Allerede inden det omdiskuterede affaldsforbrændingsanlæg Amager Bakke er bygget færdig, ser selskabet bag værket, ARC, ind i faldende affaldsmængder og dermed et truende underskud.

»Hvis vi ingenting gør, ender det med, at økonomien i anlægget bryder sammen nogle år ud i fremtiden,« siger formanden for selskabets bestyrelse, socialdemokraten Lars Weiss fra Københavns Kommune, til Politiken.

Ud over Københavns Kommune ejes ARC af Frederiksberg, Hvidovre, Dragør og Tårnby kommuner, som tilsammen har stillet en lånegaranti for ARC på byggesummen for Amager Bakke på knap 4 mia. kroner.

Dermed ser det ud til, at modstanderne - især i Københavns Kommune - af at bygge et kæmpestort forbrændingsanlæg har fået ret. I debatten om anlægget slog de netop på, at der ikke vil være affald nok til så stort et forbrændingsanlæg i fremtiden, men at man burde bygge et langt mindre i stedet. Det var tilbage i 2012.

Ifølge Politiken er affaldsmængderne nu justeret ned til 350.000 ton affald om året, mens ARC dengang mente, at der var affald nok til et forbrændingsanlæg, der kunne klare 480.000 ton.

ARC's direktør, Ulla Røtger, forklarer til Politiken, at forudsætningen for at bygge værket byggede på affaldsprognoserne fra 2010, hvor tallene ikke viste, at krisen ville få mængden af affald til at falde så meget. Ligesom man ikke vidste at 80.000 ton erhvervsaffald bliver kørt til udlandet.

I et notat skitseres fire fremtids-scenarier for ARC, som ARC's ledelse nu skal beskrive nøjere, hvorefter de skal diskuteres i bestyrelsen og på et kommende borgmestermøde.

Scenarierne går i tre retninger. For det første kan man gøre ingenting og lade virksomheden køre med underskud, indtil den går konkurs. Eller der kunne blive tale om fusioner med henholdsvis Vestforbrænding eller med CTR og Hofor. Det sidste scenarie peger på at ændre den politiske aftale omkring forbrændingsanlægget, så det gerne må brænde importeret affald.

Efter planen skal byggeriet stå færdigt i 2017.