menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Kortet herover viser en verdenshistorisk urbaniseringsrekord. I 1950 boede 14 procent af Afrikas befolkning i byer, i 2014 var det cirka 40 procent, og i 2050 vil procentdelen ifølge FN komme op på 56.
Samtidig vokser befolkningstallet i verdensdelen eksplosivt: De kommende 33 år vil befolkningen på det afrikanske kontinent blive fordoblet til 2,4 mia. Derefter aftager befolkningstilvæksten – men ikke mere, end at der ifølge FN vil være 4,4 mia. afrikanere i slutningen af århundredet – næsten lige så mange mennesker som i Asien til den tid.
Befolkningseksplosionen vil få de allerede store byer til at blive større. I dag er der tre såkaldte megabyer med mere end 10 millioner indbyggere på kontinentet, men i 2030 vil der være seks.
Lagos i Nigeria forventes at forøge sit nuværende indbyggertal på knap 13 mio. med omkring 730.000 nye indbyggere hvert år frem mod 2030. Antallet af byer med mellem 5 og 10 millioner indbyggere vil også vokse fra 3 til 12. Men den gruppe af byer, der vokser mest, er dem med op mod en million indbyggere.
Talrige rapporter fra institutioner som FN, Verdensbanken, udviklingsbanker og forsikringsselskaber har fremhævet, at urbaniseringen er en mulighed for at bringe vækst og stabilitet til en verdensdel, hvor nogle områder godt nok er både velstående og velfungerende, men hvor arbejdsløshed og fattigdom plager mange andre steder. Rapporterne afslører imidlertid også en række udfordringer.
»Den hidtil usete urbaniseringsvækst i Afrika har givet enorme udfordringer i form af utilstrækkelige boliger, vandforsyning, kloakering, transport og elektricitet. Den har også medført fattigdom i byerne og voksende ulighed,« advarede præsidenten for FN’s økonomiske og sociale råd, zimbabweaneren Frederick Musiiwa Makamure Shava, således i en tale sidste år.
Gennemsnitligt er befolkningerne i Afrika meget fattigere, end befolkningerne i eksempelvis Asien og Sydamerika var på samme tidspunkt i deres urbaniseringsproces. Omkring 60 procent af de afrikanske byboere arbejder i den ‘uformelle økonomi’. Det gør dem fattigere – men det gør også byerne og staterne fattigere. Og det gør det svært at finansiere såvel planlægning som investeringer i nødvendig infrastruktur.
»Vi har et problem med at inddrive skatter. Vi beskatter kun ti procent af den økonomiske aktivitet i byen,« forklarer lektor Kumelachew Yeshitela fra Ethiopian Institute of Architecture, Building Construction and City Development på Addis Ababa University.
Addis Ababa er endda en af regionens bedre fungerende byer, fortæller lektor Lise Byskov Herslund fra Københavns Universitets institut for landskabsarkitektur og planlægning:
»Der er mange interne magtkampe i bystyret, og byplanlæggerne er ikke stærke i forhold til eksempelvis entreprenører. Men der bliver lavet planer, slum bliver revet ned og erstattet med ordentlige boliger, og systemet er stærkere end i mange andre byer.«
Et af de steder, hvor planlægningen har været en udfordring, er i Dar es Salaam i Tanzania, forklarer Martha Mkupasi, der efter ti år som byplanlægger i millionbyen på østkysten nu er flyttet op til Victoriasøen i den nordlige del af landet:
»Vi havde en masterplan, men den udløb i 1999. Derefter blev der lavet en ny plan, men den blev aldrig godkendt af ministeriet, blandt andet fordi den hverken indeholdt en langsigtet vision for arealanvendelse eller guidelines til at styre byudviklingen.«
En ny plan er nu næsten færdiggjort, men i mellemtiden er indbyggertallet i Dar es Salaam vokset fra knap 3 millioner til knap 5,2 millioner. Cirka 70 procent af dem bor i slumområder.
Selv om forholdene i kontinentets slumområder hverken lever op til vestlige standarder eller FN’s udviklingsmål, skal de dog ikke nødvendigvis rives ned. Nogle ser slummen som en måde at bygge boliger på, der er billige nok til, at landbefolkningen har råd til at finde husly i byerne, og man skal ikke undervurdere potentialet i slummen i forhold til byernes andre problemer, mener Lise Byskov Herslund, som for tiden forsker i klimatilpasning af Afrikas storbyer.
»I den vestlige tankegang er man nødt til at have dræn, vandforsyning og kloakering, men det vil være alt for dyrt i mange afrikanske byer, og derfor bliver der ikke gjort noget. Men hvis man kan få folk til selv at bidrage til løsninger, kan man måske klare det på en anden måde.«
Eller får vi løst det hen ad vejen? Med den nuværende verdensorden, ville alle de afrikanere ikke blive i Afrika. Vil det ændre sig i fremtiden, så det ikke bliver noget problem, eller vil det hele ende i ragnarok og krig om knappe ressourcer?
Eller tager forskerne fejl, og tilvæksten går i stå noget tidligere?
/R
Hvorfor ikke? Hvis afrikanerne bliver 4 gange så mange som i dag, så betyder det bare at deres befolkningstæthed kommer til at svare til den danske, her i 2017.
Indiens befolkningstæthed er i dag 10 gange så høj som den afrikanske.
Betyder det at inderne nu udvandrer i hobetal? ..... eller at Indien er et ragnarok, hvor alle slås om de sparsomme ressourcer? ...... ikke hvad jeg kan få øje på.
For 150 år siden, da Danmark var et fattigt bondeland (nærmest som i Afrika, bare koldere) var Danmarks indbyggertal kun ca 1/4 af i dag - altså samme befolkningstæthed, som i Afrika nu.
Kun 25% af den danske befolkning boede dengang i byerne. Allerede i 1955, boede over 70% i byerne. I dag er det nok over 80% af os, der bor i byerne. https://da.wikipedia.org/wiki/Urbanisering...
Dengang, for 100-150 år siden, udvandrede mange danskere og andre europæere til bl.a. Amerika. I dag, hvor vi er blevet 4 gange så mange, og befolkningstilvæksten udelukkende er sket i byerne, mens den er faldet i landzonerne, er der ingen, der ser grund til at udvandre.
Og selvom 80% af os, har valgt at bo indenfor kun 10% af det danske landareal, er der jo næppe nogen i Danmark, der ligefrem føler de mangler plads.
I Singapore er befolkningstætheden 50 gange så høj som i Danmark, og 100 gange så høj, som i Afrika. Alligevel er det nok de færreste der, der føler trang til at udvandre.
For 200 år siden, da Stamford Raffels startede kolonien op i Singapore, var der kun 13.000 indbyggere, hvoraf mere end 2/3 var mænd, så Singapore var nok ikke det fedeste sted i verden, dengang.
I dag bor der 5,5 mio, ligesom i Danmark, trods arealet kun er 1/50 af Danmarks. Befolkningstilvæksten har været stagneret i årtier, trods et konstant indvandringspres fra det øvrige Asien, som får indvandringspresset til Danmark til at blegne.
Altsammen viser bare at hverken befolkningstilvækst eller urbanisering, i sig selv er noget der fører til hverken udvandring eller kaos. Tværtimod.
I stedet viser det at folk, frem for at søge ud af landet, søger ind til byerne, hvor de finder bedre livsvilkår, som oftest kommer af de uddannelses- og beskæftigelses muligheder, der findes i byerne - og de bedre livsvilkår, fører som regel til at folk føder færre børn, hvormed befolkningsvæksten stagnerer.
Ser nu at det er faktisk kun 10% af den danske befolkning, der ikke bor i byer, med 10.000 eller flere indbyggere, så urbaniseringsgraden er nu 90%.
Hvilket faktisk er fhv lavt, sammenlignet med det øvrige Europa.
http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/...
Afrika har gennemgået og står overfor en helt katastrofal befolkningsudvikling. Befolkningen er steget fra 228 mio i 1950 til 1.246 mio i dag og frem til år 2095 spås befolkningen at vokse til 4.239 mio. Det er katastrofalt for Afrika, fordi de ikke kan brødføde sig selv med den befolkningstilvækst og mange steder, især i Sahara og Sahel området, er der heller ikke vand nok. Det er bydende nødvendigt, at de afrikanske lande indfører en effektiv 1-barns politik, idet alene den opfyldning der sker, hvis hver kvinde føder blot 2 børn, medfører en katastrofal befolkningstilvækst. I et land som Egypten skal 95 mio mennesker i dag huses og brødfødes på en stribe land langs Nilen, der ikke er meget større end Danmark. Resten af landet, ca. 95%, består af gold ørken. I 1950 boede der "kun" 20 mio mennesker. Selv det repræsenterede en voldsom overbefolkning og desværre for Egypten, så spås befolkningen i landet at vokse til 198 mio i 2095 og desværre er det den samme historie i mange andre afrikanske lande.
Hvis befolkningsudviklingen er katastrofal er det bl.a. pga svage og korrupte offentlige institutioner. Markedet kan ikke løse problemerne med at planlægge og bygge en infrastruktur der effektivt kan servicere befolkningen, herunder investere i klimatilpasning. Uden en stærk offentlig sektor baseret på indrivelse og forvaltning af skat eller andre inkomster (salg af råvarer som olie) sker der ikke andet end uendeligt og kaotisk slumbyggeri.
Markedet kan som sædvanlig ikke løse problemerne uden en effektiv offentlig sektor. Det katastrofale er at i det kaotiske og korrupte system som nu bare vokser og vokser med befolkningstilvæksten og som ikke giver håb for fremtiden vil folk søge væk, først fra land til by og så fra by til ... Europa.
Det skal vi gøre noget ved. Grænsebomme er ikke svaret. Hvis Afrika bliver stadig mere ubeboeligt og håbløst har vi et flygtningeproblem verden aldrig har set magen til.
En del af årsagen til elendigheden er vores industrier som f.eks. de vestlige oliefirmaer i Nigeria der bidrager mef at holde liv i kriminelt korrupte styrer. Det kunne være en opgave for vores politiske ledere at sætte en stopper for deres kyniske plyndring af kontinentet. Se iøvrigt:
http://www.atlanticcouncil.org/blogs/new-a...
Hvor er vi? Vi er der slet ikke. VI skal jo have skattelettelser. Det er meget vigtigere.