Aftale om Østerild betyder begrænset skovrydning

Et politisk flertal bestående af regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har netop vedtaget anlægsloven for etablering af testcenter for store vindmøller i Østerild Klitplantage. Beslutningen betyder blandt andet at der skal ryddes betydeligt mindre skov end oprindelig planlagt.

Oprindeligt lød værste tilfælde på 1.500 hektar, men med aftalen er behovet reduceret til 450 hektar og endvidere skal der anlægges mere erstatningsskov end i det oprindelige forslag. I forhold til erstatningsskov øger aftalen mængden fra 1:1 til 1:1,6.

»Aftalen er en kæmpe sejr for den alternative energi. Et bredt flertal i Folketinget har i dag sammen sikret den danske førerposition inden for vindsektoren. Desuden har vi taget et stort og meget vigtigt skridt mod et Danmark uafhængig af fossile brændsler. Det har krævet meget svære forhandlinger, men jeg mener, at vi har nået målet om at vende hver en sten, så et bredt flertal kan følge sig trygge ved, at placeringen ved Østerild er den bedste,« siger miljøminister Karen Ellemann (V) i en henvendelse til pressen.

Læs også: Infografik: Her skal testcentret for vindmøller ligge

Partierne har aftalt en "trappemodel", der skaber yderligere incitament til at holde skovrydningen på et minimum. Ved det 1. trin erstattes op til 150 hektar skov med 150 procent svarende til praksis. Ved det 2. trin erstattes de næste 150 hektar med 160 procent, og ved det 3. trin erstattes fra 300 hektar op til maksimalt 450 hektar med 170 procent, oplyser Miljøministeriet.

Hvis der af hensyn til at opfylde kriterierne for at gennemføre internationale vindmålinger bliver behov for at fælde yderligere 100 hektar, erstattes de sidste 100 hektar med 200 procent.

Partierne har også aftalt, at der i forbindelse med etablering af testcentret i Østerild igangsættes et overvågningsprogram, der kan medvirke til, at Danmark bliver verdensførende ikke bare på forskning i vindenergi, men også på viden om vindmøllers påvirkning af naturen.

Den umiddelbare plan er, at der skal etableres syv testpladser for megastore vindmøller, der ligger i en prisklasse på flere hundrede millioner kroner stykket.

Aftalen betyder samtidig, at det samme brede flertal vil stå sammen om en helhedsløsning for placering af testpladser for vindmøller i det hele taget frem mod 2020. Det skal ske i et samarbejde, som sikrer politisk balance og inddragelse af KL, Risø/DTU, Danmarks Naturfredningsforening og Vindmølleindustrien.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan ikke udstå begrebet "erstatningsskov". Hvor er det misvisende.

Gammel skov kan ikke erstattes af ny skov. Kun hvis man udelukkende tænker funktionelt (i CO2-baner), som om naturen var en slags funktionel industri.

Forskellen på gammel natur og erstatningsnatur er ligesom forskellen på Mols Bjerge og Vestamager.

  • 0
  • 0

Østerild er ikke uerstattelig, og bliver ikke nødvendigvis dårligere natur af at mangle noget skov. Det er trods alt mest plantager.

Det eneste, jeg er bange for, er hvor mange gange det nye skov bliver talt med. Det, der egentlig er erstatningsskov, kan let blive talt med i den almindelige skovrejsning, som regeringen har lovet, og så kan de for den sags skyld erstatte 400% uden at skulle løfte en finger.

  • 0
  • 0

Østerild er ikke, skov men plantager!

Det ændrer dog ikke på at jeg mener at det er en håbløs investering, men at mene er ikke det samme som at vide. Så lad os se hvad der sker....det kunne jo blive en ny IC4 oplevelse.

  • 0
  • 0

Østerild er en gammel og meget blandet plantage. Så i praksis er det det samme som skov. Det er ikke en flagstangs-plantage med intensiv skovdrift. Desuden er det blandet med åbent land, ekstensivt landbrug, enge og hede. Derfor er det værdifuld natur. Det kan ikke skelnes fra de områder der kom med i Thy Nationalpark. Forskellen er kun at det ene fik national beskyttelse, fine titler og besøg af fine embedsmænd og ministre, som rejste helt til Thy. De andre områder fik ingen titel.

Det er tydeligt at I udtaler jer bag et skrivebord, langt fra det sted hvor det foregår. Ligesom embedsmændene... Gad vide hvor mange af de beslutningstagere der er involveret, som har sat deres ben nord for Limfjorden i år eller sidste år?

Nu kan man blot håbe på at EU stikker en kæp i hjulet på projektet pga. EU-fredningsforholdene. Men det vil nok først ske efter at det hele er ryddet.

Regeringen burde naturligvis forlængst have været lydhør over for industriens behov for et testområder - og begyndt en åben og fair proces om hvor det skulle ligge. Regeringen "glemte" sagen i flere år fordi den ikke var særlig interesseret i vindenergi (det blev den først da Venstre-kræmmerne opdagede at der er penge i skidtet) - og derefter kom denne panikbeslutning. Man han kun haft ét vigtigt kriterium: antallet af berørte lodsejere, ud fra kyniske erfaringer om at et projekt hurtigere kan gennemføres, jo færre folk man skal ekspropriere.

P.S. Hvis I mener at Østerild ikke er skov, men plantage, hvad mener I så om erstatnings"skoven"? Den bliver da i højeste grad en artsfattig, kedelig plantage.

  • 0
  • 0

P.S. Hvis I mener at Østerild ikke er skov, men plantage, hvad mener I så om erstatnings"skoven"? Den bliver da i højeste grad en artsfattig, kedelig plantage.

Altså erstatningsskov er såmænd godt nok, omend den udføres korrekt. Erstatningsskov skal som udgangspunkt placeres i forbindelse med oprindelig skov. Men der er flere måder at udføre skovrejsning på. For at undgå artsfattigdom kan man eventuelt blande plantede 2-5års træer med såede træer og derfra foretage nødvendig udtynding. Mest sandsynligt er dog bøgeskov med granislæt og måske lidt eg i kanterne. Faktum er dog, at hvis de har tænkt sig at erstatte sitkagran med sitkagran, så går de lige ind i plantage-stilen da denne slet ikke egner sig som fritstående træ.

Når det er sagt skal jeg huske at melde mig enig med dig Casper. Det er mærkeligt at man billiger rydning, af hvad der for mig at se er bevaringsværdig bland-skov - som ovenikøbet er artsrig, ikke blot i træer og vækster, men også i dyreliv. Erstatningsskov vil tage 20-30 år før at nå samme stadie som Østerild er i nu.

Men jeg håber inderst inde at disse (efterhånden ofte nævnte) embedsmænd, gør deres forarbejde ordentligt.

  • 0
  • 0

Uanset hvor mange havearkitekter man sætter på sagen, så bliver en nydesignet skov jo ikke det samme som den gamle. Det tager tid at få en skov med patina. Dertil kommer den kulturhistoriske værdi ved en gammel skov, som man udsletter. I 60'erne og 70'erne mente man at man bare kunne flytte mennesker fra en bydel til en anden og give dem alle materielle fornødenheder, fikst og færdigt, men den sociale sammenhængskraft flyttede ikke med. Jeg tror ikke planlæggerne er blevet klogere, se bare Ørestaden.

Man erkender vist problemet i dag, men man tror bare det er et spørgsmål om at planlægge endnu bedre, bruge bedre materialer, bedre kvalitet. Det er det ikke.

Ting tager tid for at vokse organisk frem, også sammenhængen mellem natur og menneske, som i vore landområder er vokset frem gennem århundreder. I Thy skal et sted som i mands minde har været skov nu være bar mark, til gengæld skal gamle landbrugsområder være skov. Facit er IKKE det samme når man vender to ting på hovedet samtidig.

Selvfølgelig kan man ikke få samme naturværdi efter 20-30 år. Men jeg tror mange, der ikke er vokset op tæt på naturen, mener at et træ er et træ og en skov er en skov. Jeg synes ikke Vestskoven på nogen måde har den charme og stemning som man finder i en dyb plantage i Thy. Men der er sikkert mange der er ligeglade og ikke kan se forskel.

  • 0
  • 0

For regeringen er selv en jultræsplantage 'grøn' natur. Indberetningerne til EU er ren fantasi.

Og det er jo lige netop der problemet ligger! Hele statens tankegang omkring natur er snæversynet. Hvor de burde tænke på biodiversitet, miljø og artsrigdom, tænker de istedet i kapitalværdier.

og til Casper: Enig!

  • 0
  • 0

Karen Ellemann og især embedsfolkene i By- og Landskabsstyrelsen har desværre haft held med at dreje denne debat over til at handle om et slags "naturgenopretningsprojekt", hvor man faktisk gør "naturen" en tjeneste ved at sætte 7 250 meter vindmøller op. Sagen handler om at man ødelægger/spolerer et af Danmarks største sammenhængende naturområder. Fordi man planter en rhododendron ved siden af Barsebäck er der jo ikke lige pludselig smuk natur.

  • 0
  • 0

Blade er jo blade og opsuger, lagrer og behandler lige nøjagtigt samme mængde co2 hvad enten træskoven er ny eller gammel.

Insekterne i træet er også hamrende ligeglade og dyrene som skal leve af disse insekter osv.

Noget er jo ikke automatisk finere, bare fordi det er gammelt som gammelskov kontra nyskov, som nogle ser ned på, som Vestskoven ved København.

En dag vil vores værdibillede måske sige, at en vindmølleskov er smukkere end en træskov? Bortset fra at de jo ikke skifter farve, selvom de godt nok taber bladene!

Anyway, hvis samme skovareal ikke kan udvides et enkelt sted til en lige så stor sammenhængende skov, så er det vel også nyttigt med mange nye lidt mindre skovområder. Gik Aukens gamle skovplan om 25% mere skov i vasken?

Danske marker skulle efter sigende kun kunne producere kvalitet tilstrækkeligt til dyrefoder og ikke menneskeføde, så hvad med at nedlægge disse dårlige marker og plante skov? - Nå nej, papirsparerne har jo fjernet efterspørgslen efter træ, så der er ikke økonomi i skov. Ærgerligt, det ville ellers betyde mindre gødning og gift i naturen med skov i stedet for udpinte marker med ringe sol- og varmepåvirkning.

  • 0
  • 0

Henrik, lad mig indledningsvis pointere at du tager fejl mht. at insekter og dyr er ligeglade med alder af skoven. I gammel skov er der et bestemt miljø, som er særligt gunstige for nogle dyrearter, eksempelvis kan der være tale om en bestemt tæthed (=vindstille) eller surhedsgrad i jordbunden el. lign. Disse faktorer er noget som tager tid for en skov at danne, og altså ikke noget der kommer fra den ene dag til den anden, men nærmere mellem årtier.

Jeg ser bestemt ikke ned på nyskov og erstatningsskov, men jeg skal dog pointere at der er stor, stor, stor forskel på "skov" og sporadisk plantede vækster i i mindre klatter omkring i naturen. Så hvis målet er 25% vildthegn, så er det for mig ikke andet end en dårlig vits. Desuden er det også et ønske for dem der avler skoven at tætheden i en sådan er gunstige for væksten af træerne.

Om en stor skov æder mere CO2 end 10 tilsvarende små gør, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men faktum er dog at der generelt er bedre luft inde i en gammel stor skov.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten