Afsløring af sensor i immunforsvaret kan bane vej for livslange vacciner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Afsløring af sensor i immunforsvaret kan bane vej for livslange vacciner

Illustration: Bigstock/Dmytro Flisak

At levende vacciner giver meget længerevarende immunitet end dræbte vacciner, ved man godt – men det har stået lidt uklart hvorfor.

Nu har danske og tyske forskere imidlertid fundet frem til den mekanisme, der ser ud til at gøre udslaget, og det kan få stor betydning for vaccineudviklingen fremover, spår Gregers Jungersen, professor på DTU Bioengineering:

»Hvis man vil lave mere effektive vacciner, er det godt at vide, hvilke mekanismer der aktiverer de T-celler, der hjælper til et effektivt antistofsvar, og det har vi nu påvist. Det kan betyde flere vacciner til både mennesker og dyr, hvor det måske er tilstrækkeligt med et enkelt skud for en livslang beskyttelse,« siger han.

Hemmeligheden har vist sig at ligge i proteinet TLR8, som sidder inde i de immunceller, der optager invaderende bakterier og virus og hjælper immunforsvaret til at iværksætte produktionen af huskeceller og antistoffer, så man er beskyttet, næste gang man igen støder på den samme levende organisme.

TLR8-proteinet fungerer som en sensor, der aktiveres af RNA fra virus og bakterier, og det er derfor, levende vacciner virker bedre: Dræbte virus og bakterier producerer nemlig ikke RNA, så TLR8 aktiveres slet ikke med denne type vacciner.

Læs også: Derfor rammer influenza-vaccinerne skrupforkert i år

Kædereaktion giver beskyttelsen

I dag tilsætter man en række hjælpestoffer til de dræbte vacciner for at aktivere immunforsvaret – hjælpestofferne har dog ikke specifikt ramt TLR8, hvorfor effekten stadigvæk har været mindre.

Forskerne kendte på forhånd godt til rækken af TLR-proteiner, som – ud over andre protein-familier – omfatter 10 forskellige 'alarmsystemer' i immunforsvaret. Men de vidste ikke, at netop TLR8 var ansvarligt for hele den kædereaktion, der skaber langvarig beskyttelse mod fremtidige virus- og bakterieangreb.

Gregers Jungersen fortæller, at de tyske forskere fra Freie Universität i Berlin i et stykke tid har arbejdet med TLR-aktivering og fandt så ud af, at når enkeltstrenget RNA aktiverer proteinet, får det immuncellerne til at producere signalstoffet interleukin-12 (IL-12).

IL-12 førte til en aktivering af de hjælpende T-celler i lymfeknuden, som igen aktiverede de antistofproducerende B-celler, og Gregers Jungersen understreger, at den korrekte T-cellehjælp til B-cellerne er nødvendig for at opnå den langvarige hukommelse i immunforsvaret samt produktion af antistoffer med høj bindingsstyrke.

Forskerne fra DTU har sammen med tyskerne derpå undersøgt og bevist denne kædereaktion ved at sammenligne immunforsvaret efter vaccination af grise med levende eller dræbte Salmonellabakterier samt undersøge immunaktiveringen ved hjælp af oprenset bakteriel RNA fra colibakterier.

Læs også: Landbruget vil erstatte antibiotika med bakterier i tre ud af fire svinestalde

Årsagen til valget af dyr som model for vores immunsystem, er, at TLR8 i grise besidder en lignende funktion, som hos mennesker. Mus har derimod ikke TLR8 som en del af immunforsvaret, og det var bl.a. derfor, de danske forskere kom i spil, da de har erfaring med immunologi hos grise.

Derfor virker levende vacciner bedre

Vacciner mod røde hunde og mæslinger er eksempler på levende, svækkede vacciner, som man kun skal have få gange i sit liv for at få et permanent forsvar, da de bliver husket af immunforsvaret.

Andre vacciner mod f.eks. smitsom leverbetændelse og stivkrampe er bl.a. baseret på døde organismer, og det betyder, at de skal gives oftere, da mekanismerne i immunsystemet registrerer dem som knap så farlige og ikke husker dem så godt.

»Generelt vil man helst give dræbte vacciner, da de er mere sikre for f.eks. immunsvækkede patienter eller gravide. Desværre giver det altså ikke altid en særlig effektiv beskyttelse. Men det kan vise sig nu, at hvis vi tilsætter RNA eller kunstigt fremstillede molekyler, som kan aktivere TLR8 på samme måde som levende sygdomsfremkaldende virus eller bakterier gør, kan vi skabe denne effektive og livslange beskyttelse,« siger Gregers Jungersen.

Forsøg i grisestalde

Næste forsøg, der er ved at blive planlagt, er forsøg med vaccination mod stafylokokker, som er udbredt i grisestalde og et stigende problem for smitteoverførsel til mennesker.

Læs også: Her er teknologierne, som kan forlænge vores liv

Manøvren er dog rigtig svær, fordi stafylokokker har mange forsvarsmekanismer, bl.a. dannelsen af en biofilm, som gør, at immunforsvaret ikke kan komme ind til de inderste lag af bakterien, fortæller Gregers Jungersen.

»Kunne vi lave en stafylokok-vaccine mod MRSA, kunne det være rigtig glimrende. Det bliver en svær opgave, men vi håber alligevel at kunne finde de rette proteiner til en vaccine og fremstille noget, der giver en vis beskyttelse.«

»Med en samtidig aktivering af TLR8 kan vi måske fremstille vacciner, som er lige så effektive som de levende, og lige så sikre som de dræbte.«

En anden gevinst ved at kunne bruge 'levende' vacciner er, at det har vist sig fra studier i Afrika, at levende vacciner giver mindre dødelighed fra andre sygdomme blandt børn. Forskerne ved ikke hvorfor i detaljer, men effekten er tilsyneladende størst blandt pigebørn.

»Kan vi efterligne den positive effekt ved levende vacciner ved at narre immunsystemet til at tro, at vaccinen er levende, vil det være forrygende,« understreger Gregers Jungersen.

Læs også: Proteinet, der tillader smitte med fugleinfluenza, er fundet

Vil se på mulighed for effektiv stafylokokvaccine

Nu skal forskerne i gang med at finde ud af, hvordan TLR8 bedst kan aktiveres – om det viser sig bedst at bruge oprenset bakteriel RNA eller en syntetisk analog – og herpå prøve dem af i reelle vacciner for at se, om det giver et forbedret resultat.

Afhængig af, hvor langt pengene rækker, er tanken at se på stafylokokvaccinationer som noget af det første – og derefter nogle af de mange vacciner til svin, som ofte skal fornys og derfor bliver givet i millionvis hvert år i Danmark.

»Mange grise skal revaccineres hvert halve eller hele år mod parvovirus, influenza, rødsyge og flere andre infektioner. Det ville være rigtigt populært, hvis vi kunne lave nogle vacciner med endnu bedre immunitet og længere effekt,« fastslår Gregers Jungersen.

De tyske og danske forskere, hvoriblandt også er forskere fra Grundforskningscenter for Vitamin og Vacciner, har fået resultaterne om TLR8 publiceret i Nature Immunology.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten