Afgiftsmareridt: Nu er fjernvarme på naturgas dyrere end et privat fyr
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Afgiftsmareridt: Nu er fjernvarme på naturgas dyrere end et privat fyr

Lave elpriser, dyr naturgas og høje afgifter betyder, at to tredjedele af de decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker må droppe at producere strøm og hæve priserne for varme.

Det betyder, at fjernvarmen kan blive op til dobbelt så dyr for forbrugerne, som hvis de havde haft et individuelt naturgasfyr, viser en analyse fra interesseorganisationen Dansk Fjernvarme.

Samtidig gør den eksisterende lovgivning det umuligt for naturgasværkerne at udskifte naturgas med billigere alternativer som træpiller og flis.

Læs også: Klagenævn siger nej til at varme fynske huse op med spildvarme

»Vi er simpelthen i gang med at skabe i snesevis af nye barmarksværker, som ikke kan komme ud af deres dårlige økonomi på grund af gammeldags regler,« siger direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme.

De ramte kraftvarmeværker fyrer udelukkende med naturgas i gasmotoranlæg. Elproduktionen fra disse værker har nemlig svært ved at konkurrere med strøm fra vindmøller og kul. Derfor står motorerne stille, og værkerne producerer varme på de langt mindre energieffektive spidslastkedler.

Det medfører, at pristilskuddet fra strømsalg udebliver, og det forringer fjernvarmeværkets økonomi markant. Ifølge Dansk Fjernvarme har flere af værkerne stort set ikke produceret strøm det seneste halvandet års tid.

»Det er desværre et strukturelt problem med elsystemet, hvor de decentrale kraftvarmeværker er taberne. Dermed rammes fjernvarmeforbrugerne på disse værker utrolig hårdt. Især fordi værkerne er frataget de naturlige handlemuligheder for at sikre forbrugerne bedre og billigere varme, da de er bundet til naturgassen,« siger Kim Mortensen.

Ifølge Dansk Fjernvarmes analyse må 81 ud af 123 naturgasbaserede kraftvarmeværker nu erkende, at deres varmepriser er højere, end de ville være for forbrugerne, hvis de havde et individuelt naturgasfyr.

Læs også: 1,8 millioner kinesere skal have dansk fjernvarme

De naturgasfyrede fjernvarmeværker er også hårdt ramt af afgifter. Det drejer sig for eksempel om højere NOx-afgifter, en methan-afgift, som kun rammer motoranlæg, og en udhulning af kraftvarmefordelen i 2011.

Også forsyningssikkerhedsafgiften gør det dyrere at være varmeforbruger. Samlet set er afgifterne ifølge Dansk Fjernvarme steget 70 procent siden 2007.

Lektor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen kalder situationen for ’rigtig skidt for brændselsforbruget og for effektiviteten i energisystemet’:

»Politikerne bør tage det dybt alvorligt, at de har skabt en helt forkert incitamentstruktur, når de tilsyneladende har beskattet fjernvarmen så hårdt, at det bedre kan betale sig at anvende individuelle og langt mindre effektive energianlæg,« siger han.

Endnu værre bliver økonomien for værkerne i 2019, når kraftvarmeværkerne fratages et særligt grundbeløb, som de har fået for at stå til rådighed med kraftværkskapacitet. Risikoen er, at 1.700 MW el-effektkapacitet forsvinder helt.

Læs også: Slut på en epoke: Danmark mister 250 decentrale kraftværker

Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker har skrevet til klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) med en række forslag til at rette op på problemerne.

De to foreninger mener blandt andet, at lovgivningen skal ændres, så værkerne får lov at installere biomassekedler i en størrelse, der svarer til 50 pct. af den indfyrede effekt, at grundbeløbet bør forlænges ud over, og at der ændres på principperne for forsyningssikkerhedsafgiften.

Brian Vad Mathiesen opfordrer dog politikerne til at undgå hovsaløsninger, der sætter brændselseffektiviteten over styr:

»Politikerne skal tænke langsigtet og ikke lade den aktuelle situation få dem til at glemme, at kraftvarmeproduktion hører til i et brændselseffektivt energisystem. Vi får brug for små, fleksible værker i fremtiden til at regulere i forhold til vindmøllerne, så det vil være katastrofalt, hvis de blot får lov at forsvinde,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for en god artikel, nu forstår vi bedre stigningerne!
Måske vi skulle installere brændeovn...

  • 5
  • 2

Fjernvarme produceret på naturgas har da været dyrere i mange år. Fjernvarmeprisen består jo af både arealbidrag, målerleje og varmeforbrug.
I min kommune ligger varmeprisen på ca 1 kr pr kWh, når alt er medregnet (i et standardhus med et forbrug på 18100 kWh)
Det er lige før det bedre kan betale sig at installere oliefyr
Mvh
Jesper

  • 3
  • 0

Energipolitikken er nu i godt en halv snes år blevet styret af nogle ret fundamentalistiske markedsdogmer blandt økonomerne i skatteministeriet. Nærmest som en art ny-religiøs bevægelse.

Det må derfor være på sin plads at påpege, at man ikke kan tjene to herrer. Konkret at man ikke BÅDE kan producere strøm "så effektivt (læs "billigt") som muligt" OG samtidig spare CO2 "så effektivt (billigt) som muligt". På den måde opnår man kun at skyde sig selv i sænk "så dyrt som muligt".

  • 7
  • 1

Efterhånden som en større del af el-produktionen kommer fra VE (solceller vindmøller biomasse osv.), og varmepumperne får bedre COP værdi, så brug dog dem - enten centralt på fjernvarmeværkerne, eller lokalt hos forbrugeren - i det mindste som supplement.

  • 5
  • 0

Endnu et eksempel på en, gennem tiderne, slingrende og ødelæggende afgiftstruktur, skabt af kortsynede politikere, der mere tænker på taburetten end på almenets vel.

  • 12
  • 1

Vindmøller og solceller er støttet via PSO, så kunne man også støtte barmarksværkerne med en støtteordning.

I politik gælder det nemlig ikke om at lave enkle og langsigtede løsninger, men om at tage nogle penge fro nogen som man derefter giver til nogle andre minus lidt administration. For så har man nemlig magt.

**
[Sarcasm off]

  • 8
  • 2

Flere steder nævnes at det er mindre effektivt kun at lave varme og at private fyr er mindre effektive.
Det er efterhånden blevet et mantra, at kraftvarme giver billig varme fordi varmen så bliver "spild" af elproduktionen. Fejlen er at værkernes formål er at lave varme, så elproduktionen er reelt set spild, og de kan naturligt nok ikke konkurrere med kul og vind når investering i motorer og varmeledninger også skal betales. Den rå elpris ligger omkring 0,35 til 0,45 kr/kWh og så billigt kan de ikke få gassen til deres motorer. Hele økonomien var baseret på forskellige tilskud og en høj elpris.
Den med reservekraft er også tvivlsom, for de kan ikke lave el effektivt, medmindre nogle aftager varmen, for det er vel ikke meningen at varmekunderne skal betale tabet ved produktion af el i forhold til blot at lave varme når det kan aftages.
Der er noget rigtigt i, at de er ved at blive "barmarksværker", og det skyldes en kombination af ideologi og letfærdig omgang med termodynamik og andres penge.
Tænk hvor meget billigere det havde været at trække gasrør fra værket i stedet for dobbelte vandrør.

  • 18
  • 0

Der savnes et indlæg fra Niels Hansen der med nogen ret kan sige hvad sagde jeg.
Er træt af indlæg der skyder på politikere.Vi har frie og hemmelige valg.
Savner forklaring på hvorfor gas ikke bare kan sendes ud til husene i tidligere fjernvarmerør?

  • 4
  • 2

Det grundlæggende problem er at det netop ikke er ressourceforbruget (brændslet) men derimod produkterne (el og varme) der beskattes.
Iflg. økonomernes rationale vil afgifter virke forvridende i produktionsleddet, men den sikre konsekvens er at man uvægerligt kommer til at beskatte effektivitet. Figenbladet er CO2-kvotesystemet, men med kvotepriser nær nul bliver dette figenblad mere end bare gennemsigtigt.

Sammenlign f.eks. produktion ved kulkondens med produktion på et almindeligt decentralt værk. Elvirkningsgraden vil typisk være den samme, men hvor kondensproduktionen sker på afgiftsfrit brændsel vil et decentralt værk med samme elvirkningsgrad typisk skulle betale brændselsafgift svarende til ca. 40% af det forbrugte brændsel.

Om man kalder det "skat på effektivitet" eller "statsstøtte til kulkondens" kan være ét fedt. Konsekvensen er den samme.

  • 10
  • 0

Vi husker vel den store omstilling da det blev bestemt at vores nyfundne gas død og pine skulle futtes af til elproduktion og i nyopførte kraftvarmeværker for at nedbringe forurening og udlandsgæld, istedetfor at blive ført ud til flere husstande til opvarmning og madlavning, dengang var der allerede kritik.

Det var blot lidt historie, som ikke-uddannet vil jeg ikke begynde at kløjs i energieffektivitet dengang vs nu og i fremtiden.

  • 2
  • 0

Jeg tror at rør dimension er den største hindring. Jeg kan forestille mig at hustande bagerst på gasnettet vil opleve for stort tryktab på de kolde aftener. Derudover skulle ikke undre mig at der findes et hav af sikkerhedsforskrifter der er anderledes end ved fjernvame. Jeg har ikke undersøgt det, det er blot hvad der lige falder mig ind...

  • 3
  • 0

En anden side af de lave CO2-kvotepriser (udover at de ikke virker efter hensigten, hvilket jo også kun var nogle markedsøkonomers dogme) er at det er såre billigt at købe sig til flere forureningsrettigheder. Og det bliver vel udnyttet f.eks. hos kulbaserede el-producenter rundt omkring i Europa. Derfor nåede Concito jo allerede i november 2011 til konklusionen, at Danmarks omstilling til træpiller indtil 2050 kan medføre en fordobling af CO2-emisionerne til atmosfæren! Systemet kan ikke reddes og bør ikke eksporteres, siger over 40 NGO'er i et lille skrift, der har overtitlen 'EUETS myth busting', som kan anbefales.

  • 3
  • 0

Ja - iflg. artiklen - men passer det nu også i virkeligheden ? For hvor skal virkningsgraden måles, så der opnås et troværdigt grundlag for sammenligningen ? På værket og på det individuelle fyr (forbrugsstedet)? Eller kun på forbrugsstedet så ledningstabet regnes med ?

Jeg holder på, at en sammenligning af virkningsgrader skal ske på forbrugsstedet - og fjernvarme i de dyre fjernvarmeområder derfor tabet stort. Der er i dag ikke den store forskel på gaskedlernes virkningsgrad, men et ledningstab på ca. 20 % (årligt landsgennemsnit) gør fjernvarme til en ineffektiv opvarmning form.

Jeg vil derfor gerne have denne påstand fra artiklen underbygget:
"Lektor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen kalder situationen for ’rigtig skidt for brændselsforbruget og for effektiviteten i energisystemet’:

»Politikerne bør tage det dybt alvorligt, at de har skabt en helt forkert incitamentstruktur, når de tilsyneladende har beskattet fjernvarmen så hårdt, at det bedre kan betale sig at anvende individuelle og langt mindre effektive energianlæg,« siger han."

  • 5
  • 1

Vi er ved, at skabe et parallel samfund, hvor det kommer til at dreje sig om at få energi uden om de kollektive systemer og afgiftssystemer. Hvilket i bund og grund er tåbeligt, da disse systemer er mere effektive og bedre for miljøet.

For mit eget vedkommende, så var det først solceller, så energibesparelser på el og varme - og nu anvendelse af overproduktion fra solceller til varmegenindvinding og varme etc., for at bruge mindre fjernvarme.

Til sidst kan man håbe på, at spare penge ved at kunne koble sig helt af el- og fjernvarmenettet, hvor der sidder en måler. Dette er vanvittigt, men en følge af den politik der føres.

  • 3
  • 0

Virkningsgrader efter 1.lov som dem Boe har i sindet kan omregnes til 2.lovs virkningsgrader ved at gange med Carnot-faktoren. Er der nogen der har regnestykket? I princippet drejer det sig jo om at sige det er fordelagtigt at undgå for høje temperaturspidser i hele kæden af energiomsætninger, når sluteffekten kun skal vare i lavtemperaturområdet som at varme et hus op. Carnotfaktoren regnes med absolut temperatur. (Praktisk hjælper det at holde styr på 2-3 intervaller i temperaturområdet ang. sluteffekten) Svaret for systemgrænserne, inden for hvilken effektiviteten skal bedømmes, er i øvrigt: tag' hele kæden med fra kilde til anvendelserne.
Ærgerligt at denne viden åbenbart er gået tabt - eller aldrig kommet langt nok ud. Den var jo allerede beskrevet i Barry Commoners sigende bog: 'Energiens elendighed' fra 1976 (dansk ved Ole Thyssen 1977). Den har desværre beholdt sin gyldighed i mangt og meget.

  • 1
  • 0

"Til sidst kan man håbe på, at spare penge ved at kunne koble sig helt af el- og fjernvarmenettet, hvor der sidder en måler. Dette er vanvittigt, men en følge af den politik der føres"

Du kan være 100% sikker på, at selvom den idé bliver teknisk mulig, og økonomisk rentabel, så vil staten svare igen med en ekstraskat, med en begrundelse i retning af:

"For at vores samfund kan fungere, især sygehusene med alle de små kræftsyge børn (!), skal vi have et offentligt forsyningsnet. Derfor pålægges alle borgere nu en samfundsstrukturenergiforsyningsskat, som gælder alle, uanset hvilke energikilder du anvender".

  • 1
  • 0

Der savnes et indlæg fra Niels Hansen der med nogen ret kan sige hvad sagde jeg.
Er træt af indlæg der skyder på politikere.Vi har frie og hemmelige valg.

Yep!

Men det er nu værre end som så..

Her afgift på fjernvarme via kedel se

Energiafgift 212 kr./MWh produceret varme
CO2 afgift 47 kr./MWh produceret varme

Fjernvarme er jo promoveret i Hoved og røv!

Narturgas i kedel ude ved forbrugeren se http://gassalg.dk/gaspriser/prisenssammens...

Bare energiafgift og co2, NOx i forbrugerens kedel er 288 kr/mwh hvor fjernvarmen betaler 259 kr/mwh.

Men fjernvarme er nu genialt når varmen fra en Kedel skal ud i et fjernvarmenet hvor der tabes 20 - 30 % af energien..

  • 4
  • 0

Du glemmer et par ting. 1. Som storforbruger er der mulighed for at handle direkte på gasbørs via mægler. dvs. i dag koster gassen 2,479 kr./NM3. Så er lednings tabet hjemme.
2. Afgiftsfritagelsen på kedeldrift er en syg høne. Så lang er vi enige, problemet er at den er udregnet ved øvre brændværdi så når vi nu har en kedel der køre kondenserende betaler vi det samme som private forbrugere.
Men problemet er ikke afgiften eller mangel på samme ved kedeldrift. Problemet er at vi i sin tid designede og drev værket efter den daværende energipolitiks retningslinje. Den tid er nu forbi og vi står alle med et produktions anlæg fra midt halvfemserne, der trænger til udskiftning/optimering. Det vi savner er såmænd bare en ansvarlig udtagelse fra det brede flertal i folketinget og dermed befolkningen Hvad skal vi til næste år? og de næste 20 år. Vi kan ikke en gang få af vide hvad afgifter vi skal betale i næste regnskabs år. Vi kendte først størrelsen på forsynings sikkerheds afgiften 14 dage før den blev opkrævet.
Og hvorfor må vi ikke producere varme billigst muligt til vores kunder, men skal bindes på hænder og fødder mht. brændselsvalg?
Hvis jeg har et privat naturgasfyr derhjemme kan jeg trods alt gå i skoven hvis prisen er for dyr.

  • 2
  • 0

Vi får brug for små, fleksible værker i fremtiden til at regulere i forhold til vindmøllerne, så det vil være katastrofalt, hvis de blot får lov at forsvinde,« siger han.

Hvem er disse "VI"? Var det ikke mere rimeligt at det var vindmøllerne som sørgede for dette, når de får lov at producere ubegrænset. Man kan styre det på to måder. Enten får de lov at lave alt hvad de kan, men så må de også sørge for at producere noget når vinden ikke blæser, eller også begrænses deres produktion til det der kan aftages/ønskes aftaget. Det er ret absurd at lade varmekunderne betale for en elproduktion, de ikke selv kan bruge på grund af afgifter og regler.
Går det som det plejer bliver afgifterne sikkert ikke justeret, men i stedet indføres nogle tilskud. Derved bevares politikernes magt over området.

  • 2
  • 0

@Ole Jensen

Og hvorfor må vi ikke producere varme billigst muligt til vores kunder, men skal bindes på hænder og fødder mht. brændselsvalg?

De alternativer du har er ikke billigere..

Du skal overholde samproduktion varme/strøm og her er halm og flis bestemt ikke billigere end afgiftsbelagt naturgas via en gasmotor eller en kedel.

Det eneste reelle alternativ er varmepumper i boligmassen, som forbruger el fra effektive kraftværker som omsætter halm og flis og så møllestrøm. ..

  • 0
  • 0

Jeg er ikke uenig i, at vi skal have penge i kasse til vores velfærdssamfund.

Problemet er bare, at vi har en lovgivning på energiområdet, og i afgiftssystemet, der er stærk forældet i forhold til virkeligheden - og modarbejder mindre forurening og mindre CO2 udledning.

Problemet er, at for at få penge nok til sygehuse etc., så må vi forurene mere for, at der kommer afgiftspenge nok i kassen, da skatten skal ned. Dette link mellem velfærd og indtjening fra miljøafgifter er vanvittigt, og dræbende for en sund samfundsudvikling.

Og dette der er årsagen til, at vi nu tænker som vi gør - og e.g. ønsker at blive fri for fjernvarme - som i udgangspunktet er en mere energieffektiv og mindre miljøbelastende energikilde, samt et højre mål for en veludviklet infrastruktur.

  • 1
  • 0

Et gasfyr giver en uhyggeligt dårlig udnyttelse af et meget attraktivt brændsel. Uanset om fyret står i privaten eller i fjernvarmecentralen er det at betragte som et "exergi-destruktionsanlæg", hvor langt størstedelen af potentialet fra forbrændingstemperatur til værdiløs entropi umiddelbart smides ud af vinduet.

Generelt giver fjernvarme kun mening, hvis muligheder for mere attraktiv produktion derved kan udnyttes. Ellers vil man blot stå med de ekstra lednings-investeringer & -tab. Det vejer selvsagt tungt, hvis varmen leveres fra gaskedel

Kraftvarmeværket er et godt eksempel på effektiv udnyttelse: Sammenlignet med gasfyret vil det være en smal sag at fordoble virkningsgraden (godt og vel endda) - man skal bare bruge strømmen til at trække en varmepumpe.
Samme varmepumpe vil i øvrigt køre lige så godt på el fra nettet - og så er vi nok ved at være fremme ved Brians problem: Med varmepumper (som er en simpel og billig teknologi) vil de decentrale værker kunne få en meget stor & højeffektiv reguleringsevne. Uden de decentrale vil vi ryge direkte tilbage i kulkondens, hvilket også faktisk er ved at ske.
- Og for tilfælde med "manglende varmeforbrug" er det jo altså ikke raketvidenskab at forsyne et decentralt værk med køleanlæg - deres emission vil alligevel være ca. den halve af kulkondens..

  • 3
  • 2

NU er det jo heller ikke den højere regne-opgave, at finde ud af at det er fuldt og helt tåbelig.

Et decentral kraftværk får typisk 40 % el ud af gassen.

Et moderne combycycle anlæg kan minimum yde 60 % el af gassen.

Hvis fjernvarme nedlægges og varmepumper i boligen 3-dobler el til varme, så yder det store kraftværker (meget) mere strøm når det yder strøm sammen med varme ved varmepumperne.

Om sommeren yder det store kraftværk 1/2 gang mere strøm end det decentrale værk..

  • 0
  • 0

Mener du at alt eksisterende skal skrottes og vi skal bygge nyt alle sammen?
Også hænger det samme økonomisk for hr. og fru danmark når de har betalt anlæg i deres egen bolig samt den massive udbygning af elsektoren med nye værker samt forstærkede distributions net, til alle de pumper.
Jeg kan også have visioner om hvordan det perfekte anlæg skal se ud. men normalt skal der være en snert af realisme over det før bestyrelsen æder den.
Det vi gerne vil er at brænde andet af end gas. Og nej vi har intet ønske om at lave el. Vi er varme værker.
Det kan godt være at der mangler visioner i vores lille verden om hvordan man opvarmer tusindårs riget men vi har daglig kontakt med kunder, som har svært ved at forstå hvorfor varmen skal stige med 10-15% om året når gasprisen næsten har været konstant de senere år.
Det vi efterlyser er hvad gør vi til vinter og hvad kan afskrives over de næste 10-15 år.
Hvis det hele skal nedlægges og vi skal have varmepumper derhjemme så er det helt fint med os. Bare kom med en tidsplan så skal rørene nok være fjernet på datoen. Men hvad skal der ske indtil da?

  • 0
  • 1

Energipolitikken er nu i godt en halv snes år blevet styret af nogle ret fundamentalistiske markedsdogmer blandt økonomerne i skatteministeriet. Nærmest som en art ny-religiøs bevægelse.

Når problemet nu kun er penge, og en væsentlig del af permanent hul i vores statskasse efter 1973..
http://ing.dk/artikel/minister-om-dobbeltb...

Penge <---> Energi har siden da (1970'erne) været en fælles gyngende mosebund. Samtlige tiltag mht. forsyningssikkerhed - gasnet, barmarksværker, vindmøllerer etc. - betaler hele samfundet stadig af
på. Underskudsforretninger, som hver eneste regering med deres hjemmestrikkede kursændringer samt afgiftspolitik svømmer rundt i.

For amt, senere region og kommune har folkevalgte flittigt brugt benene under udførelse af ugerningen, da de jo have til opgave at lokke horder af borgerne ind i den dyreste fold via tilslutningstvang og lignende øvelser :)

Og når den undrende befolkning ikke opdager, at olien i dag koster langt langt mindre end den f.eks. kostede i 1980, så er det fordi staten i mellemtiden har øget statsafgifter og skatter på olien fra omkring 100 til 200 pct.

Poul Nielsen med sin "Den klokkerene aftale" viste os den første flig bag de ikke simple (stuerene) forretninger... http://www.information.dk/282495

Tag en søgning, og kontroller blot hvor mange af de gamle ping'er, der svømmer i de grønne lune pengestrømme, som de selv opbyggede. Nyrup (S), Poul Nielson (S) yes er stadig aktiv i anno 2013, Eldrup med gulddrengene et al..

  • 2
  • 0

Det kommer meget an på forudsætningerne (og investeringerne ikke mindst).
For at lave 6kWh fjernvarme (ab kedel) og 4kWh strøm kræves minimum 10kWh brændsel. Varmen alene ville kræve 6kWh brændsel, så strømmen koster altså 4kWh brændsel. Det løb måske rundt hvis alternativet var et rent kondensværk, men hvis det er møllestrøm de 4kWh erstatter så vælter effektiviteten.
Med en varmepumpe kunne man lave de 4kWh strøm om til 12kWh varme, men det koster altså nogle heftige investeringer i form af gasmotor, varmepumpe og areal til varmeopsamlingen.
Med hele svineriet kunne man for de samme 6kWh varme have nøjedes med at bruge 3,4kWh brændsel.
Forskellen på 2,6kWh brændsel skal altså betale forskellen mellem en kedel og gasmotor+varmepumpe.
Eventuelt også nedlægning og vedligehold af et fjernvarmenet.
Alt i alt viser det sig nu, at alle disse smarte effektiviseringer gør at varmen bliver dyrere end ved blot at brænde de 6kWh brændsel af til simpel varme.
Man kunne spekulere på, om investeringen for at spare disse 2,6kWh ikke var bedre brugt på at isolere forbrugernes boliger, så de kun behøvede 3,4kWh mod før 6kWh.

  • 2
  • 1

Alt i alt viser det sig nu, at alle disse smarte effektiviseringer gør at varmen bliver dyrere end ved blot at brænde de 6kWh brændsel af til simpel varme.
Man kunne spekulere på, om investeringen for at spare disse 2,6kWh ikke var bedre brugt på at isolere forbrugernes boliger, så de kun behøvede 3,4kWh mod før 6kWh.

Man kan vel bare køle luft!

Hvis sådan en Vølund på 20 kw se http://nhsoft.dk/work/FG24/Mar/Montering%2... (se side 42) den kan yde cop 2,1 ved - 12 c' og cop 3 ved 7 c' ved fremløb 50 c'.

MOn ikke man kan lave noget stort som kan holde en gennemsnits-cop på 3 over året ved et fjernvarmeværk og sammen med en gasmotor..

  • 1
  • 0

NH skriver:

MOn ikke man kan lave noget stort som kan holde en gennemsnits-cop på 3 over året ved et fjernvarmeværk og sammen med en gasmotor..

Snildt og endda bedre i mange tilfælde.
og dertil beholder vi en god fleksibilitet, idet varmepumpen kan køre, når elpriserne er lave og motoren når de er høje.

  • 3
  • 0

Svend.

Nu tror jeg ikke vi vil standse vindmøllerne, for at producere el på motoranlæg.
det er noget nær det modsatte at når vindmøllerne leverer, så standses motorerne.
og det er jo sådant set det artiklen her handler om, nemligt at drifttimerne på gasmotorerne er lave. Ikke at vindmøllerne standses.

  • 1
  • 0

Ja det er korrekt at træ og halm er påvirket af udbud og efterspørgelse og priserne er stigende. Det samme gælder for strøm og gas.
I bund og grund er det også kun afgifts spekulation at fyre med biobrændsel, da gas uden afgift er langt det billigste. Bortset fra kul.
Fra et fjernvarme perspektiv skal vi have lidt af det hele. Men vi skal først og fremmest væk fra den politiske malkemaskine. Ligegyldigt hvilke tiltag vi har taget har vi fået trukket nye afgifter ned over hovedet.
Hvis jeg fik lov at bestemme ville jeg lave en forsikrings pulje ud af alle de afgifts kroner vi betaler, og derefter give geotermi en chance. Probleme er at invisteringerne er så store at kun få værker kan løfte dem. Og hvis flere værker skal gå sammen bliver transmisionen dyr.
Varmepumpe ideen kunne bruges til lavtemperatur anlæg, for dermed at reducere ledningstab fremløbstemperaturen sænkes til 30-40 grader din varmepumpe hæver det til brugsvand og hvis du har behov for mere. Dermed kunne vi udnytte solfangere langt mere effektivt da der kan produceres i større del af året. ;Der er massere af muligheder hvis der laves en langsigtet planlægning, men det er ikke det vi oplever. Som det er nu er vi viklet ind i lige dele energipolitik, arbejdsmarkeds politik, og financiering af Norges vandkraftværker.

  • 0
  • 1

hvordan det vil gå de fjernvarmeselskaber, der har investeret stort i solfangere og udvidelse af nettet bl.a. Gråsten.

Tilslutningsprocenten af nye kunder er klart under 10%, og bliver nok ikke meget bedre, når denne nyhed når frem til kommende forbrugere.

Jeg ved dog ikke, hvor meget fjernvarmeselskaberne er forpligtiget til af reel/ ærlig oplysning om fremtidige forbrugstakster, når de er ude og sælge tilslutninger

  • 0
  • 0

Snildt og endda bedre i mange tilfælde.
og dertil beholder vi en god fleksibilitet, idet varmepumpen kan køre, når elpriserne er lave og motoren når de er høje

Bestem Hr. Ulbjerg men hvad mon det koster?

Isoleret set at have en gasmotor som yder el til nettet og en varmepumpe som aftager strøm fra nettet når det er hensigtsmæssigt er selvsagt optimalt..

Men er det jo rasende dyrt.

Heroverfor står løsningen med kun varmepumpen og så akkumulering til 24 timer i tanke, og så stor rationelle værker som kun kører kondens og får minimum 60 % el ud af gas. OPstillingen vil efterspørge fjernvarmeværkernes spildproduktion og møllestrømmen..

  • 0
  • 0

hvordan det vil gå de fjernvarmeselskaber, der har investeret stort i solfangere og udvidelse af nettet bl.a. Gråsten

Gråsten og andre, har jo netop investeret for at opnå en LAVERE varmepris - og således være konkurrencedygtige fremover også.

  • 0
  • 0

Nu er langt de fleste fjernvarme selskaber forbruger ejet og bestyrelsen er valgt af forbrugere ibland forbrugere. Så hvis de ikke har de oplysninger må det være dovenskab. Desuden er Gråsten fjernvarme og alle andre forsynings selskaber underlagt varmeforsynings loven mht. åbenhed i regnskaber.
Nu er solvarme så stadig fritaget for energiafgift og forsyningssikkerheds afgift. Så de rammes ikke

  • 0
  • 0

@Ole

Geotermi: hvis projekterne lykkes og man finder den temperatur som er brugbar >70 c' og herunder at energien skal føres ind til byen, i fjernvarmerør, så lægger prisen da minimum på 400 kr/mwh. Alene 10 % af energien som afsættes til byen det er simpelthen pumpestrøm eller 200 Kr inkl. moms pr. mwh. varme bare til strøm (som godt nok overvejende er afgift).

Hvordan pokker kan du få (samfunds)økonomi i det!

  • 1
  • 0

Efter den seneste prisstatistik ligger Gråsten på kr. 12.600 for et standardhus, hvilket jos tadigt er konkurrencedygtigt i forhold til individuelle anlæg.
Også naturgas.

  • 1
  • 0

Nu er det jo så kun 30-40% af energien der kommer fra solvarmen, og hvis de resterende 60-70% stiger som artiklen forudsiger, kan man vel godt komme i problemer med investeringen?

  • 0
  • 0

Det burde ikke koste så meget. Jeg har et projekt liggende på kontoret med beregninger. jeg kan ikke helt huske tallene, men 400 pr. mwh lyder af meget.
Men fidusen er nu heller ikke at det er det billigst lige nu. men at vi kender prisen mange år frem og at resourcen er vedvarende.
Problemet er selvfølgelig at afgift betalingen er væk og samfunds økonomien ligeså. Men nu var det et forslag til opvarmning af utopia jeg kom med. I den virkelige verden er den slags dødfødt.

  • 1
  • 0

Karsten.

Jeg forstår ikke helt hvad du mener.

Hvorfor skulle det pludseligt blive urentabelt at have investeret i nyt solvarmeanlæg, som leverer billigere varme end det eksisterende gasfyrede anlæg. ??

Man kan vel modsat sige at jo højere gaspris jo bedre var investeringen i solvarmeanlægget.

  • 0
  • 0

Karsten.

Jeg forstår ikke helt hvad du mener.

Hvorfor skulle det pludseligt blive urentabelt at have investeret i nyt solvarmeanlæg, som leverer billigere varme end det eksisterende gasfyrede anlæg. ??

Man kan vel modsat sige at jo højere gaspris jo bedre var investeringen i solvarmeanlægget.

Det har du ret i Flemming; men de kommende forbrugere har ikke lyst til at ryste op med pengene til fjernvarmeinstallationen uden en sikkerhed for de fremtidige omkostninger.

Så forbliver de hellere på naturgassen eller på el-opvarmningen ...

  • 0
  • 0

Karsten.

Solvarmeanlæggene er generelt bygget til de nuværende forbrug. Således også Gråsten.
Og det ud fra den simple grund at vi jo ikke kan slukke for et sådant anlæg, når behovet er dækket.
Mange anlæg, også Gråsten, er forberedt for udvidelse, når / hvis flere forbrugere kobles på.
Der er altså ikke investeret i solvarmeanlæg, som ikke har forbrugere "nok".

  • 0
  • 0

I intet indlæg, som jeg har læst, kommer man ind på varmespildet i rørføringen fra fjernvarmeværket til forbrugeren; et gns. varmespild ligger normalt på ca. 17 pct. hvis afstanden til de tætte bebyggelser og bymidter ikke er for stor.
I området - som har været nævnt mange gange i medierne - vest for Silkeborg, er afstanden mere end 10 km - nogle steder større.
Alligevel fastholder et byråd stadig, at disse borgere skal ind under fjernvarmen med tvang, selv om man her risikerer underkapacitet fra det eksisterende værk.
Samtidig må borgerne lide den tort, at de fremover skal betale en dyrere varme, især hos de som har mindre huse.
Kunne godt tænke mig at høre, hvad nogle som har forstand på energieffektivitet mener om dette.
Er det ikke helt hen i skoven at etablere sådanne rørføringer, når et gasfyr jo ingen spildvarme har?

  • 3
  • 0

"I intet indlæg, som jeg har læst, kommer man ind på varmespildet i rørføringen fra fjernvarmeværket til forbrugeren; et gns. varmespild ligger normalt på ca. 17 pct. hvis afstanden til de tætte bebyggelser og bymidter ikke er for stor.
I området"

Jo - det startede jeg faktisk med i mit første indlæg - for virkningsgraden skal beregnes på forbrugsstedet - altså ude hos hver enkelt forbruger, men for at få det optimale beslutningsgrundlag skal variationen over året også kendes - de 17 % (20 % iflg. Energistyrelsen) er et årsgennemsnit, der dækker over et meget lille rørtab i fyringssæsonen og et meget stort rørtab i de varme sommermåneder.

  • 1
  • 0

Hm.., 17-20 pct. er bestemt heller ikke uvæsentligt, hvis man da ellers mener noget med det, man siger fra officielt hold - om at prioritere miljø- og klimamæssige forhold.

Silkeborg-sagen viser også, at man er totalt ligeglad med, hvad den enkelte måtte mene om at få et pålæg om at tilslutte sig denne opvarmningsform, og at al tale om nærdemokrati for disse magtmennesker er en landsby i Rusland.

  • 1
  • 1

Nu er der også en del af de værker der bidrager til statistik der aldrig skulle have været bygget.
Men hele ideen i fjernvarme ligger vel i at man udnytter varmen i en proces der ellers ville have været spildt.
Overgangen til kraftvarme lå i at Danmark stod overfor at skulle udbygge elsektoren samt indføre gas i stort omfang. I stedet for at bygge flere store centrale værker på gasfyring besluttede man at strømmen skulle produceres i mindre centrale enheder hvor der samtidig var et kunde grundlag for udnyttelse af spildvarmen. Grunden til man valgte gasmotorer var at de var billigere en kedel/turbine og mere effektive en ren gasturbine.
Nu bruger vi ikke tvangstilslutning i vores område men i Silkeborg er der ikke noget med de gerne vil have et nyt stort forbrændingsanlæg i Kjellerup? og at det også skal forsyne Silkeborg ?
Hvis de skal have held til at få rentabilitet i projektet skal der være et kunde grundlag for at nødvendig gøre udvidelse af eksisterende kapacitet.
20 % lednings tab er ikke udsædvanligt men man er ved at introducerer bedre rør systemer, også bør man vel huske på at resten af varmen spildes hos den enkelte forbruger, så hvis man ændre sine forbrugsvaner samt isolere sit hus vil man stadig spare mest uanset hvad der fyres med.

  • 1
  • 0

...over kommuners ret til at tvinge borgere til at aftage deres fjernvarme i uhensigtsmæssige områder, er regnormene.
Vi andre kan kun trække på skuldrene af de tekniske forvaltningers uvidenhed og ligegyldighed overfor begrebet spildvarme.
De særlig hårdt ramte i øjeblikket er borgerne vest for Silkeborg. De kan godt demonstrere og sige deres mening om vanviddet, men byrådet er komplet ligeglade med, hvad de mener..., "de kan sgu da bare aflevere slanterne", synes disse politikere.

  • 1
  • 0

for forbrændingsanlægget i Kjellerup er for længst skredet, eftersom alle kommuner undtagen Silkeborg betakkede sig. Man havde ellers planer om at indføre affald til dette projekt helt fra Tyskland, - forstå det hvem der kan.., skulle dette da være miljøvenligt med kæmpe lastbil-transporter helt dernede fra! Vanvittigt, men de mener det sgu nok stadigvæk, disse 'energieksperter'.
Som sagt lytter autoriteterne på området i Silkeborg ikke til almindelig
sund fornuft.

  • 1
  • 0

Nej der kan være ret stor forskel på alm. tankegang og den der præger energiplanlægning.
Kan man ikke slippe ved at opfylde krav til lavenergi byggeri?

  • 1
  • 0

...er hele grundlaget for kommunens tvangsforanstaltninger, at et stort nyt udstykningsområde skal forsynes med fjernvarme. For at dette skulle være rentabelt, skulle nærliggende eksisterende bebyggelse medtages, sagde man. - Der er bare lige det ved det, at det omtalte område bliver bebygget med lavenergihuse.
Derfor er det jo nærmest latterligt af kommunen, at komme med sådanne argumenter.
- Især når alle de nærtliggende bydele alle har protesteret imod planen.., fordi alle jo kan se, at ikke alene vil varmeudgifterne stige, men osse etableringsudgifterne bliver temmelig store, meget større end kommunens folk påstår!

  • 2
  • 0

I modsætning til fjernvarme udnytter et privat gasfyr energien 100 pct., da det jo befinder sig inde i huset; al den varme der produceres af gassen, kommer altså husets beboere til gode.
Modsat fjernvarme, hvor transporten af det varme vand vil afgive en vis del af varmen til omgivelserne, - nogle af indlæggene siger 17 - 20 pct. i gennemsnit, hvilket mere officielle kilder også siger.
Dette betyder, at man fra start, som fjernvarmebruger, er dårligere stillet, end brugerne af private gasfyr, - 20 pct dårligere hvis man betaler det samme for gassen.

  • 0
  • 0

Muligvis, svært for mig at vide.
Jeg for min del - forsøger at redegøre for, om det er hensigtsmæssig at etablere lange fjernvarmestræk, når energi stadig er en ret kostbar ressource for os alle sammen.
Og grundet stor spildvarme mener jeg ikke det er hensigtsmæssigt at udvide fjernvarmen til områder, hvor det ikke er en nødvendighed, - dvs. områder med mere spredt bebyggelse og for lang afstand til varmeværket.

  • 0
  • 0

..kan nok bedre besvare dit spørgsmål.
Men mon ikke virkningsgraden i et naturgasfyr må være nærmest optimal..!? Ligesom det vel osse kan forventes at være det i et stort kraftvarmeværk.

  • 0
  • 0

Selv de mindst resistente PEX-stikledninger klarer snildt 6 bar, hvor gasdistributionsnet normalt ligger på max. 4 bar.

Er det ikke næsten den samme plasttype, et moderne plastrør til fjernvarme og så gasrøret?

Nej

Til fjernvarme anvendes med stor fordel krydsafbundne PE materialer - deraf X'et i PEX, hvilket giver en rigtigt gode egenskaber mod temperaturerne.

PEX er diffusionsåben og derfor lægges der yderst en ilt-barriere f.eks. EVAL PEX.

Men når PEX er krydsafbundet, kan det ikke svejses, og derfor er alle samlinger mekaniske.

PE af varierende densitet som PEL, PEM og PEH, som der blev brugt til N-gas nettet, er polyenhylene der kan opvarmes/ smeltes og svejses sammen.

Trykmæssig tåler de ikke meget, hvis temperaturen samtidig er høj

  • 1
  • 0

Hvis iltbarrieren er der for at forhindre ilt i at trænge ind i fjernvarmevand,hvor meget naturgas ,der har et større molekule vil eventuelt kunne fise ud ved en defekt eval pex skærm?

  • 0
  • 0

Hvis iltbarrieren er der for at forhindre ilt i at trænge ind i fjernvarmevand,hvor meget naturgas ,der har et større molekule vil eventuelt kunne fise ud ved en defekt eval pex skærm?

Mon ik' det så var lidt mere energiøkonomisk at sende de 100.000 M^3 naturgas i timen som H C Ørsted omsætter til fjernvarme og så en mindre del spild i form af strøm, at sende denne gas gennem rørsystemet til gasfyr i boligen.

Se http://www.dongenergy.com/da/forretningsak...

Tab 10 %, el 16,5 % og 73,5 % fjernvarme.

  • 0
  • 0

Hvis bare vi kunne få lidt flere af dem. (spot pris 14900 kr./Mwh)...
så ville folk sætte pris på deres varmemester.
Hvis man sendte den en check på 10.000.- for hver mwh. varme de brugte

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten