Aflysning af lokomotivkøb skaber hul i togtrafikken

Aflysning af lokomotivkøb skaber hul i togtrafikken

Regeringen vil annullere indkøb af nye ellokomotiver til DSB's dobbeltdækkervogne. Dermed står DSB uden en afløser for de forurenende ME-lokomotiver, som for længst skulle være udfaset.

Med regeringens udspil til finansloven, der aflyser investeringen i nye ellokomotiver til regionaltrafikken på Sjælland, er det igen uvist, hvordan DSB i de kommende år skal trække sine dobbeltdækkervogne rundt.

Et flertal i Folketinget besluttede sidste år at købe de 67 dobbeltdækkervogne, som DSB hidtil har leaset, for at lappe det hul i togtrafikken, som IC4-problemerne har efterladt. Planen var oprindeligt, at IC4 allerede i 00'erne skulle afløse IC3 i intercitytrafikken, og at IC3 dermed kunne indsættes i den østdanske regionaltrafik. Det er som bekendt ikke sket, og IC4 ventes tidligst klar til fuld drift i 2019.

Dobbeltdækkervognene bliver i dag trukket af 36 bedagede ME- lokomotiver, som ifølge DSB’s seneste miljørapport er blandt landets mest forurenende tog, samt seks EA-ellokomotiver fra 1980’erne, der på grund af lokomotivmanglen blev hentet frem i 2012 efter flere års stilstand.

Dobbeltdækkervognene bliver i dag hovedsageligt trukket af ME-lokomotiver, som er blandt DSB’s mest forurenende tog. De udleder ifølge DSB’s seneste miljørapport 283 mg NOx, 33 mg CO, 9 mg partikler og 17 mg kulbrinter pr. pladskilometer. Til sammenligning udleder IC3-togene 121 mg NOx, 13 mg CO, 1 mg partikler og 6 mg kulbrinter pr. pladskilometer. (Foto: DSB)

Blandt landets mest forurenende tog

Folketinget afsatte derfor også sidste år 419,9 millioner kroner til de nye ellokomotiver, der kan trække dobbeltdækkervognene. Men nu vil regeringen annullere indkøbet, oplyste transportminister Hans Christian Schmidt (V) til Folketinget tidligere på måneden.

Læs også: Regeringen dropper nye ellokomotiver til dobbeltdækkervogne

Hvor længe ME- og EA-lokomotiverne kan opfylde materielbehovet, og hvordan det annullerede lokomotivindkøb påvirker muligheden for at levere det fornødne antal pladser i den sjællandske regionaltrafik, vil DSB ikke selv give et bud på af politiske hensyn:

»Af hensyn til de politiske forhandlinger har DSB ikke kommentarer på nuværende tidspunkt,« skriver pressechef Niels-Otto Fisker i en e-mail til Ingeniøren.

Hyppigere sammenbrud

Mere hjælp er der at hente i Transportministeriets rapport om materielbehovet og IC4-problemerne fra 2011.

Deraf fremgår det, at 30 af ME-lokomotiverne, som blev leveret i 1981 og 1982, skulle have været udrangeret i 2011 og 2012. De resterende syv fra 1986 skal ifølge rapporten udrangeres i 2016, hvor der stadig er tre år til, at IC4-togene kan køre i fuld drift.

‘Dobbeltdækkerne, som i dag kører som erstatning for IC3 på Sjælland, kører indtil videre på lånt tid ligesom de gamle ME-lokomotiver, der i dag trækker dobbeltdækkervognene, skulle have været udrangeret i forbindelse med overflytningen af IC3. Samtidig er forventningen, at antallet af passagerer i den kollektive trafik vil stige i årene frem, hvilket skaber en øget efterspørgsel efter siddepladser,’ konkluderer ministeriet i rapporten.

Intet svar fra ministeren

Samtidig viser den seneste kvartalsrapport fra DSB, at ME-lokomotiverne er ved at være trætte. Antallet af kørte kilometer, mellem at ME-lokomotiverne bryder sammen, er halveret på bare et år.

Ingeniøren har derfor spurgt Hans Christian Schmidt, hvad han forestiller sig som alternativ til de nye ellokomotiver. Det afviser han i en e-mail at svare på.

»Regeringens forslag forhandles i øjeblikket i Finansministeriet, hvor det må vise sig, om der er flertal for det. Derfor kan jeg på nuværende tidspunkt ikke gå i detaljer om, hvad det måtte ende med at betyde for den samlede materielplan,« skriver han.

Ingeniøren har også spurgt Transportministeriet, om ministeriet har kortlagt konsekvenserne for regionaltrafikken af at droppe nye ellokomotiver til at trække dobbeltdækkervognene. Det afviser ministeriets pressechef, Mette Gerlach, at svare på.

Kommentarer (57)

Det kan ikke betale sig, at spare de "små" 400 mio. kr. af flere grunde. Forsinkelser og aflysninger i togtrafikken koster alene et milliard beløb årligt i tabt arbejdsproduktivitet. Ligesom COWI for nogle år siden regnede sig frem til at bilpendleres spildtid når de holder i kø koster samfundet 8 mia. kr. Dertil så belaster de gamle diesel tog sundhedssystemet med deres partikel forurening, som forsager bl.a. lungekræft, hjertekarsygdomme og forværrer luftvejssygdomme, hvilket også koster milliarder hvert år. Så hvis regeringen virkelig vil spare nogle penge, skulle de hellere se at få gennemført købet.

  • 22
  • 4

Hvor skulle de elllokomotiver bruges?

Den "østdanske" regionaltrafik dækker vel primært strækningerne fra Kbh. mod Næstved/Vordingborg/Rødby, Ringsted og Holbæk/Kalundborg.

Her er kun strækningen mod Ringsted elektrificeret. De øvrige strækninger er først planlagt udstyret med elledninger når signalprogrammet er slut.

Så for mig at se er det kun en lillebitte del af regionalstrækningerne hvor nye ellokmotiver i en længere årrække har nogen nytte.

  • 8
  • 5

Hvor skulle de elllokomotiver bruges?

Kystbanen fra slutningen af 2016, se http://ing.dk/artikel/regeringen-dropper-n...
Det er en større kabale der skal gå op.

Esbjerg elektrificeres i slutningen af 2016, og så flyttes ET fra kystbanen til Esbjerg. El-doblere til kystbanen. IC3 flyttes fra Esbjerg til Kalundborg(?) osv. Der er mange brikker i puslespillet, og sikkert andre måder end den beskrevne her.

Politisk kan den manglende finansiering måske ses som en måde at presse de øvrige partiers ønsker på andre områder, og veje deres vilje til at vælte regeringen.

  • 8
  • 3