Aftale om ny planlov giver kommunerne mere magt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aftale om ny planlov giver kommunerne mere magt

Husejere må snart bygge terrasser, opstille gyngestativer eller rejse skure på op til 10 m2 inden for 300 meter fra kystlinjen.

Det har hidtil ikke været muligt at gøre uden først at søge dispensation hos staten, men det krav forsvinder med forliget om en ny planlov. Aftalen er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og de Konservative.

Planloven giver helt generelt kommuner nær kysten og i landdistrikter mere selvstændighed i forhold til byudvikling.

Formålet er at skabe muligheder for vækst ved at kunne tiltrække nye og holde på gamle beboere, virksomheder og ikke mindst turister. Og aftalen får ros fra Kommunernes Landsforening (KL).

»Det glæder mig, at der nu er indgået et bredt politisk forlig omkring en modernisering af planloven. Det betyder, at vi kan planlægge i tiltro til, at rammerne også på langt sigt er fastlagte,« siger Jørn Pedersen, formand for KL’s teknik- og miljøudvalg, i en pressemeddelelse.

Større frihed langs kysten

Med aftalen slipper sommerhus- og husejere, der bor inden for henholdsvis 100 og 300 meter fra kysten, for at søge tilladelse til at anlægge f.eks. højbede eller genopføre hus i de samme dimensioner som det foregående.

Kommunerne får ligeledes lov til at udpege områder, hvor de lokale politikere nu kan give tilladelse til anlæg uden statens dispensation.

Dog skal bebyggelsen ikke ligge helt ude ved kysten, da kommunerne skal planlægge anlæg under hensyntagen til naturen og miljøet.

Samtidig skal antallet af ubenyttede sommerhusgrunde i den beskyttede zone langs kysterne ændres. Ifølge aftalen er der i øjeblikket en lang liste med 20.000 ubenyttede grunde, og hensigten er derfor, at 5.000 af disse fjernes fra listen. Til gengæld får kommunerne lov til at udlægge nye områder med op mod 6.000 nye sommerhuse.

Derudover udvides perioden, hvor sommerhusejere må udleje deres huse, til 34 uger om året, og pensionister får ret til at bo i sommerhuse, hvis de har ejet huset i mere end et år.

Mere liv på havnen

Tomme bygninger på havne får desuden mulighed for at genopstå i ny form. Fremover kan forladte bygninger på havne transformeres til kiosker, souvenirbutikker eller cafeer uden dispensation.

Foreninger og klubber på havne får også lov til at opføre eller udvide eksempelvis bålhytter, shelters eller opbevaringsskure.

Kommuner kan også, hvis loven altså vedtages, søge om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på havne og på arealer mellem by og havn, hvilket nogle havne i dag er undtaget. Det sker af hensyn til planlægning af nye aktiviteter.

Frihed for kommuner gælder ligeledes i byerne

Men kommunernes sikres ikke kun autonomi langs kysten og i havneområder. F.eks. får de lov til at udlægge overflødige, ubrugte bygninger i byer, der befinder sig i landzoner, til kontorformål, mindre butikker eller foreningsformål.

Landsbyer, som har svært ved at tiltrække borgere, skal kommunerne også kunne genoplive. Hvert fjerde år får de nemlig lov til i deres kommuneplan at udpege to landsbyer, som får særligt frie rammer til at lokke nye beboere til.

Erhvervs- og vækstministeriet vil i samarbejde med KL diskutere, hvordan dette kan udføres i praksis.

Butikker og produktionsvirksomheder får gaver

Også produktionsvirksomhederne får gunstigere vilkår, hvis den ændrede planlov vedtages. Kommunerne forpligtes nemlig til at udpege områder, der helt eller delvist forbeholdes produktionsfirmaer, og på disse udvalgte arealer må der ikke bygges kontorer eller boliger.

Pointen er at skåne produktionsvirksomheder fra krav til f.eks. støjdæmpning.

Desuden får butikker, som over de senere år har mødt stærk konkurrence fra e-handelssider, mulighed for udvidelser.

I dag begrænses butikkernes størrelse og placering af deres geografiske beliggenhed, men det er snart fortid, for kommunerne kan fremover planlægge større sko-, tøj- eller sportsbutikker.

Dagligvarebutikker får også glæde af planlovens ændringer. Ideen er, at større butikker fremmer et mere varieret og billigere udvalg af varer for borgere i små og mellemstore byer.

Begrænsningen for størrelse fjernes, men dog uden at tillade flere hypermarkeder, som er en type megavarehus, der kombinerer supermarked og stormagasin. Bilka er et eksempel herpå.

Klagenævn nedlægges og høringsfrist forkortes

Derudover forkorter den nye planlov høringsfristen for en række projekter i kommunerne. Fra før at skulle sikre en høringsfrist på otte uger, kan kommunerne fremover nøjes med fire uger.

Det sker i tilfælde, hvor de kommunale planer kun er ’mindre indgribende’ – altså lokalplaner og kommuneplantiltag.

Reelt skal kommunerne i hvert tilfælde vurdere, hvor lang høringsfristen bør være.

Dertil ønsker partierne bag aftalen at fjerne klageadgangen til Natur- og Miljøklagenævnet inden for planområdet. I stedet etableres et nyt klagenævn på planområdet, som skal have ’et selvstændigt fagligt miljø omkring fysisk planlægning.’

Læs også: Transportministeriet giver sig selv særregler i miljøsager

Det nye nævn skal reducere sagsbehandlingstiden og vil blive sammensat af faglige eksperter, relevante organisationer og lægmænd, skriver regeringen i sit aftaledokument.

Billige boliger sikret

I forhandlingerne har kommunernes mulighed for at fastsætte, at op til 25 pct. af nye boligbyggerier skal være almene boliger, været diskuteret.

Socialdemokratiet har holdt solidt fast i reglen, mens Liberal Alliance har kæmpet for at fjerne den.

Regeringen lader imidlertid reglen forblive i den nye aftale med Dansk Folkeparti, de Konservative og Socialdemokratiet, hvorfor LA da også forlod forhandlingerne, da partiet ikke fik sine ønsker opfyldt.

Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2016 og kan blive vedtaget i januar 2017. Den nuværende planlov stammer fra 1992.

Emner : Byudvikling
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først