Fem IDA-medlemmer er klar til at overtage formandsposten, når IDAs nuværende formand, Thomas Damkjær Petersen, stopper efter foreningens repræsentantskabsvalg, der begynder i dag.
Sådan var det bestemt ikke, da den afgående formand første gang stillede op til repræsentantskabet i 2010 og meddelte, at han kandiderede til formandsposten som listefører for Fagforeningslisten. Den melding lænede sig op ad en sensation.
Indtil da var mulige formandsemner i IDA kun kendt af en lukket kreds, og som journalist kunne man godt få den tanke, at det næmest blev betragtet som politisk selvmord at flage med sine formandsambitioner.
Men ikke for Thomas Damkjær Petersen, som i 2016 overtog formandsposten i IDA og genvandt den ved valget i 2019. For ham er det helt naturligt at være åben om sine mål:
»Jeg har hele livet været et politisk menneske og har aldrig lagt skjul på mine holdninger. Hvis man står ved sine holdninger og gerne vil drive IDA i en bestemt retning, skal man også være villig til at påtage sig ansvaret. Og det ultimative ansvar er at være formand.«
[box]
IDA-valg 2022
IDAs medlemmer skal i år vælge nyt repræsentantskab.
Valget foregår fra fredag 25. marts til og med mandag 11. april. Resultatet offentliggøres 12. april kl. 16.
61 af de i alt 65 pladser i repræsentantskabet vælges af og besættes med kandidatmedlemmer, mens IDA STEM Students har valgt fire studiemedlemmer på et stormøde for studiemedlemmer.
I alt 13 kandidatlister (partier, red.) med til sammen 435 kandidater stiller op.
Valget foregår udelukkende elektronisk. Medlemmer af IDA kan stemme her
På sit konstituerende møde den 7. maj vælger det nyvalgte repræsentantskab formand og hovedbestyrelse.
Ingeniøren sætter fokus på valget i hele perioden. Læs mere på vores valgfokus
[/box]
Som det politiske menneske, han er, kom det som nyvalgt IDA-formand bag på ham, at politik fyldte meget lidt på hovedbestyrelsens dagsorden, og det er et af de områder, hvor han som formand har sat et aftryk, mener han:
»Det undrede mig, for hvis vi skal have indflydelse på Christiansborg, skal vi følge med i den politiske udvikling, og som teknologiens stemme nummer et skal vi have en holdning til tingene.«
IDA er i dag det fjerdestørste fagforbund i Danmark, og hvis medlemsvæksten følger prognoserne, vil det være det tredjestørste om tre år. Men IDA har ikke formået at veksle sin størrelse til indflydelse i samme målestok som fagforbundene i den nuværende top-3, lyder kritikken fra nogle af IDAs politiske lister.
Er kritikken berettiget?
»Jeg er ikke i konkurrence med de tre største, 3F, HK eller FOA. De har en helt anden tidlig tilknytning til Socialdemokratiet, som vi ikke har, og som vi ikke skal have. Vi er uafhængige og kendt for at komme med fakta, input og holdninger, når de politiske beslutninger træffes på Christiansborg.«
Realpolitisk indflydelse
Helt i tråd med faktafilosofien går Thomas Damkjær i gang med at remse politiske sager op, som IDA med held har engageret sig i. Han nævner logningssagen, hvor foreningen kørte en kampagne for at få regeringen til at ændre politiets ret til at gemme logninger i op til fem år. Det var vellykket, mener han, selvom indsatsen ikke gav det store politiske afkast.
Diskussionen om den skandaleramte Niels Bohr-bygning, hvor universiteternes særlige finansieringsforhold pr. automatik ville føre til nedskæringer på forskning og uddannelser på grund af byggesjusk, gik IDA også ind i. Det endte med en forsikring fra ministeren om, at Københavns Universitet ikke kommer til at hænge på regningen.
Da regeringen ville skære 5.000 kroner i dimittenddagpengene, var IDA lodret imod, men erkendte, at flertallet på Christiansborg var for stort til at stoppe forslaget. I stedet lykkedes det at få et forslag med i aftalen, så dimittender ikke bliver sat ned de første tre måneder efter endt uddannelse:
»Det hedder realpolitisk indflydelse – i stedet for bare at råbe, at vi synes, I har lavet noget skidt.«
På andre måder er det også gået ganske godt, lader han forstå. IDA har fået 40 procent flere medlemmer i hans formandstid fra cirka 100.000 i 2016 til 140.000 medlemmer i år. Læg dertil, at medlemmerne er særdeles tilfredse. Således blev IDA sidste år kåret som Danmarks bedste fagforening af Loyalty Group:
»Så vi har tilfredse medlemmer, og vi har loyale medlemmer! Det giver glæde i enhver formands hjerte. Det har været omdrejningspunktet for mig og andre, at vi gør det her for medlemmernes skyld,« siger han.
Ved sin tiltrædelse i 2016 og igen ved valget i 2019 pointerede Thomas Damkjær Petersen, at det er vigtigt for ham at kunne se sig selv i øjnene.
Hvordan skal man egentlig forstå det?
»Det handler om at være ærlig. Hvis man hele tiden er ærlig i sine udmeldinger, kommer man længst i vanskelige situationer og forhandlinger – og så skal man behandle folk ordentligt. Efter mange års arbejde i mange bestyrelser har jeg fået den erfaring, at når jeg lytter til mine medpolitikere, samler jeg gode ideer op. Og en god idé er altså en god idé, ligegyldigt om den kommer fra en politisk modstander eller tilhænger.«
Otiumstolen må vente
Efter seks år som formand falder Thomas Damkjær Petersen nu for IDAs genvalgsregler. Han har ingen planer om at vende tilbage til sit tidligere job som trafikplanlægger i Movia, hvor han i en årrække var tillidsmand. Sidste år fyldte han 66, og han har siden årsskiftet haft ret til folkepension.
Men derfor kan man jo godt være aktiv alligevel. Thomas Damkjær Petersen stiller da også op til IDA-valget denne gang. Med en placering som nummer to på listen i København får han efter alt at dømme også plads i repræsentantskabet.
»Jeg skal hjælpe min egen liste ind i den næste periode, og så skal jeg forhåbentlig hjælpe en ny formand i gang.«
Umiddelbart er det heller ikke helt nemt at forestille sig den afgående formand synke ned i otiumstolen. Han løbetræner stadig tre gange om ugen og har gennem sin formandstid løbet flere halvmaratonløb og tre maratonløb, det seneste i 2019:
»Københavns maraton var aflyst på grund af corona i 2020 og 2021, men jeg skal med 15. maj i år. Jeg nyder at løbe og kan godt lide at være i god form. Det har jeg ikke tænkt at lave om på.«
Med en stor sammenbragt familie på ni børn og fjorten børnebørn kommer han næppe til at kede sig:
»Dem får jeg mere tid til nu. Det bliver dejligt.«
