Aftale om klimatilpasning øger risikoen for slagsmål

Hurtigere og mere effektiv klimatilpasning - men også en risiko for økonomiske slagsmål. Det vil være resultatet af aftalen mellem regeringen og kommunerne om at øge investeringerne i klimatilpasning med 2,5 mia. kr. i 2013. Sådan lyder vurderingen fra lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DTU Miljø.

»Det er glædeligt, at regeringen følger op på det, de lovede i regeringsgrundlaget - nemlig at der vil komme flere penge til klimatilpasning. Men med aftalen har man ikke fået løst alle problemerne,« siger han.

Den nye aftale indebærer, at de ekstra 2,5 mia. kroner skal hentes ind over spildevandstaksterne, og samtidig får spildevandsselskaberne lov til at investere i klimatilpasning - en mulighed de ikke har i dag - medmindre klimatilpasningen bare består i at lave større kloakker.

De ekstra penge betyder, at spildevandsselskaberne kan komme i gang med klimatilpasningsprojekter, som er blevet sat i stå på grund af kommunernes stramme økonomi, siger Helle Kathrine Andersen fra Danva - organisationen for spildevands - og vandforsyningsselskaberne.

»Et af problemerne har været, at mange af de projekter, der skal til at håndtere oversvømmelser, har været projekter, hvor forsyninger og kommuner har skullet deles som indsatsen, men hvor kommunerne har haft svært ved at finde deres del af finansieringen. Derfor er det fint, at man nu får styr på finansieringen.«

Læs også: Københavnsk klimaplan: Sådan sparer en familie 6.500 kroner om året

Karsten Arnbjerg-Nielsen er enig i, at den forbedrede finansiering vil få gang i klimatilpasningsprojekterne.

»Hvis forsyningsselskaberne får lov til at bruge pengene, så går det formentlig hurtigere, men der vil være nogle steder, hvor du ikke får den synergi, der er behov for.«

Han frygter, at helhedstankegangen, der skulle sikre gode løsninger for regnvandshåndtering på overfladen, kan gå fløjten, når det er spildevandsselskaberne, der kommer til at sidde på pengene.

»Spildevandsselskaberne er grundlæggende sat i verden for at vedligeholde kloakrør, så det vil måske være svært at få dem overbevist om, at de skal betale for en park eller skaterbane, der kan bruges som overløbsbassin.«

Han havde hellere set, at kommunerne havde fået lov til at hæve skatterne, så de bedre kunne betale klimatilpasningstiltag.

»I den danske forvaltningskultur er der én myndighed, der har pligt til at tænke i helheder, og det er kommunen, men nu vil man lægge en del af opgaverne hos forsyningsselskaberne, fordi man ikke vil hæve skatterne,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen og fortsætter:

»I stedet har vi fået to slags skatter: En kommuneskat og en spildevandstakst. Jeg synes, at det er bedst at have ansvar, kompetence og økonomi samlet ét sted. Jeg kan ikke udelukke, at det kommer til at virke. Jeg tror bare, at det bliver svært.«

Læs også: Ny lov pålægger kommunerne at stormflodssikre sig

Før den nye aftale kan træde i kraft, skal regeringen fremsætte og vedtage lovforslag, som ændrer loven om prislofter i spildevandssektorer samt en anden lov, der skal tillade spildevandsselskaberne at investere i klimatilpasning.

Ifølge aftalen kan vandforbrugere forvente højere takster fra 2013 - og de vil forblive høje, forudser kontorchef Eske Groes fra KL.

»De øgede regnmængder vil kræve en permanent forhøjelse af investeringerne i en årrække. Når man nu ændrer lovgivningen om, hvad man må og ikke må, så er det jo fordi, at behovet er permanent.«

Men hvis man ikke ændrede loven nu, så ville det samlet set blive dyrere for borgerne, mener han.

»Hvis vi fortsatte som nu, skulle forsyningsselskaberne håndtere de voksende regnmængder ved at grave endnu større kloakker ned. Med denne aftale kan de håndterer regnvandet på overfladen - og det er alt andet lige billigere.«

Dokumentation

Læs aftalen her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad blev der af forureneren betaler? For jeg går ikke ud fra at fordi jeg trækker to gange rent drikkevand ud hver gang jeg går på toilettet, så regner mere.

  • 0
  • 0

Uha - tør man overlade 2,5 mia. kr. til forsyningsselskaberne, som ifølge Konkurrencestyrelsen (2005) i forvejen har et årligt effektivitetsefterslæb på 1 mia. kr.? ;-) Når kommuneskatten skal holdes i ro og finanspagten overholdes er det trods alt en fiks måde at bogføre udgiften i selskabernes regnskaber. Det er nok en model, der vinder udbredelse fremover. Selskaberne er specialister i at transportere og rense regn- og spildevand; men ikke i at drifte overløbsbassiner i form af parker og skaterbaner, og hvad med driftsomkostningerne, det er trods alt dem, som selskaberne benchmarkes på? Hvis en park er "et bassin" vil kommunen nok have den holdning, at hele driften er selskabets problem. Da kommunen samtidig er selskabets eneejer, er det en tungtvejende holdning. Vi venter spændt på udmøntningen af de nærmere vilkår og rammer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten