Afgift på bilradioer skal gøre elbilerne billigere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Afgift på bilradioer skal gøre elbilerne billigere

Regeringen vil blandt andet finansiere en fortsat afgiftsfritagelse af elbiler ved at fjerne afgiftsfritagelsen for bilradioer.

Det vil betyde, at helt almindelige, nye biler vil blive 1.800 kroner dyrere, og at mikrobiler kommer til at koste omkring 1.050 kroner mere.

Læs også: Claus Hjort: Fuld afgift for elbiler i 2020

Oplysningen kommer fra partiet Liberal Alliance, som i en pressemeddelelse fortæller, at de nu har forladt de igangværende forhandlinger om en omlægning af bilafgifterne, netop fordi de ikke vil være med til at gøre almindelige biler dyrere.

»Det er ganske velkendt, at vi vil gøre alle biler billigere - uanset om de kører på el, benzin eller diesel, men vi anerkender også, at en afgiftsfritagelse på elbiler er bedre end ingenting, så længe man ikke sender regningen videre til andre bilejere eller hæver en anden afgift. Men det er præcist, hvad regeringen nu lægger op til, og det vil vi slet ikke være med til,« siger Liberal Alliances skattepolitiske ordfører, Merete Riisager i en pressemeddelelse.

Læs også: Afgiftsfri elbiler ville koste staten 650 millioner i 2016

Hun peger på, at den danske bilbeskatning i forvejen er skruet urimeligt sammen, fordi helt almindelige biler pålægges en registreringsafgift på svimlende 180 procent, og at Liberal Alliance derfor ønsker helt at afskaffe registreringsafgiften.

»Det er selvfølgelig ikke foreneligt med at sætte prisen op på biler, som i forvejen er urimeligt dyre,« siger Merete Riisager.

Hun kalder det uforståeligt, at regeringen nu vil lave en aftale, der gør det endnu sværere for helt almindelige danskere at anskaffe sig en ordentlig og sikker bil.

Læs også: ANALYSE: Derfor er det så svært at lade elbiler slippe for afgifter

Ifølge TV 2 News - som citerer oplysninger til TV 2 Finans - er en endelig elbil-aftale mellem flere af de andre partier i Folketinget meget tæt på at blive lukket.

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor skal alting altid gøres på den mest vanskelige måde? Afgifter eller ej på bil-radioer, vor herre til vejrs.

Ingen afgifter på el-biler indtil de er nået ned på en pris der svarer til andre benzin/diesel-biler, hvilket kun drejer sig om 2-3 år. Forestil jer en by hvor der ikke er nogen larm fra biler der accellererer væk fra lyskryds osv. Det er ikke så tosset endda.

Magen til snæversyn og vægelsind skal man lede længe efter, specielt når vi allerede har alle de fine vindmøller.

  • 37
  • 8

Tag de ni (eller ti) mest solgte elbiler på det danske marked, find median prisen (eller evt. gennemsnits prisen). Det er det prisniveau af elbiler der bør afgift fritages, prisen over dette niveau kan afgift belastes med normal registrerings afgift.

Forhøj kravene til mikrobilernes km/l før de kan opnå afgiftsnedsættelse.

  • 11
  • 9

Hvem er det Mette Risager snyder - sig selv eller staten?

Vi returnerer bare til gamle dage, hvor bilen blev registreret med en billig radio, afgift betalt herefter og dagen efter fik installeret den radio, som kunden virkeligt ønskede.

Men Mette er åbenbart ikke gammel nok til at huske historieske kendsgerninger bag afgiftsfritagelsen for bilradioer - så man slap for radio-bytte-cirkuset

  • 39
  • 5

Det er under alle omstændigheder ganske tvivlsomt, at Danmark der ikke har bilfabrikker støtter udbredelse af el-biler eller andre grønne biler.

Uanset om vi har bilfabrikker eller ej, har vi vel en fælles langsigtet interesse i at slippe af med fossilmotorer hvis det er muligt.

I øvrigt er det ikke kun selve bilerne det drejer sig om, men også infrastruktur. Har en kollega med en elbil som bor i lejlighed, som har været igennem en del problemer med at kunne få opladet sin bil. Det er ikke lutter lagkage at være first mover. Så kan du mene han er dum at han ikke venter, men det er jo hønen og ægget - der er nogen der skal gennem nogle kvaler før der sker noget.

  • 20
  • 4

Som bekendt er afgiftfritagelesen af elbiler allerede blevet (overfinanceret) via udligningsordningen for dieselbiler, så financering via afskaffelse af fradraget for bilradio er hvis mest en bekvem undskylding for at kradse flere penge ind på bilafgifter. Lur mig om ikke der, helt overraskende, kommer et pænt overskud ud af manøvren.

  • 20
  • 1

Et argument fra politisk (og "folkelig") hold der bruges imod fritagelse af elbiler er, at det kun er dyre luksusbiler der sælges i dag, så hvorfor fritage afgift for de riges legetøj?

Når man ser udregningen for tabte afgifter som regeringen bruger i sin argumentation, så kan man se at de forventer at de potientielle elbilskøbere i stedet køber en stor fossilbil i stedet.

Samtidig ved man at det er de fattigste i byerne, som bor de mest trafikudsatte steder. Så hvis de rige bare køber den største VW Passat i stedet, så er det fattigrøvene det går ud over.

  • 11
  • 3

Sandsynligvis leaser de rige en stor fossilbil i stedet. Det giver vist (ifgl. Børsen) ca. samme "afgiftstab" som en Tesla...
Men under alle omstændigheder synes jeg, at man tilsyneladende glemmer at se på hele regnskabet. Jeg føler mig ret overbevist om, at der er væsentlige samfundsmæssige omkostninger forbundet med både forurening og støj fra forbrændingsmotorerne. Jeg tænker primært på sygdomme, der jo både koster samfundet behandling og sygedage. Så selvom vi lige her i starten nok kommer til at støtte "de riges Teslaer", er jeg helt enig med Anders i, at det giver god mening for alle parter! Når vi så forhåbentligt på et tidspunkt får mange elbiler i garager/gader og et intelligent elnet, kan vi også få brugt/flyttet peak-strømmen fra vindmøller mv. på en fornuftig måde. Det giver både miljømæssigt og økonomisk mening... :-)

  • 19
  • 2

Når vi så forhåbentligt på et tidspunkt får mange elbiler i garager/gader og et intelligent elnet, kan vi også få brugt/flyttet peak-strømmen fra vindmøller mv. på en fornuftig måde. Det giver både miljømæssigt og økonomisk mening... :-)

Anders - måske man mere sjældent får brug for hjælp - det kan man jo håbe på, da der ingen frie hospitaler findes på tidspunkt, når man har lavet et hul på 20-30 mia kr/ år i statskassen ved 100% afgiftsfritagelse for elbiler.

  • 0
  • 26

Glemmer de ikke noget??? ALLE biler får idag en afgiftsnedsættelse på 4000kr/km den kører over 16 km/l. Dette må også komme elbiler til gode!

En hybrids km/l, bliver beregnet ud fra hvor langt den kan køre på et fuldt opladt batteri, plus en liter brændstof. F.eks. er en BMW i3 m REX sat til små 300 km/l, hvorfor den i praksis også er afgifts fri. Rene elbiler burde i min optik behandles som hybriderne, altså rækkevide minus de 16 km gange 4000 kr. Eller blive en BMW i3 m REX billigere end en uden og det er da helt kuk kuk ??
Og måske endda en Golf GTE bliver billigere end en eGolf.

Hvis vi går ud fra ovenstående "formel", hvor mange håndører er det så lige vi snakke om??

Vi siger vi gerne ville være grønne i Danmark, så det er nærmest pinlig at de diskuterer dette. De burde gøre som i Norge. Væk med afgiften på elbiler de næste 5-7 år og væk med momsen. Måske med et loft på 2-300K. Det ville få en VW eUp til at kunne konkurere m en alm Up. De koster i runde tal 200K og 100K hhv. Uden moms ville eUp komme ned på 150K.

  • 14
  • 4

Men allerhelst så jeg at man lavede hele afgifts systemet om til et GPS baseret road pricing system, hvor man blev afregnede efter hvor meget brændstof man har brugt hvor og hvornår.

Så ville man ha nogle håndtag til at belønne folk, som ikke holder i kø i myldretiden i de indre byer. Og dem som har købt el eller hybrid biler, ville kunne køre billigere gennem de dyre zoner/tidspunkter.
Og blærer røven som gerne vil ha en Porsche 911 og køre til lange linie hver søndag, han ville ikke skulle betale en formue for en bil som mest står i garagen.

Man kunne evt også nedsætte køre prisen, hvis der er flere i bilen. Der er mange mulighedder.

Med alle de dygtige ingenører vi har (jeg er ikke selv en af dem), så burde man snildt kunne udvikle en boks, som kan bygges i bilen og logge tid, sted og forbrug. Enten med mobil modem eller wifi så det løbende kan afregnes, eller aflæses ved syn.

En anden stor fordel ved en sådan løsning, er at den kan køre sammen med det nuværende system, så alle de nuværende bilejer ikke vil miste en formue på deres bil. For ikke at tale om bil forhandlerne, som har 50-100 biler stående. Selv hvis man besluttede af afskaffe de 180% m 20% over 9 år, så vil det være et kedelig ekstra værditab at skulle betale.

Hvis man laver taksterne tilpas, så kan man gøre det udgift neutral. Med nyere, sikre og grønnere biler til følge. Jeg synes det er en no-brainer. Men nu er jeg jo heller ikke politiker :-)

  • 5
  • 10

Det er stadig lidt mystisk hvordan tallene er skruet sammen i forhold til den politiske brug af dem.

Fx DR skriver at elbilsalget går strygende, og Finansministeriet har pludselig fundet et tal for 2016 alene på 650 mill. Og vi taler om et par tusind biler, hvoraf halvdelen er små eller mellemklasse biler ???
ref. http://fdel.dk/statistik Det er tydeligvis ikke reelle tal men et målbudget for det næste regnskabsår der tales om.

På sigt kan det blive et problem for bil skatte provenuet,. men her og nu er det da de små benzin biler der laver indhugget. Elbilerne er helt ligegyldige i den sammenhæng med det antal der er nu og kan skaffes de næste par år. Af egen erfaring ses det også tydeligt at infrastrukturen slet ikke er klar til rigtig mange elbiler endnu, og planlægningen af en sådan er slet ikke begyndt.

Men ok, det må da være rimeligt at elbilerne også betaler afgift for radioen hvis de leveres med en sådan, men skal der så differentieres mellem fm, dab eller 3G radioer ? Eller ingen radio, men hvor der blot tilsluttes telefon og tablet med bluetooth ?

Og så er vi slet ikke begyndt at tale samfundsøkonomi, miljø- og energiforsynings-politik endnu. Uden det er elbiler (og naturgasbiler) jo alligevel ikke politisk relevante.

  • 7
  • 1

Vi returnerer bare til gamle dage, hvor bilen blev registreret med en billig radio, afgift betalt herefter og dagen efter fik installeret den radio, som kunden virkeligt ønskede.


Det er moderne radioer alt for integrerede til. "Radioen" har integration med rat og førerens display, den står som regel også for bakalarm/bakkamera, den har forbindelse til USB-stik andre steder i bilen osv. osv.

Hvis afgiften medfører at bilradioer bliver mere standardiserede og kan skiftes ud, så er det en stor gevinst. I dag er det meget dyrt at opgradere en forældet radio til noget som rent faktisk dur.

  • 6
  • 0

Glemmer de ikke noget??? ALLE biler får idag en afgiftsnedsættelse på 4000kr/km den kører over 16 km/l. Dette må også komme elbiler til gode!


Det er jo det som er spørgsmålet...

Omgåelse er nemt, indfør et eller andet leje som kan smøres med dieselolie og som ikke er ordentligt lukket. Lav en 10-liters-tank som skal fyldes hver 10000 km. Vupti, 1000km/l og ingen afgift.

Eller skal brændstoffet rent faktisk brændes af? Er det så ok at det gøres i et oliefyr f.eks.? Der er mange muligheder.

  • 3
  • 2

Jeg har netop fået et tilbud på en Tesla, og ud af en samlet pris på kr. 882,850.- er kr. 176.570.- afgift=MOMS. D.v.s. når man køber en Tesla til den pris så går der kr. 176.560 direkte i statskassen. Dette svarer i runde afgiftstal til en bil der sælges til kr. 250.000 i Danmark.

Jeg forstår ikke retorikken omkring elbiler. For en privat person er MOMS mindst lige så meget en afgift som en bilafgift.

  • 18
  • 8

Jeg har netop fået et tilbud på en Tesla, og ud af en samlet pris på kr. 882,850.- er kr. 176.570.- afgift=MOMS. D.v.s. når man køber en Tesla til den pris så går der kr. 176.560 direkte i statskassen. Dette svarer i runde afgiftstal til en bil der sælges til kr. 250.000 i Danmark.

Hvis du bruger 882.000 på Tesla, havde du nok brugt tilsvarende på en konventionel bil. I det tilfælde havde moms og afgifter, i en fredag morgens udregning, været godt to tredjedel af prisen. Eller i kroner og øre, lidt over 580.000. Altså lidt over det dobbelte af det som en Tesla giver i statskassen.

  • 8
  • 9

I forventning til at afgiften kommer, har jeg brugt natten til at skrælle skrotbiler for autoradioer, så mit lager en nu stort nok til, at der kan komme en billig radio i de fleste biler, der sælges fremover...

Ironi kan fremkomme i indlægget

  • 5
  • 0

Registreringsafgiften er i det hele taget en fuldstændig ulogisk konstruktion. Prøv at forestille jer, at det var i dag der blev stillet forslag om at afgiftsbelægge et køretøj med 180%. Det ville være utænkeligt, og den eneste grund til at det er muligt af bibeholde "malkningsafgiften" er, at "sådan har det jo altid været" mentaliteten er svær at overvinde.

For fåtallet af danske bilister er bilen et luksusgode. For de fleste er det et vitalt transportmiddel for at få arbejde og op privatliv til at gå op. 180% afgift for at få folk til at forlade hjemmet, køre unger i institution, på arbejde og om eftermiddagen sker det igen - bare i modsat rækkefølge.

Hvis logikken i registreringsafgiften skal stå til troende, så bør alle luksusgoder pålægges en registreringsafgift. Man kunne forestille sig 180% afgift på f.eks. smartphones, iPads, højhælede sko og elevationssenge. Finde selv på flere...

  • 9
  • 4

Jakob,

Nej ikke helt. Det gjorde jeg sidst jeg købte bil, men det vil jeg ikke gøre næste/denne gang.

Omkostningen ved at købe bilen har været for stor i forhold til f.eks. en leasingaftale af en almindelig bil over 3 år hvor leasingudbyderen har den fordel at han betaler rateafgift, så jeg kunkommer til at betale 3/8 af registreringsafgiften på de 3 år. Jeg kommer ikke til at købe en bil tilsvarende Tesla, men ville købe en Tesla fordi jeg synes det er et fabelagtigt stykke mekanik, en smuk bil, en game changer fra en virkelig innovativ persons hånd, en miljømæssig langt finere løsning for mig og mine efterkommere, og fordi det er voldsomt tiltalende at have solceller hjemme, eller på arbejdet - eller vindstrøm om natten, som lader bilen op så jeg kan køre 400-500 km uden at skulle besøge en tankstation. Vi skal nedbringe brugen af fossilt brændsel, og vi kan gøre meget selv

  • 13
  • 0

Hvis du bruger 882.000 på Tesla, havde du nok brugt tilsvarende på en konventionel bil.

Det er jo så det mange er skeptiske overfor. Er en stor fossilbil virkelig et erstatningsprodukt for en Tesla? Jeg er meget skeptisk...

På den anden side er det heller ikke rimelig at tale om momsen for hverken elbiler eller fossilbiler, da det er pokkers svært at forbruge penge i Danmark på nye varer eller serviceydelser uden at skulle betale moms, så de penge kommer ind uanset.

  • 5
  • 0

Du har helt ret. Hvis afgiftsfritagelsen for elbiler falder bort, vil de grundet deres meget lave benzinforbrug falde ned på mindste-afgiften på 20.000 kr.

Det er vel ikke nogen katastrofe for elbilerne...

Det er straks værre med elafgifterne. Er der nogen der ved, hvordan man bliver kvalificeret til at betale mindre i afgift af strøm brugt over en vis grænse (kWh/år)?

Og hvor går grænsen?

OK, fandt det selv (nogen gange kan 4 sek. i selskab med Google fjerne mange spekulationer...):

I perioden 2015-2019 gælder nedenstående satser for forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh i helårsboliger, som opvarmes ved elektricitet. Se ELAL § 6, stk. 1. Af de første 4.000 kWh skal der betales afgift efter satsen for andet forbrug af elektricitet.

> 4000 kWh: 38 øre/kWh

< 4000 kWh: 87,8 øre/kWh (gælder for det fulde forbrug for alle andre)

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2061620

At betale strøm svarende til elvarme kan altså spare 50 øre + moms pr. kWh, dvs. > 25%.

Tilbage til spørgsmålet: hvor mange elradiatorer skal man stille op for at blive kvalificeret? Jeg kan forstå at huse med varmepumper også går under denne ordning.

  • 2
  • 1

Jeg er godt klar over, at mit regnestykke var forsimplet. Derudover er det et regnestykke, hvor man er nødt til at lave antagelser, som man ikke ved om holder. Jeg er dog forholdsvis sikker på, at afgiftfritagelse ikke er gratis. Om det så er de 650 mio. som finanministeriet proklamerer, det tror jeg er næsten umuligt at sige.

Jeg har intet imod el-biler, tværtimod, men udbredelsen af el-biler bør ikke gå ud over dem der ikke har andre muligheder en konventionelle biler, hvilket er det artiklen handler om.

  • 4
  • 1

Hvis du bruger 882.000 på Tesla, havde du nok brugt tilsvarende på en konventionel bil. I det tilfælde havde moms og afgifter, i en fredag morgens udregning, været godt to tredjedel af prisen. Eller i kroner og øre, lidt over 580.000. Altså lidt over det dobbelte af det som en Tesla giver i statskassen.


Det er da slet ikke sikkert.
En Tesla er SÅ meget sjovere end stort set enhver bil i samme prisklasse.
Hvis jeg, ret utopisk, havde mellem 800.000 og 1 mill til bil ville jeg (måske) have købt en Tesla, men jeg ville ikke have brugt ligeså mange penge på en benzin/diesel bil.
En sådan ville være meget dyrere at holde kørende.

  • 4
  • 2

>Jeg har intet imod el-biler, tværtimod, men udbredelsen af el-biler bør ikke gå ud over dem der ikke har
> andre muligheder en konventionelle biler, hvilket er det artiklen handler om.

Det er jo netop de "rige" der bidrager nu der gør at el-biler kan udvikles og med tiden blive for alle.

Så selvom de er de "rige" der får lidt støtte så mener jeg pengene er godt givet ud.
Den "rige" hoster jo stadig op med den største del.

  • 5
  • 2

Helt praktisk hvordan oplader han? Hvor langt væk var han nødt til at gå? Hvor dyrt er det ikke at oplade hjemme?

Han var igennem et par garageudlejningsfirmaer som ikke helt kunne blive enige med sig selv om de ville sætte en ladestander op eller ej (ekstra indtægtskilde vs. mere administrativt bøvl). Der er godt nok heldigt nok nogle offentlige ladestandere inden for 1-2 km både nær arbejdspladsen og hjemmet, men parkeringspladserne ved ladestanderen ved hjemmet er typisk optaget af fossilbiler - med andre ord er det umuligt at bruge ladestanderen. Kommunen er vist nu endeligt blevet enige med sig selv om at de vil gøre noget mere for at få fossilbilerne væk. Så vidt jeg har forstået, var det uklart om de havde lovhjemmel til det.

Men alt i alt er det vist endt med at han primært lader op på en af Teslas superchargere. Det medfører noget transport frem og tilbage, og låser ham i den tid det tager at få fyldt på, men med en bærbar og internet over mobilen er det vist et tåleligt kompromis. Han får jo så energien "gratis". Ellers er E.ON vist dem der har det billigste tilbud, det er noget med at man mod at betale abonnement og vælge en bestemt foretrukken stander kan få energien uden at betale voldsom overpris.

Så som sagt, ikke lutter lagkage. Det er tydeligt at infrastrukturen stadig ikke parat til elbiler i større skala i tætbebyggede byer, trods de fine udmeldinger fra kommunalt hold. Der skal simpelthen flere ladestandere til, på den ene eller anden måde. På lang sigt skal der vel en lademulighed til hver parkeringsplads hvor folk parkerer hen over natten.

  • 4
  • 0

Hvordan vil du så løse det problem er der ikke findes el biler der kan leve op til de krav som en ganske alm. familie har til en bil. ting som pris, mulighed for trailer/campingvogn, plad til både mennesker og baggage, at kunne køre ubegrænset når som helst, værdi når bilen skal sælges.

Så længe el bilerne ikke kan opfylde 100% de samme behov som en forsill bil kan i dag uden at man skal have to biler eller låne/leje en ekstra så kan det ikke komme på tale at give elbiler økonimiske fordele med hensyn til betaling af hvor man køre hvornår. Det vil jo ikke være et valg for mange der netop ikke kan få deres behov opfyldt af elbiler.

Så indtil elbiler bliver for ganske alm. familier både hvad de kan opfylde af behov og ikke mindst pris så er og bliver de lige så eksotiske som en ærlig politker. Med mindre man går ind for at de "rigtige" kun er dem der bor i byen og har brug for at pendle inden for kort afstand og har penge nok så..

  • 1
  • 8

@Frank Dahlin

Det er jo netop de "rige" der bidrager nu der gør at el-biler kan udvikles og med tiden blive for alle.


Nej, det foregår allerede i andre prisklasser. BMW, Mercedes, Nissan, Renault, VW + flere firmaer, laver allerede elbiler i en prisklasse hvor en stor del af befolkningen har en chance for at være med. Det er i denne klasse masse-markedet udvikles og det er på vej.

Bilerne er dog stadig dyrere end tilsvarende bilstørrelser af benzinbiler. Derfor er det en god ide at fortsætte afgiftsfritagelse for sådanne elbiler nogle år endnu. Sæt hellere km/l krav til benzin og diesel mikrobiler meget højere, det vil give mange flere økonomisk interesse i elbiler end mikrobiler, og vil reducere den daglige luftforurening fra stor del af pendlertrafik.

  • 5
  • 1

Der er ingen tvivl om, at vores afgift system på biler er håbløs forældet, som det er beskrevet i mange af kommentarer herover. Man kan kunne håbe, at vores politikkere en dag tør lave et logisk afgift system baseret på de reelle omkostninger for samfundet. F.eks. CO2 udledningsskat, så fossilebrændstoffer og vedvarende energikilder får lige konkurrencevilkår.

I mellemtiden, lad os lege med tanken om, at der indføres en fuld afgift på Elbiler. Kunne man så ikke forestille sig, at vi kan får et lignede ”radio-bytte-cirkus” med batterier. Altså et ”batteri-bytte-cirkus” eller ”batteri-leje-cirkus”.

Tesla har jo allerede vist, at det er muligt at skifte batteriet på en Tesla Model S hurtigt og nemt:
http://www.teslamotors.com/da_DK/videos/ba...

Hvis vi tager udgangspunkt i prisen på en 85D, som ca. er 730.000 kr. inkl. moms. Batteriets værdi er i omegnen af 35.000 US (ifølge lidt søgning på google), hvilket svarer til 290.000 kr. inkl. moms.

Prisen på en Tesla Model S 85D MED batteri inkl. moms og fuld registreringsafgift, dog uden evt. fradrag i registreringsafgiften er: 584.000 + 146.000 (moms) + 1.252.725 (registreringsafgift) = 1.982.725 kr.

Prisen på en Tesla Model S 85D UDEN batteri inkl. moms og fuld registreringsafgift, dog uden evt. fradrag i registreringsafgiften er: 352.000 + 88.000 (moms) + 730.725 (registreringsafgift) = 1.170.725 kr.

Batteriet kommer så oven i prisen på den sidste, men da det købes efterfølgende, må der ikke skulle betales registreringsafgift af det. Dermed bliver den samlede pris ca. 1.460.000 kr., hvilket giver en samlet besparelse på 522.000 kr.

Det må da give anledning til en masse ”batteri-bytte-cirkus” eller ”batteri-leje-cirkus” :)

  • 6
  • 0

Det er jo netop de "rige" der bidrager nu der gør at el-biler kan udvikles og med tiden blive for alle.

Det er netop "Musen og elefanten, der går over broen. Her siger musen "Ih, hvor vi gungre"."

Danske køb af elbiler er **helt uden betydning for en volumenproduktion af biler* - det er udelukkende 'se hvor gode vi er' og 'personlig lyst til en sådan bil', der kan begrunde elbiler på alm veje.

De nuværende elbiler er med en faktor på 3-10 ikke konkurrencedygtige. Det er meningsløst at udrulle biler til andet end forsøg, før el-bilerne har fundet sin konkurrencedygtige form - eller måske blevet til brint-biler - eller ????

Lars :)

PS! Det er måske anderledes med visse specialbiler.

  • 1
  • 6

Sæt hellere km/l krav til benzin og diesel mikrobiler meget højere, det vil give mange flere økonomisk interesse i elbiler end mikrobiler, og vil reducere den daglige luftforurening fra stor del af pendlertrafik.

Det ændrer jo ikke på, at nogle af os pt. ikke har råd til en el-bil i den nødvendige størrelse. Du kan straffe mig ligeså tosset du vil, men jeg får ikke råd til en Tesla af den grund (hverken med eller uden afgift). Hvad er løsningen for dem der ikke har 500.000+ til en ny bil?

(Nogle vil sikkert foreslå de billigere modeller, som fx. VW e-Up, men hvis man har halvlangt på arbejde og ikke har ladestation på arbejdet, så er disse modeller ikke en mulighed).

  • 2
  • 4

@Jacob Sørensen.

Der er ingen - som i slet ingen - virkning i, at du anskaffer en elbil eller andet, for at vise din 'hellighed', føle dig god, nyttig og miljørigtig. Jo, måske for dine - for samfundet ret ligegyldige - egne følelser.

Det er ca som, at putte de store 5 kronestykker og ikke sedler i kirkebøssen, så meningheden rigtigt kan høre din godhed, men samtidig være stort set ligeglad med om du mest betaler til præstens privatliv eller om pengene faktisk går til de fattige.

Der er langt mere miljø i at købe en økonomisk bil, bidrage godt til statskassen og bruge evt. overskud til at støtte væsentlige miljøopgaver direkte.

Der kan støttes meget regnskov, sprøjtefrie/økologiske landbrugsvarer, genbrug, forureningsbekæmpelse mmm for det bare 1/3 Tesla koster.

Lars :)

  • 3
  • 7

I betragtning af at FM -båndet også er ved at blive lukket er man nu nærmest idiot hvis man køber en ny bil med radio. Man må næsten formode at Radio fremover er nødt til at være ekstraudstyr, og standardkonfigurationen bliver "forberedt til radio".....eller at lydudstyret i bilen ikke længere kan modtage radio, men kun mobilt internet. For hvad er en radio egentlig nu om dage?

  • 2
  • 1

Så har regeringen i fredags sammen med DF, S og RV besluttet at reducere fradraget på bilradioer på kr. 1.000 med 40%.
http://www.skm.dk/media/1265173/091015_aft...

Digital-radio tæller som ekstraudstyr.
Mens det er relativt nemt og billigt at skifte transistorradioen hjemme på køkkenbordet, er det straks langt vanskeligere og ikke mindst dyrere at lave samme øvelse i bilen. Årsagen er de danske bilafgifter. I Danmark gør den værdibaserede registreringsafgift en DAB-radio til et dyrt ekstraudstyr, som de fleste bilkøbere derfor fravælger, hvis de overhovedet fås til bilen.

Jeg synes, at regeringen med deres forligspartner i stedet for at reducere fradraget for bilradio skulle omlægge fradraget til kun at gælde digital radio/TV udstyr med DAB+ og/eller DVB-T2 | T2 Lite i biler.

Herved vil fradraget være med til at fremme udbredelse af digital radio og tv teknologier i biler, samtidigt med at staten fortsat i de næste fem år får den nødvendige ekstra indtægt i forbindelsen med indfase af registreringsafgiften på elbiler i Danmark.

' #T2Lite #digitalradio #DVBT2

  • 0
  • 4

Der er ingen - som i slet ingen - virkning i, at du anskaffer en elbil eller andet, for at vise din 'hellighed', føle dig god, nyttig og miljørigtig. Jo, måske for dine - for samfundet ret ligegyldige - egne følelser.

Tag en elbil og en benzinbil og sæt dem begge i en hermetisk lukket garage. Start dem begge og sæt dig nyd den gode luft fra begge biler i et par timer.

Kom tilbage og fortæl om oplevelsen.

  • 3
  • 3

De nuværende elbiler er med en faktor på 3-10 ikke konkurrencedygtige.


Det er lige præcis problemet. Pånær lige Teslaen (som så fejlagtig er blevet udnævnt til at være et "luksus sportsvogn"), så er elbilerne endnu ikke et reelt alternativ til benzin og diesel. Primært pga rækkevidde og pris. Begge dele kommer fra batterierne, som chr borg nu vælger at gøre 3x så dyre.

Som med alt ny teknologi, så skal det modnes og det kræver nogen gider kaste penge efter det. Det være sig staten eller "de rige" som har råd til en Tesla. Men du mener så det er helt fint at vi, Danmark, som ellers slår os på at være et miljø forgangsland med "forsil frie Samsø" osv, bare skal sidde og vente mens andre betaler udviklingen?? Jo jo, bilerne skal såmen nok modnes, men hvad med vores infrastruktur, når nu det manglende elbil salg får Clever og E.ON til at gå på røven om lidt???

Men det er den typiske dobbeltmoral på chr borg. De vil gerne støtte det grønne. Bare det ikke koster penge. Lige så snart det bliver lidt for populær, og dermed koster for mange penge, så stopper man det. Som med brintbilerne. De forbliver 100% afgiftsfritaget, lige indtil det år hvor der ind registreres mere end 500.

  • 0
  • 3

Det må da give anledning til en masse ”batteri-bytte-cirkus” eller ”batteri-leje-cirkus” :)


Ja, det kommer til at ske. Med mindre nogen af embedsmændene læser med her og får skrevet noget ind i loven som stopper det.
Faktisk kan Tesla tage skridtet videre og lave den P1D som en nævnte. En P85D, men med et minimalt batteri. Den ville man (kunstigt) kunne gøre meget billigere, vel vidende at folk ville komme ugen efter og lægge de resterende penge for det rigtige batteri.
Eller man kan gøre som med mobil tlf, hvor man køber tlf meget billigt, mod at man binder sig til en kontrakt på abonnement (leje af batteri).
Alt sammen et resultat af vores helt hen i vejret registreringsafgift. KOM NU MED DEN REFORM, så vi kan undgå alt det her cirkus. Så kan vi slippe af med camper og gulplade cirkuset ved samme lejlighed. Tænk på de resource vi kan spare i politi og skat, ved at de ikke skal rende rundt på golfbaner og strande og tjekke gulplade biler. Eller holde razzia på motorvejen efter landshold kampe i parken......

  • 0
  • 1

Ja, det kommer til at ske. Med mindre nogen af embedsmændene læser med her og får skrevet noget ind i loven som stopper det.

Man må da bestemt håbe, nej forvente at reglerne får lukket alle huller i de kommende regler.
Når man politisk beslutter at en Tesla skal være dyr - så skal den sgu være netop så dyr og utilnærmelig som besluttet.

Uanset om man mener det ene eller det andet, skal vore love og regler være klare, tydelige og med uden ikke gennemtænkte huller.

Lars :)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten