I årevis lækkede radioaktivt affald fra containere i atomaffaldslageret i en saltmine i Asse nær München. Den største atomskandale i tysk historie blev afsløret i fjor, men selvom ulykken blev bremset, har den fået et efterspil, som nu truer med at fremskynde atomkraftens afvikling i Forbundsrepublikken.
Chefen for det lokale Bundesamts Strålesikkerhedsbeskyttelse, Wolfram König, har for nylig erkendt, at man trods et års forsøg på at stabilisere de utætte lag omkring minen, stadig ikke kan garantere sikkerheden.
Problemerne i saltminen i Asse har givet ny næring til kritikerne af atomkraft i Tyskland. Landets planlagte endestation for højradioaktivt affald i Gorleben er nemlig også gravet ud i en saltgrube, og denne lighed med det uheldsramte Asse-depot har bragt Greenpeace på banen.
Ifølge Martin Edler, der er en af miljøorganisationens eksperter på atomområdet, viser ulykken i Asse, at Gorleben også vil være usikkert, da de vandførende lag også her ligger tæt på slutlageret.
Atomindustrien i Tyskland er dog ikke enige i den konklusion.
»De to lagre kan ikke sammenlignes,« siger Dr. Klaus-Jürgen Brammer, der er mineralog ved Selskabet for Nuklear Service - den tyske atomindustris informationsorgan:
»Asse var en saltmine før det blev atomlager, mens Gorleben er etableret direkte med det formål at lagre højradioaktivt affald. Derfor er Gorleben stabilt,« siger Dr. Brammer og henviser til de 500 studier, der i de sidste 30 år er udført for at undersøge Gorlebens egnethed som slutlager.
Men et er videnskabelige studier, noget andet er folkestemningen og tilliden til sagkundskaben. I den henseende har Greenpeaces krav om at finde et andet slutlager fået medvind og fundet vej ind i den tyske valgkamp forud for valget til forbundsdagen i september. En meningsmåling i Der Speigel har netop netop vist, at 56 procent af tyskerne ønsker et stop for kernekraft. Bl.a. derfor har en række SPD-politikere støttet kravet om at finde et andet slutlager.
Lager påvirker stemningen
Udforskningen af Gorleben har været indstillet siden 2000, men inden for det næste halve år skal det besluttes, hvorvidt den skal genoptages.
»Hvis politikerne beslutter sig for ikke at genoptage udforskningen af Gorleben, vil det betyde en hurtigere afslutning for Tysklands atomenergi end planlagt. Historien viser, at så længe man ikke har fundet et slutlager, vil folkestemningen mod kernekraft vokse. Mens fundet af et slutlager får befolkningen til at bakke op,« siger Dr. Brammer.
Gorleben kan ifølge Dr. Brammer tages i brug i år 2025, mens kravet om et nyt slutlager vil udskyde en tysk løsning på det højradioaktive affaldsproblem med mindst 20 år.
Tysklands atomindustri har forsøgt at sælge atomkraften som den bedste overgangsenergi på vejen fra fossilalderen til den vedvarende energis tidsalder og har foreslået, at man forlænger de nyere atomkraftværkers levetid. Men den strategi kan undermineres, hvis Gorleben kasseres og folkekravet om et hurtigt stop for atomkraft forstærkes.
I år 2000 besluttede Tysklands dengang rød-grønne regering sig for en udfasning af atomkraft som energikilde efterhånden som værkernes levetid på gennemsnitligt 32 år ophører. I praksis betyder det en udfasning omkring år 2022.
»Den deadline forsøger atomindustrien at udskyde ved at slå på atomenergien som overgangsenergi. Vi vil ud så hurtigt, som muligt,« lyder det fra Martin Edlers i Greenpeace.
Men det kan rent praktisk blive svært for Tyskland at komme ud af atomenergien efter planen. Beslutningen om udfasning af atomkraft betyder, at 6 ud af 17 atomkraftværker står over for nedlukning inden for de næste fire år. Men spørgsmålet er nu, om de skal lukkes, eller om deres levetid skal forlænges. SPD's politikere har igen været på banen med et krav om nedlukning. Men den går ifølge Dr. Brammer ikke.
»Tysklands atomkraftværker leverer en fjerdedel af landets elforbrug, og man kan ikke bare tage seks værker ud af drift. Vores kulkraftværker er gamle og kan ikke levere mere, og vi kan ikke nå at bygge nye. Vi kan ikke undvære atomkraften lige nu,« siger Dr. Brammer.
