Afkom fra klonede dyr er sandsynligvis i danske kølediske
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Afkom fra klonede dyr er sandsynligvis i danske kølediske

Kød fra afkom af klonede dyr er med stor sandsynlighed slet ikke en fjern fremtidsvision, men derimod en mulig realitet i danske butikker og restauranter.

For selvom landbruget hverken i Danmark eller EU bruger kloningsteknikker til at avle de mest 'effektive' dyr, så bliver kloning stadig mere udbredt i flere lande, herunder USA, Canada, Argentina og Brasilien. I dag importerer EU f.eks. 2,5 procent af al tyresæd til avlsproduktion, og for nogle medlemslande er det helt op til 20 procent.

»En stor del kommer fra Nordamerika, hvor netop kloningsteknikker er blevet mere udbredte,« lyder det fra blandt andre den danske professor Henrik Callesen fra Aarhus Universitet, der til daglig kloner dyr i forskningsøjemed.

Dermed er dna fra klonede dyr med stor sandsynlighed allerede spredt ud over det europæiske marked.

»Jeg kan med sikkerhed sige, at kød fra første generation af et klonet dyr ikke findes i danske butikker. Men afkom fra klonede dyr er der formentlig allerede,« sagde Hanne Boskov Hansen, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen, for nylig under en debatdag i Zoologisk Have med overskriften 'Bør fødevarer fra klonede dyr forbydes?'.

Læs også: Danske forskere: EU-forbud mod klonet kød i køledisken er absurd

Det betyder dog ikke, at man som forbruger skal bekymre sig om fødevaresikkerhed. Alle undersøgelser fra både de europæiske fødevaremyndigheder, EFSA, og amerikanske myndigheder, FDA, viser, at kød og mælk fra afkom af klonede dyr er ufarligt, fordi det netop er identisk med eksisterende kød og mælk. Men netop heri ligger så også problemet, hvis man - som dele af Europa-Parlamentets medlemmer - ønsker at få mærket sit kød.

I f.eks. USA og Canada er der nemlig ingen regler for mærkning af kød fra afkom af klonede dyr, og det er umuligt at udpege dem, da de genetisk ikke adskiller sig fra andre. Det gør også, at en eventuel mærkningsordning i EU vil kræve en omfattende registrering af alle producerede og avlede dyr, hvis man vil mærke fødevarer og give forbrugerne mulighed for at vælge mellem et klonet og ikke-klonet dyr.

Netop omkostningerne ved en mærkningsordning bliver i øjeblikket undersøgt gennem en konsekvensanalyse, som skal fremlægges for EU-Kommissionen inden slutningen af året. Herefter vil EU igen tage stilling til omfanget af et kommende forbud mod kloning til landbrugsformål.

Emner : Kloning
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis det er umuligt at detekterer med avanceret måle værktøjer, hvorfor så markerer det?
Er det bare så folk kan undgå princippet?

Jah, det er nok derhenad.

Men selv om forskellen ikke kan måles, betyder det jo ikke at den ikke er der.

Selv må jeg indrømme at jeg står og vakler lidt mellem mild foragt fordi 'alle er sgu da osse så bange for alt nyt', og så modsatte grøft hvor man lader industrien gøre som den vil - f.eks. komme melasse i mælkepulveret.

Jeg har så valgt at mene, at industrien (i den vestlige verden i det mindste) som udgangspunkt ikke har nogen interesse i at slå sine kunder ihjel, og der er 'sikkert regulering nok'.

Det sidste er funderet i det faktum, at alt nyt (GMO, gensplejsning, kloning, genterapi, vaccinationer, etc.) bliver mødt med hysterisk modstand hos en større eller mindre del af befolkningen.
Det tvinger producenterne til at gøre ekstra ud af kontrollen med disse ting, så vi kan nok være rimeligt sikre på at tingene er nogenlunde i orden.

  • 4
  • 2

Det er en gammel tradition at det ikke kommer køberen ved hvordan og med hvad landbruget producere fødevarer. Se på emballagen der står hvad vi må få at vide.

  • 2
  • 1

Øv, hvor er det ærgeligt at "ingeniøren" af alle medier er blevet spydspids for alt denne teknologiparanoia.

Hvad med i stedet at interessere sig lidt for hvorfor lande uden for EU tilsyneladende har taget førerpositionen når det kommer til at udnytte denne landvinding? Det er blot et af mange eksempler på at europæisk forskning har været i front, men gevinsterne høstes andre steder.

Det er godt at folk som Hr. Bresler ikke fandtes da man fandt ud af pode frugttræer. Så havde vi nok stadig frøformeret æbler og stået uden Gråsten, Ingrid Marie og alle de andre gamle sorter.

  • 4
  • 4

Fattige mennesker i fjerne lande går sultne i seng og tusinder af børn går ind i voksenlivet som blinde fordi nogle fanatiske NEJ NEJ NEJ-folk per automatik siger nej, ikke bare til kernekraft, men også til GMO
Se http://wp.me/p1RKWc-ai

  • 2
  • 2

@Claus Madsen
Sludder!
jeg går ind for at kan det produceres så må det produceres, men går ligeledes ind for en obligatorisk fuldtud dækkende varedeklaration.
Det skal fortsat være lovligt at blande vand, fedt og mel, proppe det i et rødt papir rør og kalde det røde pølser, men hvis indholdsfortegnelsen ikke tydeligt viser hvad papirsposen indeholder og hvad konsekvenser overforbrug medføre burde straffen være så hård at det ender med at være en rigtig dårlig forretning at sælge "katten i sækken".
Længere er den ikke.

  • 5
  • 0

At artiklen er udtryk for teknologiparanoia er din opfattelse. Det bemærker jeg. Men det er nu ikke hensigten, og heller ikke sådan jeg ser dens udtryk. Det er egentlig bare en konstatering af, at det er sandsynligt, at afkom af klonede dyr findes i danske butikker. Personligt overraskede det mig først, men så havde jeg det nok sådan ala. Tja og hvad så. Men jeg fandt det klart relevant at formidle videre. Når det er sagt, så kan jeg fortælle, at dette blot er første af en række artikler, som bliver bragt løbende på baggrund af debatten om etik og kloning i zoologisk have for nylig. Og så bliver jeg ked af, at du skyder Ingeniøren i skoen, at vi ikke interesserer os for hvilke landvindinger lande udenfor EU gør på dette område. Det har vi dækket løbende gennem mange år, og vil fortsat blive ved med det tør jeg godt sige, især med kendskab til min chefredaktørs store interesse inden for dette område. Alt opdager vi måske ikke, men heldigvis har vi supergode læser til også at tippe os, og det er du også velkommen til.

  • 3
  • 0

jeg går ind for at kan det produceres så må det produceres, men går ligeledes ind for en obligatorisk fuldtud dækkende varedeklaration.

Tak for den præcisering. Så kan jeg vel konkludere, at du ikke har nogen indvendinger mod en større udrulning af GM-planter. De nuværende regler kræver jo som bekendt en mærkning.

Jeg har meget sympati for dine tanker om varedeklaration, men i praksis er det vel ikke så enkelt? Hvis man skal have alle de informationer en forbruger kunne tænke sig at ønske med, bliver det jo et temmelig omfattende værk. I realiteten må man vel altid foretage nogle valg omkring hvad der er vigtigt. Jeg så gerne sortsnavn på alle grøntsager, men andre er måske mere interesserede i andre ting.

  • 1
  • 3

At artiklen er udtryk for teknologiparanoia er din opfattelse. Det bemærker jeg. Men det er nu ikke hensigten, og heller ikke sådan jeg ser dens udtryk. Det er egentlig bare en konstatering af, at det er sandsynligt, at afkom af klonede dyr findes i danske butikker.

Det overrasker mig ikke at denne form for "framing" er blevet så rutinemæssig at i journalister ikke engang selv kan se det. For mig viser det hvor dybt problemet stikker. Brugen af teknologi i forbindelse med fremstilling af fødevarer dækkes nærmest konsekvent negativt i dansk presse. [Der er noget i maden du ikke vidste] [Noget kunstigt] [Er det mon farligt?][Det er de onde der har puttet det i (bønderne, industrien, forskerne)]. Sådan skriver man en historie om teknologi i fødevarer.

Som sagt var det måske mere interessant, sådan i det store perspektiv, at se på hvorfor Europa sakker teknologisk bagud. Kan vores negative syn på teknologi monstro spille en rolle?

  • 3
  • 5

Fattige mennesker i fjerne lande går sultne i seng og tusinder af børn går ind i voksenlivet som blinde fordi nogle fanatiske NEJ NEJ NEJ-folk per automatik siger nej, ikke bare til kernekraft, men også til GMO

Har du ét eneste reelt eksempel på, at gmo'er er fremstillet til forbrugerens fordel, Thorkil?
- Og, ikke mindst, til fordel for de fattige/sultende i 3.-verdenslande?
Jeg har kun læst om gmo'er der skæppede på aktionærernes bundlinje.

  • 5
  • 0

Det er godt at folk som Hr. Bresler ikke fandtes da man fandt ud af pode frugttræer. Så havde vi nok stadig frøformeret æbler og stået uden Gråsten, Ingrid Marie og alle de andre gamle sorter

Hvordan er det man kan sammenligne podning, med kloning, Claus?
Ved podning har 'man' jo ikke muligheden, at 'putte' f.eks gener fra en fisk ind i et blommetræ!

Kloning af dyr, stiklinger og podning af frugttræer er parallelle teknologier på den måde, at man tager noget væv eller celler fra en organisme og der ud fra skaber et nyt genetisk identisk individ.
Det er med andre ord forskellige eksempler på aseksuel formering ved menneskets mellemkomst.

Mht. GMO'er som er til forbrugernes fordel:
Golden Rice mfl.
http://ing.dk/artikel/nye-genmodificerede-...

Til 3-verdens fordel:
Bt bomuld (forbedret arbejdsmiljø)
Golden rice mfl. igen (folkesundhed)

  • 1
  • 4

Der er mulighed for større afgrøder og
Mere vigtigt afhjælpning af fejlærenæring.
Jeg har været i Afrika meget længe og set meget.
Golden Rice blev ikke udviklet for at gavne nogle slemme aktionærer. Almindelige småbønder kan lovligt bruge egen så-sæd.

  • 0
  • 2

Øv, hvor er det ærgeligt at "ingeniøren" af alle medier er blevet spydspids for alt denne teknologiparanoia.

at kunne stille spørgsmål og være kritisk overfor ting, er en af vores bedre menneskelige egenskaber.

Jeg er ikke i tvivl om, at GMO har nytteværdi i vores samfund,
f.eks. en GMO plante i et lukket miljø, der er beskyttet imod spredning, og som producerer medicin.(som med tobaksplanten mod ebola).

MEN, at vi slipper GMO løs i naturen, som kan formere sig selv, og som vi ikke har kontrol over. Bare tanken alene er foruroligende, at vi gør noget, der er så ukontrollerbart.

At lukke øjnene for de dårlige konsekvenser og risici,
der kan være forbundet med GMO
er ikke særligt videnskabeligt.

Men man kan også være imod GMO af etiske grunde
for lige meget hvad kommer man ikke udenom, at det også er en etisk debat,
for dette emne drejer sig ikke kun videnskab.

vi må aldrig glemme, hvor lidt vi ved, og at vi altid kan blive klogere .

  • 4
  • 2

Hmm. 2 minusser for mit forsøg på at forklare at kloning i artiklens forstand og genetisk modifikation ikke er det samme...
Nå ja...
Jeg ved ikke om din udførlige varedeklaration er til nogen hjælp man ikke kan sondre mellem begreberne, Hr Bresler?

MEN, at vi slipper GMO løs i naturen, som kan formere sig selv, og som vi ikke har kontrol over. Bare tanken alene er foruroligende, at vi gør noget, der er så ukontrollerbart.

Jeg synes skam heller ikke vi skal "slippe GMO løs i naturen". Hvis det er planter vi taler om, skal det foregå på marker og i drivhuse.

Generelt har kulturplanter ikke et stort potentiale for at etablere sig i naturen. Gå en tur i skoven eller på heden og tæl kartoffelplanter! Nogle kan selvfølgelig og andre kan potentielt hybridisere med vilde slægtninge. Derfor må man lave en konkret risikovurdering af de enkelte GMO'er. Længere er den vist ikke?
Vilde planter som indføres af havefolk og samlere derimod... De kan lave noget ravage.

  • 0
  • 1

Jeg er lidt uforstående overfor hvad mærkningen skulle hjælpe. Der hvor jeg kan have en bekymring er i forhold til dyrenes velfærd. Hvis man specifikt avler på bestemte stammer fordi de har rigtig gode gener, så kan man risikerer at efterhånden som denne stamme breder sig, så bliver diversiteten mindre og derfor øges risikoen for indavl hvilket gør dyrene mindre modstandsdygtige over for sygdom eller fysiske misdannelser. Ligeledes har jeg den samme bekymring omkring GMO planter - hvad hvis vi spreder et svagt, gen som spredes enten igennem udbredelsen af en afgrøde eller krydsbestøvning hvor et recessivt gen pludselig bliver aktivt?

Men som forbruger ved jeg ikke hvordan jeg skal forholde mig hvis jeg står med et stykke kød hvor der står "fra klonet kvæg" på! Hvad betyder det for mig? Er kødet farligt? Skal det håndteres anderledes? Er der nogen risiko ved at spise det? Hvorfor skal jeg have denne information? Er det udelukkende så jeg som forbruger kan vælge at boykotte kødet? Mærkning er godt, men fra mit professionelle virke, så ved jeg også at for meget information kan være lige så skidt som for lidt. Så er det virkelig værd at belemre forbrugeren med informationen hvis det ikke har nogen sundheds- eller kvalitetsmæssig betydning? For mig er det lidt som når jeg står med et stykke kød hvor der står "fra dansk opdræt". Fint - hvis jeg er nationalist, så er jeg i stand til at diskreminerer udenlandsk kød, men hvis jeg blot er forbruger interesseret i et stykke godt kød, så ved jeg da ikke hvad det betyder om kødet er fra dansk eller tysk opdræt.

  • 1
  • 0

For mig er det lidt som når jeg står med et stykke kød hvor der står "fra dansk opdræt". Fint - hvis jeg er nationalist, så er jeg i stand til at diskreminerer udenlandsk kød, men hvis jeg blot er forbruger interesseret i et stykke godt kød, så ved jeg da ikke hvad det betyder om kødet er fra dansk eller tysk opdræt.

Det kunne jo være du gerne ville værne om danske arbejdspladser.

Eller ikke brød dig om at antibiotikaforbruget er 5 gange højere i Tyskland (til svin ihvertfald).

Men som sagt længere oppe, er det jo svært at lave en deklaration med alle de oplysninger forskellige forbrugere måtte finde relevante.

  • 1
  • 0

Det er under lavmålet at udsætte en dækkende varedeklaration grundet på forskellige forbrugerønsker.

Hvor svært kan det være!
Skriv det vigtigste på emballagen, vægt, oprindelse og lignende og henvis til en hjemmeside med detaljeret deklaration af for eks. anvendte råvare, foder og prøveresultater genereret under produktionen og så videre.

Der behøver ikke at stå på flæskestegen at den indeholder flere medicinrester end et af vores nabolande, eller æblernes giftrester nedsætter forplantningsevnen, men det skal være muligt med få museklik at se hvad der registreres om f.eks. kloning, GMO, gift og medicinrester samt produktionsforhold, både i konventionel og økologisk fødevareproduktion.
Medgåede råvare incl deklaration af indhold er også relevante forbrugeroplysning.

Der er bred enighed om borgerne har legitime krav på øget indsigt i virksomheder som fremover ønsker at modtage betydelig statstilskud. Vil branchen ikke give disse oplysninger er der andre der vil, også andre der måske ikke er lige så præcise som producenterne har mulighed for at være.

  • 1
  • 1

Skriv det vigtigste på emballagen

Min pointe er at hvem er det der afgører hvad der er det vigtigste? For mig er det langt vigtigere at de internationale fødevareorganisationer, sammen med foregangslandes regeringer presser andre til at presse andre lande til at følge de samme strikse normer. Jeg er vokset op på landet og er som udgangspunkt ganske stor tilhænger af dyrevelfærd - til gengæld er jeg ikke særlig stor tilhænger af at "værne om danske arbejdspladser" ved at skulle betale mere for mine varer.

Anyway, jeg har stadig ikke fået svar på hvorfor det skulle hjælpe at mærke for klonet kød. Får jeg en bedre vare, så betaler jeg gerne mere, men får jeg en bedre vare fordi jeg undgår kød fra klonede dyr? Får jeg bedre fødevaresikkerhed? Som jeg ser det er dette udelukkende et udtryk for teknologiforskrækkelse - man forstår det ikke, så derfor er det enten ondt eller skidt. Hvis man kan bruge kloning til at fremavle mere modstandsdygtige racer der er mindre udsatte for sygdomme eller lidelser der bringer dyret smerte og landmanden højere omkostninger, så er jeg bestemt tilhænger af det. Jeg ser blot kloning som det næste skridt i den forædlingsproces som har været en naturlig del af landbruget igennem mange år, hvor man har udvalgt sig specielt egnede avlsdyr og derefter avlet målrettet på disse.

  • 0
  • 0

Det er i bedste fald meningsløst at betegne ønsket om varedeklaration som teknologiforskrækkelse.

At Morten Dalgaard ikke ved hvad oplysning hjælper kan skyldes manglende viden, eller en skjult dagsorden, men det er under alle omstændigheder ikke grund nok til at holde andre hen i uvidenhed.

Flertallet ønske at vide hvad det er de spiser og med hvilke metoder og råvare det er fremstillet. Skulle et fåtal have den ualmindelige ide at de ikke ønske disse oplysninger er det overordentligt let at fravælge læsning af varedeklaration.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten