Afsmeltning fra Grønland har hævet vandstanden med 2,5 cm i forrige århundrede

Med en banebrydende analyse har danske forskere bestemt Indlandsisens maksimale størrelse, som blev nået ved afslutningen af den lille istid i midten af 1800-tallet.

Derved har forskerne kunnet bestemme det årlige gennemsnitlige massetab fra isen i tre perioder siden 1900.

Fra 1900 til 1983 var det på 75,1 gigaton (plus/minus 29,4 gigaton). Mellem 1983 og 2003 var det på 73,8 gigaton (plus/minus 40,5 gigaton) og mellem 2003 og 2010 var det helt oppe på 186,4 gigaton (plus/minus 18,9 gigaton).

Det betyder, at massetabet fra den grønlandske iskappe i det 20. århundrede resulterede i en stigning i havniveauet på 25,0 mm (plus/minus 9,4 mm), skriver forskergruppen anført af professor Kurt Kjær fra Københavns Universitet i Nature.

Beata Csatho fra University at Buffalo, New York skriver i en kommentar i Nature, at analysen er et værdifuldt input til forbedring af de numeriske modeller, da forskerne nu for første gang har et datamateriale for indlandsisens udbredelse udelukkende baseret på observationer for det hele det 20. århundrede.

Analyse af luftfotos

Et væsentligt input til analysen er luftfotos taget i perioden 1978-87 - skæringspunktet 1983 er valgt som midten af denne periode.

På disse fotos ses tydelige linjer mellem områder, som er slebet af isen, da den havde sin maksimale størrelse omkring 1900, og højereliggende områder, som ikke har været slebet af isen.

Det er også muligt at identificere moræner uden vegetation, som isen tidligere har dækket.

Det helt afgørende har været, at det med moderne teknikker er lykkedes at bestemme højdeforskelle i disse luftfotos. Disse er sammenlignet med laserbaserede højdemålinger i perioden 2003-2010

Denne video viser Kangerlussuaq gletsjeren i det østlige Grønland har ændret sig.

Var Indlandsisen stabil mellem 1960 og 1990?

Det vil være interessant at bestemme afsmeltningen i perioden 1900-1983 mere detaljeret end det foreløbig er lykkedes.

Det vides, at der var en varmeperiode i 1930’erne og 1940’erne, mens det har været formodet, at Indlandsisen i perioden 1960-1990 har været nogenlunde stabil.

Kurt Kjær og de øvrige forskere, der foruden Københavns Universitet også kommer fra Aarhus Universitet, DTU og Geus, skriver dog i den videnskabelige artikel, at deres analyser viser, at den formodning langt fra er sikker.

På den baggrund gør Beata Csatho i sin kommentar opmærksom på, at det kunne være interessant at inddrage fotos taget i 1930’erne og under Anden Verdenskrig af US Air Force samt fotos fra amerikanske spionsatellitter i 1960’erne og 1970’erne.

Det vil måske kunne give et mere nøjagtigt svar, bemærker Beata Csatho.

Tidligere varmeperiode gav havstigning på 16 cm

Kurt Kjær og flere af de øvrige forskere, der er medforfattere til artiklen i Nature, har i en anden artikel i Geology tidligere i år vist, at under den såkaldte holocæne varmeperiode for mellem 8.000 og 5.000 år siden, hvor temperaturen i Grønland var 2-4 grader varmere end i dag, var massetabet i en periode på mere end 1.000 år var op til 100 gigaton årligt.

Denne afsmeltning gav anledning til en stigning i havniveauet på 16 cm.

Dette forskningsresultat har Ingeniøren i magasinet Året Rundt, der udkom 18. december, udpeget til et af de fem største danske forskningsresultater i 2015. Artiklen fra Året Rundt vil senere blive offentliggjort her på ing.dk.

Emner : Geologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

er det, at man kan beregne en havstigning i Holocæn på 16 cm. Det massetab man havde dengang ville betyde at gravitationen i området blev formindsket lidt, så i følge de fysiske love ville der løbe mere vand væk fra området, vandstanden ville falde her, mens det ville stige lidt mere andre steder i den sydlige retning. Det ville være interessant hvis man kunne finde et tal for isbjørnens levevilkår, i følge miljøbevægelsernes mening ville Isbjørnen ikke kunne overleve i den højere temperatur i Holocæn. Forskningen viser, at Isbjørnene klarer sig glimrende i den varmere periode, bare de får tid til at omstille sig. Hvordan klarede koralrevene sig i denne varmeperiode, der sikkert skyldes orbitale forhold? Svaret er, at de klarede sig fint. Koraller kan åbenbart omstille sig. Både Isbjørne og koralrev vil kunne omstille sig på en lidt varmere klode.

  • 7
  • 10

eller afalkaliseringen

Undskyld alle at jeg fodrer den så flittigt småinsektskorpulerende trold - men HHH: Hvis min nylavede kop te falder i temperatur fra 90 til 85 grader C, så er det altså i fuld overensstemmelse med både dansk sprogpraksis og med ingeniørfaglig stringens, at jeg siger at min te er blevet koldere - uagtet at den stadig er for varm at drikke. Eller synes du at det så hedder aftempereret, eller et andet ord ingen forstår?

  • 10
  • 4

Vi må da håbe at den afsmeltnings hastighed ikke fordobles i de næste hundrede år, så er vi godt nok på spanden......

  • 3
  • 7

Hvis min nylavede kop te falder i temperatur fra 90 til 85 grader C, så er det altså i fuld overensstemmelse med både dansk sprogpraksis og med ingeniørfaglig stringens, at jeg siger at min te er blevet koldere - uagtet at den stadig er for varm at drikke

- ja, og hvis du til en mættet, vandig opløsning af NaOH tilsætter en teskefuld H2O, vil du formentligt også berette til omgivelserne, at opløsningen nu er blevet surere!? :))

  • 5
  • 9

Hvis det bliver varmere i Grønland, så er det faktisk slet ikke så skidt igen, i hvertfald ikke hvis man tænker på nye muligheder for landbrug, dyrehold, Skovbrug og fiskeri i Grønland, at det så er skidt for resten af verden, det er så en helt anden historie, men Grønland er ikke offeret i den henseende, tvært i mod.

  • 8
  • 8

Når isen smeltede for mange tusind år siden, og igen var godt smeltet medens vikingerne var der, så må den ind imellem have øget sin mængde. Ville forskerne også betragte det som farligt og katastrofalt hvis isen tog på? Eller har isen simpelthen den optimale størrelse og masse lige nu.

  • 6
  • 12

Prøv at se Chasing Ice på Netflix og se en masse fantastiske fotos fra Grønland og se time elapse film af hvordan en gletcher smelter og trækker sig tilbage. Den bliver flere kilometer mindre. Det er barske billeder og så får man virkelig øjenene op for hvad det er det sker for tiden. Passer lige til vejret i juleferien.

  • 6
  • 2

Hvor er dine videnskabelige kilder til den påstand ?

ftp://ftp.ncdc.noaa.gov/pub/data/paleo/ice...

Hvis du henter data og laver lidt excel gymnastik kan du se at temperaturen på Grønland var 1,14 grader varmere i vikingetiden end for 95 år siden hvor iskerne data stopper. Temperaturen er steget siden men kun med ca. 0,8 grader globalt. Selv hvis man tager højde for at temperaturen på Grønland er steget mere end den globale temperatur må vikingetiden siges at have været omtrent lige så varm som nu.

  • 8
  • 4

Når isen smeltede for mange tusind år siden, og igen var godt smeltet medens vikingerne var der, så må den ind imellem have øget sin mængde.

Fy skamme sig! Anathema! du bliver udstødt af den hellige, almindelige klimasekt!

Vi kender fem tydeligt påviste varmeperioder (mange alpegletschere smeltede bort, tilsvarende skete i Norge med f.eks. Lendbreen i Oppland) gennem de seneste ca. 5.000 år, nemlig i Stenalderen (for 4.900 til 4.450 år siden), tidlig Bronzealder (for 4.100-3.650 år siden), Romersk Jernalder (ca. år 50 til 250), og to gange i middelalderen (7-800-tallet og i det 14.-15. århundrede).

Dette ved man med sikkerhed, eftersom der under de smeltede gletschere findes arkæologiske artefakter og fordi der langt oppe i (mindst) en alpedal, der indtil fornylig var lukket af en gletscher, findes ruinen af et romersk rejseherberge.

Ind imellem disse fem varmeperioder, og efter den sidste, må mængden af is nødvendigvis være øget; man kan ikke smelte den samme is igen og igen ude i naturen.

  • 5
  • 0

Kilderne:

"...Kangerlussuaq-gletsjeren i begyndelsen af 1930’erne, hvor der var to grader varmere end i dag, i løbet af få år trak sig mere end 10 kilometer tilbage." [1]

Gletsjerne i Grønland stod for 4.000(5.000)-6.000(8.000) år siden, op til 60 kilometer længere inde end i dag. [1]

"For 3-5.000 år siden var der mindre is på Grønland end i dag. Indlandsisen i det nordvestlige Grønland var trukket omkring 20 kilometer længere tilbage end i dag, ...[2]

"The stupefying pace of glacier melt in the 1940s" "The most recent studies by researchers at ETH Zurich show that in the 1940s Swiss glaciers were melting at an even-faster pace than at present." [3]

Ice-borne prehistoric finds in the Swiss Alps reflect Holocene glacier fluctuations [4]

"nær gletsjeren Lendbreen i Oppland i Norge... opdagede de et sammenkrøllet stykke tøj" C14 datering "viste, at ulden stammer fra mellem 230 og 390 e.Kr." [5]

[1] Polarfronten nr.2/2008, p. 13; http://ufm.dk/publikationer/2008/filer-200... [2] http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/3... [3] http://www.ethlife.ethz.ch/archive_article... [4] http://adsabs.harvard.edu/abs/2007JQS....2... [5] http://videnskab.dk/kultur-samfund/unikt-f...

  • 2
  • 0

Ved du det ikke - eller leger du bare jule-/drillenisse?

Kangerlussuaq er stavemåden i den nye grønlandske retskrivning, Kangerdlugssuaq er stavemåden i den gamle retskrivning.

Og: Kangerluk er det grønlandske ord for fjord, som der bekendt er mange af i Grønland, både på østkysten og på vestkysten. 'Tilhænget' - suaq gør ting større. Derfor betyder Kangerlussuaq en stor eller lang fjord.

Den længste, og mest kendte, Kangerlussuaq, findes i Vestgrønland, hvor amerikanerne i begyndelsen af anden verdenskrig anlagde en landingsbane på sletten mellem fjordens inderste del og indlandsisen. På dansk hedder fjorden Søndre Strømfjord, på amerikansk kom den hurtigt til at hedde Sondystrom. OK?

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten