Affaldsselskab vender på en tallerken: Vi kan ikke dokumentere genanvendelse af københavnernes plast
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Affaldsselskab vender på en tallerken: Vi kan ikke dokumentere genanvendelse af københavnernes plast

Illustration: nopponpat / bigstock

Danmarks største affaldsselskab, Vestforbrænding, kan ikke dokumentere, hvor meget af plastaffaldet fra 15 hovedstadskommuner der bliver genanvendt. Selskabet lover ellers, at 75 pct. af den husstandsindsamlede plast bliver lavet til nye produkter.

Vestforbrænding har derfor annulleret et udbud om plastsortering, som allerede har været afholdt. Kontrakten skulle være trådt i kraft 1. januar 2020.

Indtil et nyt udbud er afholdt, fortsætter Vestforbrænding med at betale Alba Braunschweig i Tyskland for at sortere plasten og sende den videre til en stribe virksomheder til genanvendelse.

Men Vestforbrænding aner ikke, hvor meget af plasten der reelt set ender i nye produkter ude hos virksomhederne. Det står klart, efter at Vestforbrænding har gennemgået sine kontrakter med forskellige sorteringsanlæg gennem de seneste seks år.

Den kontrakt, som Vestforbrænding har med Alba Braunschweig, kræver udelukkende, at sorteringsanlægget udsorterer 75 pct. af det modtagne plastaffald til genanvendelse. Den kræver ikke, at 75 pct. af plastaffaldet rent faktisk bliver genanvendt.

Vestforbrænding ved derfor ikke, hvad den reelle genanvendelsesprocent er. Den samme fejl har været gældende for affaldsselskabets tidligere kontrakter.

Plastens rejse

Sagen kommer frem, efter at Ingeniøren den seneste måneds tid har gravet sig ned i plastens rejse; fra borgernes plastspande til Vestforbrændings lastbiler til sorteringsanlægget i Tyskland og videre ud til en stribe europæiske og internationale virksomheder, som står for den endelige genanvendelse.

Vestforbrændings udviklingschef, Yvonne Amskov, og konsulentchef Camilla Bjerg Pedersen oplyste den 25. juni, at Vestforbrænding ved præcis, hvad der sker med plasten. Landets største affaldsselskab får månedlige rapporter fra Alba Braunschweig, som viser sorteringsgraden, og hvem den sorterede plast bliver sendt videre til.

»Det, I alle sammen spørger om, er: Er det nu også rigtigt, at det bliver genanvendt? Vi har faktisk lige lavet en audit på selve anlægget, netop fordi vi bliver spurgt om det hele tiden. Og det er i orden,« sagde Yvonne Amskov i juni.

Ingeniøren søgte derefter aktindsigt i de omtalte rapporter. Samtidig med, at vi modtog den, udsendte Vestforbrænding en pressemeddelelse.

Affaldsselskabet havde tidligere afholdt et udbud for at finde Albas afløser til efter den 31. december i år, men nu havde de trukket tildelingen af opgaven tilbage.

Det skyldtes, at Vestforbrænding har konstateret, at selskabet alligevel ikke kan dokumentere, at 75 pct. af plasten reelt bliver genanvendt. Genanvendelsesprocenten er ellers hovedkravet i udbudsmaterialet.

Den manglende dokumentation overrasker ikke Anne Aittomaki, som er strategisk direktør i miljøorgansationen Plastic Change.

»Det bekræfter den mistanke, vi hele tiden har haft: Vi har tvivlet på, at de kunne opnå en faktisk genanvendelse på 75 pct.,« siger hun til Ingeniøren.

Vestforbrænding: Det er småting

Vestforbrænding vil bruge den næste tid på at udarbejde en ny kravspecifikation, som skal sikre, at selskabet fremover kan følge plasten ud i alle produktionsled. Udviklingschef Yvonne Amskov forklarer annulleringen med, at de vil have dokumentation for, hvor meget plast der bliver spildt i den endelige produktion.

»Når Alba udsorterer 75 pct. plast, så ved vi, at en del af det indgår 100 pct. i ny plastproduktion. Så er der fire eller fem virksomheder, der – når de laver f.eks. en havepotte – ikke leverer dokumentation for den lille mængde spild, der nu måtte være i deres produktion,« siger hun.

»Hurdlen ligger i, at når Alba sender den udsorterede plast videre til de her fire virksomheder, så er spørgsmålet, hvor meget af den mængde plast, de køber fra Alba, der helt reelt kommer ud som havepotter – og hvor meget der er spild. Men vi snakker småting,« tilføjer udviklingschefen.

Hun mener ikke, at den manglende dokumentation betyder, at genanvendelsen er langt lavere end 75 pct., eller at sorteringsanlægget Alba ikke lever op til kravene.

»Vi tror ikke, at der er noget, der ikke er, som det skal være. Jeg står med ro i sjælen og siger: Vi tror, at Alba lever fuldt ud op til de krav, vi har stillet i vores kravspecifikation. Men hvis der er nogen, der kan tolke det anderledes, så vil vi selvfølgelig lave kravene i det næste udbud om, så det bliver endnu bedre,« siger hun.

Vestforbrænding skal nu udarbejde en ny kravspecifikation til udbuddet med hjælp fra eksperter udefra, så affaldsselskabet kan dokumentere, hvor meget af plasten fra hovedstadskommunerne der bliver genanvendt. Ikke bare over for sig selv, men også over for ejerkommunerne og de borgere, som troligt sorterer deres plastaffald i en særlig spand under køkkenvasken.

Samtidig har Vestforbrænding sat en ekstern undersøgelse i gang, som skal afdække, hvor høj genanvendelsesprocenten rent faktisk har været gennem de seneste seks år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

må da være at Alba faktisk sælger de minimum 75% udsorteret plastik til brug i produktion. Og ikke sælger det udsorterede plastik til afbrænding eller lign.

Hvad der f.eks bliver udstandset af huller i havepotter og hvad der sker med de huller (går de til ny genbrug eller andet ?) burde da være da være underordnet.

Det vil da være umuligt at følge produktionsrester igennem et utal af genanvendelses/produktions-led.

At sige at minimum 75% skal ende i et færdigt produkt giver ingen mening. For så kan man kun sælge til produktioner med lille spild. Og dem med stort spild kan kun købe nye plast (selvom de sender alt spildet til genbrug).

  • 6
  • 2

At sige det er en fejl er som at sige forhandlerne var så dårlige til matematik at de ikke kender forskel på mindst og op til. Det må have været et af de centrale diskussionspunkter - så det er næppe blevet "overset". Det er noget man grundigt har overvejet om var acceptabelt og derefter accepteret.

  • 1
  • 0

må da være at Alba faktisk sælger de minimum 75% udsorteret plastik til brug i produktion. Og ikke sælger det udsorterede plastik til afbrænding eller lign...

Det ved du så ikke.

Det udsorterede plastik sælges som suppleringsbrændsel til de mange nye tyske forbrændingsanlæg der er bygget de senere år.

Arbejder pt. for et tysk rådgiverfirma, hvor direktøren fortalte at tyskerne også er i oprør over det der sker, for:
Hvordan kan afbrænding af plast betragtes som genbrug?

Det er klart at tyskerne måtte gøre noget, Kineserne lukkede jo i år for importen af snavset plastik.

PS. Alle urtepotterne fra forårets blomsterindkøb røg direkte i min affaldssæk og videre til forbrænding - der er jo alligevel ingen er kan bruge dette tredie-rangs materiale til noget som helst.

  • 15
  • 0

Det mest interrresante er: Hvorfor genbrug til produkter fremfor genbrug som brændsel.
Det spurgte jeg vor kommune om, og fik der at vide, at ved afbrænding af plastik dannedes der CO2, og at det ville man undgå.
Det er nok helt rigtigt at afbrænding af 1 kg plast svarer til afbrænding af 1 kg olie/ benzin.
Nu er spørgsmålet så hvor mange kg olie/ benzin der kræves for at indsamle, sortere videresende til Tyskland, der igen videresender........
Indgår det i genanvendelsesovervejelserne, at der samlet ikke må bruges mere CO2 til indsamling forarbejdning mv af køkkenplasten end end den CO2 der ville dannes ved forbrænding.
Er der yderligere taget højde for at plast må erstattes af olie for at tilføre den generelle affaldsforbrænding den energi som plasten tidligere tilførte affaldsmassen

  • 15
  • 2

Hvis vi i vores iver for at genanvende plast bare betaler for at sikre reel materialegenanvendelse af væsentlige dele, som det økonomisk set ellers ikke kan svare sig at forsøge genanvende, vil vores mængder blot fortrænge andre indsamlede plastmaterialer fra genanvendelse og flytte dem til energiudnyttelse eller deponi. Der er i verden så meget plast i affaldet, at det ikke på nogen måde vil være muligt at materiale-genanvende det hele.
De forsøg som vi i Danmark har i gang, hvor plasten bliver omdannet til dieselbrændstof og andre anvendelige kemikalier kan blive en rigtig god løsning - og forhåbentlig en ny eksportartikel, så plastaffaldet kan blive behandlet, hvor det produceres.

  • 5
  • 1

At kritisere plastgenanvendelse med CO2-argumenter svarer til kritikken af vindmøller for 20-30 år siden og kritikken af elbiler for bare få år siden. Faktum er, at teknologier til plastgenanvendelse (herunder produktdesign) er meget nyt, og at den cirkulære økonomi med recirkulering af ressourcer i rene kredsløb er en meget vigtig udfordring, vi skal arbejde med over de næste årtier.

  • 3
  • 1

må da være at Alba faktisk sælger de minimum 75% udsorteret plastik til brug i produktion. Og ikke sælger det udsorterede plastik til afbrænding eller lign...

Det ved du så ikke.

Nej, hvad ved vi egentlig?
Hvis vi skal tro artiklen, så ved vi at mindst 75% af den udsorterede plast bliver sorteret til en fraktion "med henblik på genbrug". (inden da er der i øvrigt mulighed for at modtagereni Tyskland kan frasortere læs med for dårlig kvalitet. Mængde ukendt). Ud af de "mindst 75%" er der "en del af det", der "indgår 100% i ny plastproduktion".

På min lommeregner giver det en håndfast garanti for at den reelle genanvendelsesprocent er >0% (forudsat at "en del af det" er >0%).

Den udsorterede fraktion (mindst 75%) sendes på markedet - sandsynligvis til en betydeligt negativ pris. Her kan det vel i princippet gå til både genbrug, forbrænding og "Malaysia Waste Care GmbH".

Jeg håber at der ser meget bedre ud end dette, når der kommer flere detaljer frem.

  • 1
  • 0

En tysk virksomhed skulle kunne genanvende 60% af alt plast affald, uden nogen form for sortering, hvilket vel må betegnes som rigtig godt.

"China stoppt den Plastikmüll-Import | Galileo | ProSieben" https://youtu.be/gk-dZL9MWkc

Omkring 12.10 I videoen kommer man til virksomheden.

  • 0
  • 0

Hvorfor skal plast blandes sammen på genbrugspladserne.
Der er få, grove intetsigende sorteringsgrupper.
Hvorfor bruges genbrugskoderne ikke?
Der er ikke forsøgt at øge genanvendelsen, siden der ikke forsøges en bedre sortering.
Der skal også en massiv informationskampagne i gang, for at informere.

Det vi har nu er resultat af "curling"-børn og fordummende kaos.
Hvis vi skal have mere orden må vi kræve mere orden.

  • 1
  • 4

Curling generationen har vel endnu ikke haft den store indflydelse.


Netop! De får jo aldrig lov til det af mor. Deraf navnet.

Når der mangler orden, menes at der ikke er ens, klare regler for genbrug.
Når det er forskelligt og tilfældigt, kaldes det kaos. Derfor bliver der ikke mere genbrug.
Hvordan fungerer affaldssortering i byerne? I provinsen?
Systematik er mulig. Genbrugskoderne skal kunne genfindes på genbrugspladserne.
Billeder af affaldstype, antager at vi alle er analfabeter.

  • 1
  • 1

Hvorfor bruges genbrugskoderne ikke?

Fordi det ikke giver mening.

Årsag nr 1. Den kan ikke aflæses maskinelt. At smide løn og andre omkostninger oven i for at lave manuel sortering kan ikke bæres af prisen for dette genbrugsmateriale.

Årsag nr 2. Dansk affaldsforening har udviklet et piktogram system for genbrugspladser som faktisk opdeler genbrugs-materialerne i 80 fraktioner - og så ønsker du at udvide med en manuel sortering af plast i yderligere 19 fraktioner?
Så sjovt er det altså heller ikke at besøge genbrugspladsen.

Årsag nr 3. Sålænge plast-fødevare-beholderens materiale ikke kan genbruges til at lave en ny plast-fødevare-beholder, men kun kan "downcycles" flece-trøjer og urtepotter er sorteringen vel ligemeget? Så mange trøjer og potteplanter køber jeg jo heller ikke.

Vi skal indføre øget producent-ansvar i Danmark ligesom i resten af europa. (Danmark er i den forbindelse i fornemt selskab med Abanien, Italien og Hviderusland som heller ikke har øget producent-ansvar)

Vi skal minimere/forbyde mix af materialer som umuliggør genbrug. (Plast emballage som består af flere typer klistret sammen som kendes fra bla. Matildekokakaomælk-flasker.)

Hvis vi ønsker Cirkulær økonomiske principper, så er emballage ikke mit eller affaldsseskabernes ansvar/problem, men producenternes ansvar/problem. Det er dem som låner os flasken/beholderen/indpakningen, så vi kan transportere vores produkter hjem.

  • 5
  • 0

Fordi det ikke giver mening.


Skidt svar. Når de står på embalagen, er de en hjælp til sorteringen. Pikto-pidgin for tosser er ingen hjælp. Skal de blandes, bør det ske efter et ensartet system.
Hvorfor modarbejde systematisering, der kan øge genanvendelsen?
Det vi har nu, er manglende system. Nogle kan kalde det: Rod.

At hænge sig i dele, hvor genanvendelse og volumen ikke giver mening, er omsonst.
Der hvor det virkeligt flytter noget, er der hvor de store mængder er. Hvor netop kilde-sortering er nemt. Det gælder ikke bare plast.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten