Afføringsbakterie forvandler A- og B-blod til 'universal-blod'
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Afføringsbakterie forvandler A- og B-blod til 'universal-blod'

Illustration: Reapplix

Kvalme, opkastninger eller en fatal allergisk reaktion.

Hvis man blander blod mellem uhensigtsmæssige blodtyper, kan resultatet blive ubehageligt og i værste fald dødbringende. Men nu har en gruppe kemikere fundet en metode, der gøre nærmest os alle til blodsøstre eller -brødre i tilfælde af behov for donorblod.

En relativt nyopdaget tarmbakterie kan nemlig anvendes til at forvandle blodtype A til den alment alvendelige blodtype 0.

»Denne teknik øger anvendelsen af den nuværende globale samling donorblod, fordi 0-type blod kan blive doneret til enhver,« sagde kemiprofessor Steve Withers fra The University of British Columbia under en præsentation til den årlige sammenslutning hos the American Chemical Society.

Han vurderer, at metoden især kan vise sig at være brugbar i afsidesliggende samfund, i nødsituationer eller i konfliktområder, hvor donorblod af 0-typen kan være en mangelvare.

Artiklen fortsætter efter videoen om blodopdagelsen fra American Chemical Society:

Vores blod er enten Rhesus negativt eller Rhesus positivt, og derudover hører det til i en af de fire hovedgrupper: A, 0, B eller AB.

De forskellige blodtyper er arvelige og karakteriseret ved, at de hver for sig har en særlig egenskab (antigen) i overfladen af de røde blodlegemer. Man bestemmer derfor en blodtype ved at påvise de antigener, der karakteriserer blodtypen.

Skulle du få brug for at modtage blod, fokuserer sygeplejerskerne på blodtypen, idet en reaktion mellem AB0-antistof og AB0-antigener på de røde blodlegemer fra en donor kan medføre en hæmolytisk transfusionskomplikation, hvor de transfunderede røde blodlegemer hurtigt bliver ødelagt.

Det betyder, at reaktionen frigør stoffer i blodet, som får blodtrykket til at falde og de røde blodlegemer til at gå i stykker.

Læs også: Britiske forskere kan masseproducere kunstigt blod

Denne ødelæggende reaktion, hvor immunsystemet går til angreb på det, den opfatter som uønsket blod i kroppen, skyldes antigenerne. Disse antigener er især karakteriseret ved deres unikke bestanddele af sukre i deres opbygning.

Blodtype 0 har dog ingen af disse sukre, der agerer kendetegn for antigener. Derfor er 0-blodtype at regne for en universel blodtype. Forskerne har derfor i årevis været optaget af at opfinde en billig, effektiv metode at fjerne disse sukre fra A, B og AB-blodtyperne, hvormed disse blodtyper i form af donorblod kan anvendes i blodtransfusioner til alle.

Fandt nyt enzym i vores afføring

»Vi har været særligt interesserede i enzymer, der giver os mulighed for at fjerne A- eller B-antigenerne fra røde blodlegemer. Hvis du kan fjerne disse antigener, som bare er simple sukkerarter, så kan du konvertere A eller B til 0-blod,« siger Stephen Withers.

Efter at have ledt efter velegnede enzymer til at spalte sukkerrester i blandt andet myg og iler, der er kendte for deres evne til at nedbryde blod, fandt kemikerne de rette enzymer i vores egen tarm.

Eller rettere i vores afføring. Herfra udtrak de den genetiske sekvens for et bakterielt enzym i afføringen og indsatte generne herfra i Escherichia coli-bakterien for afdække den sukker-relaterede enzymaktivtet. På den måde fandt de en ny type af enzymer, der lever inde i en tarmbakterie og som hjælper tarmbakterien med at få fat i sukker fra de proteiner, der kaldes muciner og som er hovedkomponenten af det slimede sekret, vi finder på tarmvæggene.

Ulækre, men effektive proteiner

Og det fortræffelige ved disse – en kende ulækre – proteiner er, at deres struktur minder meget om strukturen fra de røde blodcellers antigener. Når forskerne så kombinerede disse enzymer normalt beskæftiget med at æde sukker fra muciner, opdagede de, at enzymerne fjernede sukkeret fra antigerne i blodtype A og altså derfor ret beset forvandlede blodet til den universiel blodtype 0.

Læs også: Smitsom partikel fornyer mistanke om, at blod kan sprede Alzheimers

Stephen Withers arbejder nu sammen med kolleger ved Center for Blodforskning ved University for British Columbia for at validere disse enzymer og teste dem i en større målestok for potentiel klinisk testning. Desuden planlægger han at udføre fremskyndet, direkte selektion – en teknik inden for redigering af proteiner, der efterligner naturlig selektion – med det formål at skabe det mest effektive sukker-fjernende enzym.

»Jeg er optimistisk, fordi vi har en meget interessant kandidat, der er i stand til at ændre donorblod til en fælles type. Selvfølgelig bliver det nødt til at gå igennem masser af kliniske tests for at sikre, at det ikke har nogen negative konsekvenser, men det ser meget lovende ud,« siger Stephen Withers i et interview med New Scientist.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten