Regeringns tema om kampflykøbet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

aaaarh mon ikke der menes 2,5 mio kr for testmissilet. Ok prototyper er dyrere, men alligevel. Hvis det var så dyrt så går staten bankerot hver gang man skyder det af.

  • 0
  • 0

Hvis modkøbet er stort nok og er en løbende omsætning som kommer år eter år, så kan det måske svare sig nationaløkonomisk. Men det er noget betændt og borgerne kan hurtigt komme til at sidde med regningen for at gerneralerne kan have det vildeste isenkram.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Hvis modkøbet er stort nok og er en løbende omsætning som kommer år eter år, så kan det måske svare sig nationaløkonomisk. Men det er noget betændt og borgerne kan hurtigt komme til at sidde med regningen for at gerneralerne kan have det vildeste isenkram.

Vh Troels

At købe jagerfly kan vel aldrig rigtig svare sig. Men med denne handel øger de dog beskæftigelsen i landet i en anden sektor end olieindustrien, samtidigt som de øger eksporten over en lang årrække. Det er lige netop disse to ting som Norge prøver at gøre med alle deres oliepenge.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten