Afsporet sporvogn kørte alt for stærkt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Afsporet sporvogn kørte alt for stærkt

Alt for høj fart ser ud til at være årsagen til, at en sporvogn onsdag morgen afsporede i den sydlige del af London. Det skriver den britiske pendant til havarikommissionen, Rail Accicent Investigation Branch (RAIB), på sin hjemmeside.

I modsætning til normalt bremsede sporvognen slet ikke før svinget. Ifølge passagererne mente føreren efterfølgende, at han måtte have fået et blackout. Ulykken har indtil videre kostet syv passagerer livet. Illustration: BBC (Still fra video)

Læs også: Sporvogn afsporet i London. Fem dræbte. Mange sårede. Fører anholdt

‘Sporvogne, der kommer fra New Addington, skal igennem et skarpt venstresving, hvor fartgrænsen er 20 km/h (12 mph), før de når sporforgreningen. Afsporingen skete i kurven, og foreløbig er der indikationer på, at sporvognen kørte markant hurtigere end tilladt.’

Illustration: Wikimedia / Phoenix7777

Ifølge BBC, der har talt med flere af passagererne, bremser toget normalt før kurven, men onsdag morgen bremsede toget ifølge passagererne slet ikke.

Fører: Jeg fik et blackout

I går blev den 42-årige fører anholdt og afhørt, men han siden blevet løsladt mod kaution. Repræsentanter fra British Transport Police har fortalt BBC, at de undersøger, om han var faldet i søvn eller midlertidigt bevidstløs.

Ifølge BBC fortalte føreren umiddelbart efter ulykken, at han måtte have fået et 'blackout'.

Læs også: Togulykke tyder på forældet signalsystem og menneskelig fejl

Ifølge CNN er dødstallet nu oppe på syv, og BBC fortæller at 51 passagerer kom på hospitalet. Heraf havde otte alvorlige eller livstruende skader.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når man ser den væltede sporvogn, så har jeg svært ved at begribe hvordan 7 mennesker kan omkomme.
Sporvognen er væltet, men ingen af de stålstolper som bærer kørestrømmen lader til at være hverken ramt eller beskadiget, og placeringen ifht. sporene indikerer at den ikke er gledet ret langt efter den væltede.
Gad vide om de omkomne i virkeligheden døde af panikken efter vognen væltede, og ikke af selve ulykken? Jeg kan forestille mig at sporvognen var rimelig fuld da det skete.

  • 2
  • 1

Hej Christoffer

Selv om toget ser relativt uskadt ud, så var der to passagerer, der var fastklemt i mere end seks timer, så der er formentlig større skader, som man bare ikke kan se.

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 3
  • 0

Når man ser den væltede sporvogn, så har jeg svært ved at begribe hvordan 7 mennesker kan omkomme.


Det var også min første tanke, men så slog det mig at man jo sidder op ad et vindue(af hærdet glas). Det springer formodentlig når vognen vælter, og derefter er der ingenting mellem passager og en kombination af grus, sveller og jernbanespor. Indtil vognen ligger stiller, må det være en ret farlig kombination som er i bevægelse relativ til passageren. Derudover kommer der indtil flere personer flyvende ned fra den nu øvre del af vognen.

/Martin

  • 2
  • 0

Hvis du kigger på billedet ser du at sporvognen (Light rail?) ligger på højre spor og er væltet fra venstre spor . . .

  • 1
  • 0

Blev kontaktet af en af mine venner, der havde bemærket, at sporvognen ser overraskende "hel" ud. Altså ikke ift selve skaderne, men at vognene stadig ser ud til at være sammenkoblede og på en ret linie.
Sporvognsselskabet har vogne af to typer, der har omtrent samme længde, begge typer har tre bogier. Den ene type er den væltede med to lange endevogne, og en kort mellemvogn, mens den anden type består af fem vogne med samme længde (bogie placeret under yderste og midterste led.

Er det sandsynligt, at ulykken havde set anderledes ud, om det havde været en fem-leddet vogn, eller er det helt tilfældigt, at den tre-leddede vogn ligger "lige"?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten