EU er på vej med en revurdering af stoffet, chlorpyrifos, der er verdens mest udbredte insektgift. Stoffet er i dag forbudt i Danmark, men vi bliver alligevel eksponeret for det, hvis vi spiser importeret ikke-økologisk frugt og grønt fra f.eks. Frankrig, Spanien og Italien.
Revurderingen kommer samtidig med, at tre forskere - herunder professor og miljømediciner Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet - gennem en aktindsigtsbegæring har fået adgang til det 20 år gamle studie, der var medvirkende til, at stoffet blev godkendt. Konklusionen i studiet, som var den eneste del, offentligheden fik at se, undlod imidlertid vigtige dele af studiets resultater. Det skriver videnskab.dk.
Den mangelfulde konklusion bliver mødt med kraftig kritik fra Philippe Grandjean og to kolleger fra Lund Universitet i Sverige i en artikel i tidsskriftet Environmental Health.
Forandringer i lillehjernen
Forskerne har som nævnt fået adgang til rådata fra det gamle studie om chlorpyrifos samt et nyt studie fra 2015 af søsterstoffet chlorpyrifosmethyl.
Læs også: Forskere i åbent skænderi om faren ved insektgift i frugt og grønt
Data viser, at nyfødte rotteungers lillehjerner er mindre, når deres gravide mødre er blevet udsat for forskellige doser af de to såkaldt organofosfater, end tilsvarende rotteunger, hvor mødrene ikke blev eksponeret for stofferne under graviditeten. Men konklusionerne omtaler slet ikke de fund, men bare at hjernens samlede størrelse er uændret på rotteungerne.
Miljøstyrelsen har forklaret til videnskab.dk, at EU’s kemikalieagentur EFSA har konkluderet, at det oprindelige studie af chlorpyrifos ikke er udført på en retvisende måde, der opfylder de gældende OECD-guidelines, der er retningslinjer for test af kemikalier.
Og nu er EU i gang med at beslutte sig for en ny undersøgelse af stoffernes effekter på hjernens udvikling.
»Det er på høje tid. Hvorfor ikke drage konsekvensen og udfase det nu, ligesom Miljøstyrelsen i USA har foreslået?« skriver Philippe Grandjean i en mail til Ingeniøren. Professoren holder foredrag i Avignon, og er ikke til at træffe på telefon.
Undersøgelser i USA og Danmark
Philippe Grandjean henviser i ovenstående citat til en undersøgelser fra USA, der har vist sammenhæng mellem skolebørns resultater tests og mødrenes udsættelse for organofosfater under graviditeten.
Læs også: Er insektgift i frugt skadeligt for hjernen? Ja, siger forskere - nej, siger Miljøstyrelsen
Et studie fra Københavns Universitet og SDU fra 2016, som Ingeniøren også har omtalt flere gange, viste, at der var fundet spor af organofosfater i urinen hos 90 procent af de undersøgte danske 144 børn og 145 mødre.
Tallet dækkede over, at børn og mødre havde mindst et af de målte seks nedbrydningsprodukter i urinen. Omkring hver tredje af deltagerne udskilte fire forskellige nedbrydningsprodukter eller flere.
I forskernes egen konklusion står, at det er risiko for helbredsskader. Og forskerne selv advarer mod at spise importeret frugt og grønt med sprøjterester, særligt citrusfrugter. Så stofferne er her, selv om planteavlere og gartnere ikke må anvende stofferne.
Ifølge Philippe Grandjean har EU hidtil ignoreret undersøgelser på børn og forladt sig på rotteforsøg.
»Men er det ikke børnene, vi skal beskytte?« spørger han.
Behov for ny godkendelsesprocedure?
I en kommentar fra producenten af chlorpyrifos til videnskab.dk skriver Dow Agroscience Denmark, at man stoler på sit produkt: Pesticidet er godkendt i 79 lande verden over, det har været anvendt i mange år, og endelig har flere end 4000 studier og rapporter undersøgt produktet i forhold til helbred, sikkerhed og miljø.
Læs også: Miljømediciner: For svag indsats for sundhedsbeskyttelse
Når man står over for et potentielt alvorligt sundhedsproblem med stoffer, der er godkendt, selv om de kan være skadelige, skyldes det ifølge Philippe Grandjean selve godkendelsesproceduren af stofferne.
I dag skal producenter selv skal betale for tests, de kan vælge laboratorier, og kan påvirke konklusionerne, der sendes til myndighederne.
Professoren mener, at man bør ændre hele godkendelsesprocessen i forhold til bevisbyrde. Der bør være et helt uafhængigt godkendelsessystem og fuld åbenhed i de fulde studier, så man ikke kun skal forlade sig på konklusionerne, der måske udelader vigtige fund.
»Vi skal ikke kun fokusere på det kemiske landbrugs behov og industriens ønske om øget afsætning. Beskyttelse af næste generation bør være det vigtigste. Og forskning i produktion af fødevarer med mindre kemi, gerne økologisk, må prioriteres,« skriver Philippe Grandjean til Ingeniøren.
