Affaldskampagner preller af: Roskilde Festivalens gæster sviner videre
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Affaldskampagner preller af: Roskilde Festivalens gæster sviner videre

Papkasser, øldåser, plastikposer og pavillionrester hober sig hurtigt op på Roskilde Festivals campingområder. Illustration: Louise Holst Andersen

Affaldsmængden i Danmarks midlertidigt fjerdestørste by - Roskilde Festival - har ikke rykket sig synderligt de seneste fem år.

Det på trods af flere initiativer, der skulle få festivalgæsterne til at tage deres campingudstyr med hjem og dermed få affaldsmængden ned. Det fortæller Henrik Bondo, som er divisionschef for deltagerdivisionen på Roskilde Festivalen.

»Til trods for at vi har haft rigtig meget fokus på området, kan vi ikke se, at vi for alvor har knækket kurven. Affaldsmængden har ligget rimeligt stabilt de sidste fire-fem år,« siger han til Ingeniøren.

Skraldets største synder i regnskabet er det campingudstyr, som titusindvis af festivalgæster hvert år efterlader på campingområderne, når de drager hjemad ved festivalens afslutning.

Plastiktelte, metalstænger fra campingstole og PVC-holdige luftmadrasser samt tonsvis af helt almindeligt skrald skal håndteres af Roskilde Festival, som hvert år bruger 8 millioner kroner på problemet.

Men næste år skal en affaldsplan komme problemet til livs ved at systematisere indsatsen, fortæller Henrik Bondo.

»Vi vil godt gå mere systematisk til værks. Vi vil gerne have en plan, der dækker det hele,« siger han.

2297 ton affald

I 2018 genererede festivalgængerne 2297 ton affald, mens tallet var 2281 ton i 2017 og 2522 ton i 2016. De seneste år har Roskilde Festival rullet nye kampagner og såkaldte rene områder såsom Silent & Clean, Leave No Trace og Clean Out Loud ud på campingområdet, men uden det har haft en mærkbar effekt på affaldsmængden, siger Henrik Bondo. Måske handler det blandt andet om afstand.

»Der er recycling-stationer ude på campingområderne, men de er ikke lige rundt om hjørnet. Så de steder, hvor vi oplever, at vores gæster er mest motiverede, det er også der, hvor vi laver kortest afstand til sorteringsstationerne.«

I år bor endnu flere festivalgæster i de rene områder, som har fået udbygget kapaciteten fra 25.000 campister i 2018 til 28.000 i år. Herunder har Roskilde Festival lanceret et nyt campingprojekt ved navn Dust x Spirit, som skal gøre nogle af de større festområder til renere områder med en mere ansvarlig affaldshåndtering.

Svært at afsætte PVC-madrasser

Selvom affaldsmængden ikke har rykket sig, er Roskilde Festival stadig blevet bedre til at sortere, fortæller Henrik Bondo. Festivalen sorterer - så vidt det er muligt at indsamle det - affaldet i metal, glas og farligt affald, mens det øvrige affald - blandt andet efterladte plasttelte - bliver kørt til et forbrændingsanlæg i Roskilde.

Men de mange ton affald udgør et problem for festivalen, som af og til har problemer med at få afsat affaldet til virksomheder, som kan håndtere den store mængde, der kun falder én gang om året.

»Det er vanskeligt for dem at sortere de store mængder, der kommer fra os. Hvis affaldet kom løbende, ville det være nemmere, men det er en af udfordringerne ved, at vi har den størrelse, vi har,« siger Henrik Bondo.

Det gælder for eksempel aftageren af festivalens efterladte luftmadrasser i 2018. Roskilde Festival opdagede først for fire år siden, at de blå luftmadrasser indeholder PVC, og at de derfor ikke må smides ud med de efterladte affald. De første to år derefter kørte festivalen luftmadrasserne til deponi, men sidste år lykkedes det at afsætte madrasserne til genanvendelse i en tysk virksomhed.

Men hvad der præcis sker med dem i Tyskland, ved Henrik Bondo ikke.

»Det er en pudsig branche. Det foregår ved, at vi finder nogle transportører, som har nogle afsætningskilder, og de er meget hemmelige med, hvem det egentlig er, de afsætter til,« siger han. Han tilføjer dog:

»Det var en tysk fabrikant af gummimåtter, som bliver brugt til staldinventar, som aftog luftmadrasserne.«

Men i år ved Henrik Bondo stadig ikke, hvordan de skal komme af med luftmadrasserne. Indtil videre er der nemlig ingen aftager, og hvis det ikke lykkes at finde nogen, skal de PVC-holdige luftmadrasser igen sendes til deponi.

Festaben og den stille festivalgæst skal forskelsbehandles

Nu er arbejdet med en ny affaldsplan gået i gang. Den skal gælde fra 2020 og skal både indeholde initiativer til at forebygge affald og til at håndtere affaldet, som der står i Roskilde Festivals nuværende bæredygtighedsstrategi. Men mere konkret er strategien ikke. Først skal regnemaskinen nemlig frem.

»Vi vil gerne regne på, om de fraktioner, vi har, er de rigtige, eller om der er noget, vi mangler - eksempelvis plastik,« siger Henrik Bondo.

Hvorfor sorterer I ikke affaldet, som mange kommuner gør med flere spande under køkkenvasken derhjemme?

»Den bedste forklaring på det er volumen. Vi har allerede tusinder af skraldespande, men hver gang man ønsker en ny affaldsfraktion, skal vi også fordoble antallet af skraldesspande og biler, der skal ud og tømme dem,« siger han.

Men måske kan sortering hos festivalgængeren alligevel blive en løsning. For nylig besøgte Henrik Bondo en schweizisk festival, som har haft succes med at uddele farvede skraldeposer til alle festivalgængerne ved deres ankomst, så de kan sortere deres affald løbende og aflevere det på festivalens sorteringsstationer.

Men mens den løsning nok ville virke i Silent & Clean, ville den ikke fungere i L, et af Roskilde Festivals berygtede festområder, mener Henrik Bondo.

Han tror, at vejen mod bedre affaldshåndtering på Roskilde Festival går gennem differentierede løsninger, der ikke skærer den nataktive festabe og Silent & Clean-beboeren over én kam.

Hvordan, de forskellige løsninger konkret skal udmøntes, er ikke besluttet endnu. Det vil først vise sig, når den kommende affaldsplan skal udarbejdes. Plastik vil dog være et klart fokusområde.

»Hvis vi kunne finde et gennembrud på, hvordan vi skal indsamle alle de her telte uden stænger og få dem skudt op i affaldshierarkiet, så de ikke ligger som brændbart materiale men som genanvendelig plast, så ville vi opnå rigtig, rigtig meget. Så det er noget, vi skal forsøge at afdække,« siger Henrik Bondo.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Regeringen kunne give Roskilde Festival en hjælpende hånd, ved at give virksomheder (som festivalen er) mulighed for at afsætte deres kildesorterede affald via kommunernes affaldskontrakter til samme pris som husholdningerne. Særligt husholdningslignende plast har virksomhederne svært ved at afsætte.

  • 2
  • 3

Det er vel mest en økonomisk og logistisk udfordring for festivalen, og dernæst et imageproblem.

Indvej og udvejning af bagage, og depositum ved indvejning. Men det vil kræve en del resourcer og tid i kø ved indgangen, og flytter sikkert bare udfordringen udenfor hegnet.

  • 0
  • 0

Det er vel mest en økonomisk og logistisk udfordring for festivalen, og dernæst et imageproblem.


Billetprisen op med 100 kr ?

Indvej og udvejning af bagage, og depositum ved indvejning. Men det vil kræve en del resourcer og tid i kø ved indgangen, og flytter sikkert bare udfordringen udenfor hegnet.

Det vil koste en bøde på 5000 kr at smide affald i naturen så enkelte betjente vil ret hurtigt tjene en del til statskassen indtil det rygtes.

  • 2
  • 0

MEN den gang kunne man ikke erhverve sig et telt for en pris der svarer til to fadbamser, og en sovepose var heller ikke noget man fik kastet i nakken.


Helt sikkert. Men det er altså også et spørgsmål om holdning og opførsel. Man kan godt være et skov/festival-svin, selvom man er ædru, ligesom man kan - og kunne - rydde op efter sig, selvom man har drukket de fleste hjerneceller i dvale.
At gøre forskellen på spejdere og festivalgængere til et spørgsmål om alkohol, mener jeg er at skyde ved siden af.

  • 1
  • 4

Er det ikke et intern Roskilde Festival problem? Hvordan de får oprydning og rengøring til at hænge sammen med billetprisen, er deres problem.

Den manglende opdragelse af de unge mennesker vender vel 4 fingre bagud mod en selv?

  • 1
  • 2

Det kan lade sig gøre

Som en opfølgning på jeres ellers udmærkede artikel kan jeg foreslå at Ingeniøren besøger Tønder festival, der afholdes sidst i august. Efter sidste festivaldag er det stort set umuligt at finde så meget som et cigaretskod på camp-området, så det kan altså lade sig gøre.
Det skal her tilføjes at festivalens gæster overvejende består at personer der er 50+ og alkoholindtaget ikke står tilbage for den unge generation.
Er det et generationsproblem vi står overfor?
Kan de unge mennesker ikke begå sig på en rimelig måde uden at have en curling-mor eller far i hånden?

  • 5
  • 0

Man kune give 10kr per deponeret telt, og 5 for hver luftmadras osv., lidt lige som panten for plastkrus i tivoli. Det kan så være en pris som allerede har været inkluderet i billetprisen. Så skal der nok komne gang indsamlingen.

  • 0
  • 3

Det kan lade sig gøre.

Er kommet på Tønder Festival i snart 40 år. Og alkohol er absolut ikke gået af mode - heller ikke i overdrevent indtag.

Men når folk tager hjem er der ryddet op inkl samle kapser og propper mm.
Vi er alel så gamle at vores mor ikke er her mere - så vi må selv rydde op - som vi altid har gjort :-)

  • 3
  • 0

Der skal nok betales et pant beløb sammenlignelig med prisen på udstyret. Når man så forlader festival med oppakning tilbagebetales beløbet til ens nem-konto.

Ellers må der indregnes et smuds-tillæg i billet. En skam, at det må være nødvendigt.

Er det "in" at være uansvarlig og uselvstændig?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten