Afsporet tog: Aksel knækkede på IR4-tog
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Afsporet tog: Aksel knækkede på IR4-tog

Efter at have holdt på skinnerne i mere end 14 timer er det IR4-tog, der blev afsporet ved Viby Sjælland i går formiddags omkring klokken 09.32, nu bugseret væk, og togtrafikken kan fortsætte på normal vis.

Et IR4-tog er populært sagt et IC3 med en strømaftager på taget og med fire vogne i stedet for tre, oplyser DSB.

Toget var væk fra skinnerne klokken omkring klokken 23.55 i går aftes, og klokken lidt i fem i morges var et ødelagt skiftespor ved afsporingen blevet repareret, oplyser Henrik Strunge fra Banedanmarks kommunikationsafdeling.

»Der var et problem med et sporskifte, som toget er kørt hen over, som så er blevet lavet her i nat,« siger han.

Banedanmark kan ikke oplyse, hvorvidt toget blev afsporet på grund af det ødelagte skiftespor, men henviser i stedet til Havarikommissionen, som er ved at undersøge omstændighederne ved afsporingen. Her oplyser havariinspektør Søren Groth, at det tilsyneladende er IR4-toget, der har haft en mekanisk fejl, hvor en aksel er knækket, men han understreger også, at Havarikommissionen endnu ikke har konkluderet noget.

»Umiddelbart er vores vurdering, at toget har ødelagt skiftesporet. Der har været en mekanisk fejl på bogien (separat ramme under togvognen, som blandt andet hjulene sidder fast på, red.), hvor en aksel på toget er knækket, men vi ved ikke, hvorfor den er knækket,« siger Søren Groth.

Når det har taget mere end fjorten timer at flytte toget, hænger det blandt andet sammen med, at Havarikommissionen skal have mulighed for at undersøge hændelsen, uden der bliver flyttet rundt på tingene.

»Vi var på stedet en halv time efter, hændelsen indtraf, så går der en tre til fire timer, hvor vi skaber et overblik og indsamler data for at få overblik over situationen. Og så er der oprydningsarbejdet, både fra Banedanmarks side og fra DSB's,« siger han.

DSB's pressevagt oplyser over for ing.dk, at der var seks passagerer i toget, da det blev afsporet.

»Der var ingen tilskadekomne, afsporingen skete ved lav hastighed, så passagererne har oplyst over for os, at de ikke rigtigt har mærket noget til det,« siger pressevagten og tilføjer, at DSB lod Intercity-tog og Intercity-lyntog koble sammen, så der var færre tog, der skulle passere forbi det hændelsessted, hvor det ene af to spor var blokeret på grund af afsporingen.

IR4-toget er nu bugseret hen til DSB's værksted El Togsæt Helgoland ved Svanemøllen Station.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Istedet for at plastre debatdelen til med diverse tryk-, slå- og stavefejl kan man klikke direkte på navnet på den der har skrevet artiklen. Så kan man sende en mail direkte til vedkommende istedet for at plastre debatdelen til med den slags.
Der er også den mulighed at forfatteren hurtigere bliver opmærksom på fejlen...

  • 0
  • 0

Istedet for at plastre debatdelen til med diverse tryk-, slå- og stavefejl kan man klikke direkte på navnet på den der har skrevet artiklen. Så kan man sende en mail direkte til vedkommende istedet for at plastre debatdelen til med den slags.
Der er også den mulighed at forfatteren hurtigere bliver opmærksom på fejlen...

Enig; men jeg vil nu alligevel påpege en udbredt ord fejl i artiklen. Bemærk at Banedanmark manden bruger den korrekte betegnelse sporskifte og ikke det ofte hørte ord skiftespor.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke sige med 100 pct. sikkerhed, hvordan der endte med at stå IC3 i overskriften, men tak for opmærksomheden, det skulle være rettet nu. - Jakob, ing.dk

  • 0
  • 0

Istedet for at plastre debatdelen til med diverse tryk-, slå- og stavefejl kan man klikke direkte på navnet på den der har skrevet artiklen. Så kan man sende en mail direkte til vedkommende istedet for at plastre debatdelen til med den slags.
Der er også den mulighed at forfatteren hurtigere bliver opmærksom på fejlen...

Så behøver vi jo ikke nogen debat, da alt jo kan stiles til forfatteren, så kan vedkommende sidde og besvare mails fra os alle om det samme.

  • 0
  • 0

[quote]Istedet for at plastre debatdelen til med diverse tryk-, slå- og stavefejl kan man klikke direkte på navnet på den der har skrevet artiklen. Så kan man sende en mail direkte til vedkommende istedet for at plastre debatdelen til med den slags.
Der er også den mulighed at forfatteren hurtigere bliver opmærksom på fejlen...

Enig; men jeg vil nu alligevel påpege en udbredt ord fejl i artiklen. Bemærk at Banedanmark manden bruger den korrekte betegnelse sporskifte og ikke det ofte hørte ord skiftespor.[/quote]

Tag venligst skoene af og lad tæerne få frisk luft, bagefter så undlad for små sko.

  • 0
  • 0

Ved en beklagelig fejl kom vi til at skrive, at toget der blev afsporet var et IC3-tog. Denne fejl opstod i Ingeniørens redaktionssekretariat og er ikke journalist Jakob Møllerhøjs fejl. Tvært i mod har han gentagende gange over for mig forsøgt at præcisere, at der er tale om et IR4-tog.
Til gengæld havde han en anden slåfejl i en anden artikel, som jeg har rettet. Men det behøver vi ikke diskutere her.

Jeg beklager fejlen.

  • 0
  • 0

Til gengæld havde han en anden slåfejl i en anden artikel, som jeg har rettet. Men det behøver vi ikke diskutere her

Øh, nej? Hvorfor så nævne det?

Anyway, obTogSnak: Det er ret vildt at det tog(!) 14 timer før det blev fjernet, selvom det blev forklaret i artiklen. Kan man ikke bare smide en kran på, og hive toget ned i grøftekanten eller noget?

  • 0
  • 0

Anyway, obTogSnak: Det er ret vildt at det tog(!) 14 timer før det blev fjernet, selvom det blev forklaret i artiklen. Kan man ikke bare smide en kran på, og hive toget ned i grøftekanten eller noget?

Selvfølglig kan man fjerne det, med det samme - MEN der ved flytter man det så også fra det sted hvor det haverede - i yderste knosekvens ville det kunne falde fra hinanden, og opklaring af hvad der faktisk skette bliver svære.

På samme måde samler man heller ikke vrag resterne fra et nedstyretfly, før at alt er logget ned.

-Gad vide om der er nogen former for periodiske check osv på Tog på samme måde som der er for Fly.. -og vil det i yderste konskvens kunne "ground'de" alle sæt af dennne type tog ?

  • 0
  • 0

Istedet for at plastre debatdelen til med diverse tryk-, slå- og stavefejl kan man klikke direkte på navnet på den der har skrevet artiklen. Så kan man sende en mail direkte til vedkommende

Har jeg prøvet, da jeg ville ha ham til at skrive tvært i mod i eet ord, men det virker ikke: "er ikke journalist Jakob Møllerhøjs fejl. Tvært i mod har han gentagende gange over for mig forsøgt at præcisere..". Som debatredaktør kan vi vel forvente et vist kendskab til det danske sprog, eller hyr?

  • 0
  • 0

[quote]Istedet for at plastre debatdelen til med diverse tryk-, slå- og stavefejl kan man klikke direkte på navnet på den der har skrevet artiklen. Så kan man sende en mail direkte til vedkommende

Har jeg prøvet, da jeg ville ha ham til at skrive tvært i mod i eet ord, men det virker ikke: "er ikke journalist Jakob Møllerhøjs fejl. Tvært i mod har han gentagende gange over for mig forsøgt at præcisere..". Som debatredaktør kan vi vel forvente et vist kendskab til det danske sprog, eller hyr?[/quote]

Husk at undlade at kaste med naturmaterialer af tung karakter når du selv bor i et hus af gennemsigtige dimensioner og materialer.

I dit tilfælde hedder det IKKE "gentagende" da det ikke skal gentages, men gentagne da det er noget som er sket flere gange.

  • 0
  • 0

Det er utroligt at så intelligente mennesker som læserne af ingeniørern og (de højt ansete debatører) må anses for at være, at de nedlader sig til flueknepperi om det ene eller andeter mere korrekt end det andet.....

TAG JER DOG SAMMEN, -så menigmand som mig gider læse jeres debatter for at blive klogere.....

Ha en fortsat god dag....

Hilsen Søren

  • 0
  • 0

Husk at undlade at kaste med naturmaterialer af tung karakter når du selv bor i et hus af gennemsigtige dimensioner og materialer.

I dit tilfælde hedder det IKKE "gentagende" da det ikke skal gentages, men gentagne da det er noget som er sket flere gange.

@Keld Asmussen
Jeg går ud fra at ovenstående er møntet på mig, men den valgte stavemåde er ikke min men debatredaktørens ;o)...ups!

Mit egentlige budskab var forøvrigt, at en direkte "skriv" til forfatteren ikke var mulig.

  • 0
  • 0

Det er rigeligt, at toget er afsporet - debatten behøver ikke også at blive det :-)

Som det er nævnt flere gange ovenfor, skal henvendelser om stavefejl og lignende rettes direkte til den pågældende journalist ved at klikke på vedkommendes navn i bylinen. Dette er helt i overensstemmelse med vores debatregler.

Yderligere indlæg i denne tråd skal handle om det afsporede tog. Indlæg, der ikke holder sig til emnet, vil blive fjernet.

Med venlig hilsen
Julian Henlov, Community Builder, ing.dk

  • 1
  • 0

DSB siger:

"DSB's pressevagt oplyser over for ing.dk, at der var seks passagerer i toget, da det blev afsporet."

Er det virkeligt nødvendigt eller fornuftigt at køre tog for flere 100 personer for 6?
Akslen er vel næppe knækket af overbelastning af nyttig last, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Tyge, du burde være gammel nok i gårde til at du ved hvilke præmisser offentlig trafik fungerer på.
Du vil kunne finde "tonsvis" af eksempler på afgange med få pasagerer lige så vel som tom returkørsel med tog og busser hvor det en gang imellem i det mindste kunne være rart hvis man kunne have kørt med.
Kl. 9:32 er morgenmyldretiden slut og toget kan meget vel have været på vej tilbage til en anden tur på en anden linie hvor der er mere trafik. Så syntes jeg nu det er fint nok at det tager passagerer med når det nu alligevel skal køre turen. Jeg tror det er ret almindeligt i timen lige efter morgenmykdretiden at se et "vakuum" i trafikken. Man ser det samme på motorvejene omkring København. Arbejder man hjemme en time og så kører, kommer man lige igennem uden stop og kø og med ganske let trafik.

  • 0
  • 0

Der er tilsyneladende ikke kommet en rapport endnu.

Kan det virkelig være rigtigt?

Ja, undersøgelserne tager tid. De har jo, som man kan læse af artiklen, stort set kun nået at få indsamlet data ude på stedet, og får toget kørt væk. Nu skal de helt sikkert undersøge det nærmere på et værksted. Du skal næppe forvente en rapport (i hvert fald ikke en endelig rapport) før de er helt sikre i deres sag. Kan nemt tage uger eller måneder.

  • 0
  • 0